KøbenhavnskeSværdfegereTreAarhundreder_1957

I N DL E DN I NG

5 Sp isevanerne ik k e k ræ v ede særlige In strum e n te r. B eh o v e t fo r K n iv e h a r d e rfo r væ re t um a ad e lig t, m e n da d e r ik k e a f d em krævedes d en E lasticitet S ty rk e som a f de lange K linger, h a r d et h jem lig e Sm edeha andvæ rk i v id U d s træ k n in g k u n n e t tilfredsstille E fterspø rg selen . T il K n iv sm eden s A rb e jd som ra a d e h a r do g ogsaa h ø r t længere K n iv e ,3 og G rænsen m ellem de V aaben , som K n iv sm ed en e, henho ldsv is Svæ rdfegerne, frem stilled e og fo rh and led e , m aa hav e væ ret n o g e t flydende. E t særlig k om p lic e re t Fæste m aa, uan set K ling en s Længde, altid væ re b lev e t b e tra g te t som Svæ rd feger-, ik k e K n iv sm ed e a rb e jd e , og de æ ldste Laugsskraaer, h v o ri de to H a a n d - væ rk e rg ru p p e rs M estersty kk er find er sæ rlig Om ta le , b ek ræ fter ogsaa, at K n iv sm ed en v irk e lig er Sm ed og skal aflægge P rø v e i at sm ede K linger, m eden s Sm ed n in g ik k e er uom gæ n g e lig t n ø d v e n d ig t fo r en Svæ rdfeger. V ig tig e O p ly sn in g e r g iv e r h e r F len sbo rg Sm edelaugs A rtik le r fra 1 5 1 4 , h v o ri Svæ rd fegerens M e ste rsty k k e skal væ re forskelligt, alt efter om han fo rstaar a t sm ede eller ej .4 I fø rste T ilfæ lde skal h an præ stere K ryd s og K n ap til en D e g e n og e t Sværd, i sidste T ilfæ lde et Sværd, en R ap p ie r og en Sabel m e d alt T ilb e h ø r. N a a r der saaledes gives en særlig R egel fo r d em , d e r h a r læ rt at sm ede, b e ty d e r d et m u ligv is, at H aandvæ rkere, der fø rst er u d d a n n e t som K lingesm ede, ev en tu e lt Kn iv sm ede, v ed at aflægge en sæ rlig P rø v e k an e rhv e rv e R e t til at arbejde som Svæ rdfegere, altsaa e n d n u et V id n e sb y rd om , at m an paa v o re B red d e g ra d e r ik k e h a r sat saa streng e G rænser m e llem de forskellige V aabenh aandvæ rkere som læ ngere sydpaa. I de samm e L aug sartik ler siges d et ogsaa u d try k k e lig t, at hv ad der er u n d e r A n g e len (»watt ben edd en der elen isz«) h ø re r u n d e r K n iv ­ sm eden , m ed en s Svæ rd fegeren skal fo rfæ rd ige og tilpasse Fæstet. D e t er desvæ rre næ ppe m u lig t m e d fuld S ikkerhed at definere, hv ilke V aaben d e r m enes m e d de i Laugsskraaerne næ vn te Betegnelser. N a a r der i F len sbo rg dels forlanges »Degen« og »Sværd«, dels »Sværd«, »Rappier« og »Sabel«, vil m a n væ re tilbø jelig til at op fatte Svæ rdet som et b red e re H u g g e v a a b e n , R a p p ie r og D e g e n som S tikvaaben; n o g e n Forskel m aa de r vel h av e væ re t m e llem de to sidstnævnte, siden de i samm e A k tsty kk e kaldes m e d fo rsk ellige N av n e . M u ligvis h a r R ap p ieren væ ret længere, D e g e n e n k o rte re i K lingen , og Fæsterne som Følge h e ra f fo rsk ellig t o p ­ b y g g ed e . S am m en lig n e r v i disse V aabenbetegnelser m ed »passholteræ