CE Maskindirektiv 2006-42-EF

markedsovervågningen på grundlag af prøvninger og kontroller, der udføres på deres vegne af sådanne organer. § 97 Markedsovervågningssystemet Markedsovervågningssystemet skal omfatte: − en procedure til håndtering af klager over ikkeoverensstemmende maskiner − et system til overvågning og reaktion på rapporter og data om ulykker og helbredsskader på grund af maskiner − undersøgelser af bestemte kategorier af maskiner og kontrol eller prøvning af stikprøver − tilstrækkelige midler til at verificere, at der er udført effektive korrigerende foranstaltninger − midler til at følge op på videnskabelig og teknisk viden om sundheds- og sikkerhedsspørgsmål i forbindelse med maskiner 63 . Markedsovervågningsmyndighederne kan naturligvis ikke undersøge alle produkter, der er markedsført, men kontrolniveauet for produkterne på markedet skal være så højt, at markedsovervågningen bliver opfattet af de berørte parter og får en væsentlig indvirkning på de erhvervsdrivendes adfærd. Markedsovervågningsmyndighederne skal træffe egnede foranstaltninger, når klager eller rapporter over ulykker, hændelser eller helbredsskader på grund af maskiner tyder på, at den pågældende maskine ikke opfylder de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i maskindirektivet. Markedsovervågningsmyndighederne skal følge op på beslutninger, der er truffet af Kommissionen i henhold til sikkerhedsklausulproceduren – jf. § 122-126: kommentarer til artikel 11. Markedsovervågningsmyndighederne skal også følge op på oplysninger om usikre produkter, som der sker underretning om i henhold til RAPEX-systemet, som er oprettet i medfør af direktivet om produktsikkerhed i almindelighed 64 . Ud over denne reaktion skal markedsovervågningen være tilrettelagt ud fra periodiske markedsovervågningsprogrammer, som skal revideres med jævne mellemrum og ajourføres for at forbedre effektiviteten af dem. Markedsovervågningsprogrammet for maskiner kan enten indgå i et generelt markedsovervågningsprogram eller være genstand for et sektorspecifikt program. Markedsovervågningsprogrammerne skal meddeles de øvrige medlemsstater og Kommissionen og gøres offentligt tilgængelige, herunder ved hjælp af elektronisk kommunikation. Den første meddelelse af denne art finder sted den 1. januar 2010. Markedsovervågningsprogrammerne skal gennemgås mindst hvert fjerde år, og resultaterne af gennemgangen skal meddeles de øvrige medlemsstater og Kommissionen og gøres offentligt tilgængelige 65 . 63 Se artikel 18, stk. 2, i forordning (EF) nr. 765/2008. 64 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed – EFT L 11 af 15.1.2002, s. 4. 65 Se artikel 18, stk. 5 og 6, i forordning (EF) nr. 765/2008.

77

Made with