KøbenhavnskeSværdfegereTreAarhundreder_1957

4 K Ø B E N H A V N S K E SVÆRDFEGERE alle tre T in g pa a een G an g - d e r beskæ ftigede sig m e d Sværd. H a n h a r u tv iv ls om t væ re t i S tand til saavel at slibe og istand sæ tte K lin g e r som til at m o n te re d em m e d D atid en s r e t enk le Fæster, altsaa til at ud fø re , h v a d m a n i T y sk la n d og senere ogsaa i N o rd e n o p fa tte d e som Svæ rd fegerens specielle O p g a v e . D e t b e h ø v e r d e rfo r ik k e a t b e ty d e s to rt a n d e t e n d en sp ro g lig Æ n ­ d rin g , n a a r B etegne lsen »Sværdfeger« om k rin g 1400 la n g som t b e g y n d e r a t fo rtræ n g e B etegne lsen »Svæ rdsliber «.2 O p tag e lsen a f e t ty sk L a an eo rd som H a a n d væ rk e rb e teg n e lse er ik k e usand syn lig i S am m en hæ ng m e d d en U d sk iln in g a f fagb e stem te L aug fra de m id d e la ld e rlig e G ild er og B ro d e r­ skaber, der fik o fficielt S tem pel i E rik a f P o m m e r n s F o ro rd n in g om H a n ­ del og H a a n d væ rk i D a n m a rk a f 1 5 . F eb ru a r 1422 . D o g k a n ogsaa en faktisk Æ n d rin g i A rb e jd so p g a v e rn e e fte rh a an d en væ re in d tra a d t. D a d en ov e rv e jen d e D e l a f S væ rd k ling ern e n u v a r im ­ p o rte re d e , er de tid lig e re Svæ rdsliberes V irk som h e d b le v e t m e re k o n c e n ­ tre re t om k rin g de egen tlig e S væ rd fege rop gav er, saa at A n tag elsen a f den ty ske B etegnelse h a r b r a g t d an sk -no rd isk S p ro g b ru g i O v eren sstem m else m e d d en m ellem eu ropæ isk e. D e fø lg end e A a rh u n d re d e rs U d v ik lin g al stedse m e re kun stfæ rd ig e Fæster g jo rd e disses F rem stilling til d en Speci­ alitet, h v o r i Svæ rd fegerens D y g tig h e d stod sin P rø v e . M e n m a n b ø r ik k e d e rfo r h e lt g lem m e , a t P ro fession sbetegnelsen afspejler d e t op rin d e lig e næ re F o rh o ld til K lin g en , id e t at »feje« et Svæ rd b e ty d e r at bø rste , pudse, po lere, ev e n tu e lt ogsaa slibe det, altsaa ta g e r S ig te paa K lingen s R ø g t. N a a r de fø lg end e T id e rs S væ rd feg e rregn ing e r b e n y tte r U d tr y k k e t »O p - fejning«, lig g e r d e r d o g deri oftest tillige et E fte rsy n a f Fæstet. D e samm e R e g n in g e r rø b e r desuden , at m a n g e n d y g tig Svæ rd feger, hv is M e ster­ sty kk e k u n d e væ re Luk su svaaben m ed kom p lic e re d e og ko stb a re Fæster, tje n te sit d ag lig e B rø d v e d Sm a a rep a ra tion e r paa Skeder og B ev ik lin g , sam t - ik k e m in d st - v e d P u d sn in g , R en sn ing og S libn ing a f K lin g ern e, saa at h a n tildels a tte r v a r b le v e t Svæ rdsliber i bo g stav e lig ste Fo rstand . M ed en s S væ rdk linge r næ pp e k an h av e h ø r t in d u n d e r de gam le Sm ede- laugs P ro d u k te r, fa n d t d o g en K lin g e frem stillin g i m in d re F o rm a t fo rtsat S ted, n em lig hos K n iv sm ed ene. D e n k o rte S ked ekn iv v a r Søm andens, H aandvæ rkeren s o g i d e t hele ta g e t H v e rm a n d s E je, n av n lig saalænge