CE Maskindirektiv 2006-42-EF

område 55 . Ifølge artikel 4, stk. 3 og 4, skal medlemsstaterne udpege de myndigheder, som er ansvarlige for at udføre markedsovervågning, og fastlægge disses "opgaver, organisation og beføjelser". Medlemsstaterne kan frit bestemme, hvordan deres markedsovervågning tilrettelægges, men markedsovervågningssystemet skal opfylde visse kriterier: − Markedsovervågningsmyndighederne skal udføre deres opgaver uafhængigt, upartisk og uden forudindtaget holdning 56 . − Medlemsstaterne skal forsyne markedsovervågningsmyndighederne med tilstrækkelige midler i form af personale og budgetter til at udføre deres opgaver. − De lovfæstede beføjelser, som markedsovervågningsmyndighederne skal have, skal omfatte beføjelse til at kræve, at erhvervsdrivende stiller den nødvendige dokumentation og information til rådighed og i berettiget omfang giver myndighederne adgang til deres lokaler og lov til at tage de nødvendige stikprøver af produkterne 57 . − Medlemsstaterne skal sikre, at markedsovervågningsmyndighederne udøver deres beføjelser i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet 58 . − Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at offentligheden er klar over de nationale markedsovervågningsmyndigheders eksistens, ansvar og identitet, samt hvordan de kan kontaktes 59 . − Markedsovervågningssystemet skal kunne dække hele rækken af produkter, der er omfattet af maskindirektivet, herunder maskiner til erhvervsmæssig brug og maskiner til privat brug 60 . I visse medlemsstater kan en enkelt myndighed dække alle produktkategorier. I andre medlemsstater kan markedsovervågningen i henseende til maskindirektivet være fordelt mellem f.eks. forbrugerbeskyttelsesmyndigheden og arbejdstilsynet. − Hvis der er mere end én myndighed involveret, skal medlemsstaten sørge for, at der foregår den nødvendige samordning og kommunikation mellem dem 61 . − Markedsovervågningsmyndighederne skal have faciliteterne til at udføre de nødvendige tekniske kontroller og prøvninger eller i det mindste have adgang til de nødvendige faciliteter 62 . De offentlige markedsovervågningsmyndigheder kan overlade visse bestemte opgaver såsom prøvning eller teknisk kontrol af maskiner til kompetente, herunder private, prøvnings- eller kontrolorganer. De offentlige markedsovervågningsmyndigheder er imidlertid fortsat ansvarlige for alle afgørelser og foranstaltninger, der træffes i forbindelse med

55 Se artikel 2, stk. 18, i forordning (EF) nr. 765/2008. 56 Se artikel 19, stk. 4, i forordning (EF) nr. 765/2008. 57 Se artikel 19, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2008. 58 Se artikel 18, stk. 4, i forordning (EF) nr. 765/2008. 59 Se artikel 17, stk. 2, i forordning (EF) nr. 765/2008. 60 Se artikel 16, stk. 3, i forordning (EF) nr. 765/2008. 61 Se artikel 18, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2008. 62 Se artikel 19, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2008.

76

Made with