KøbenhavnskeSværdfegereTreAarhundreder_1957

I N D L E D N I N G 7 sætte d e tte i Fo rb inde lse m e d den ud v a lg te Prins Ch ristian s B ry llu p i O k to b e r s. A ., da de m an g e O p to g og Festspil k ræ v ed e o rien talsk og »antikt« U d s ty r. I de fø lg end e A a rtie r k om m e r der adskillige ø s te u ro ­ pæ iske T ræ k in d i M a n d sd ra g te n ; b la n d t F red erik III’s D ra g te r pa a Ro sen­ b o rg findes en p o lsk K jo rte l a f ro s a D am ask og en and en a f g u lt D am a s k ,11 b eg g e fra ca. 1640 , og d en løse Kasak, der er saa v e lk e n d t fra P o rtræ tte r efte r A a rh u n d re d e ts M id te, er U d tr y k fo r samm e M o d e re tn in g . Inden fo r d en n e S trøm n in g k a n d e t østeu ropæ iske O r d »Korde« væ re b le v e t g en ­ o p ta g e t som d en gængse Betegnelse fo r det til M an d sd rag ten h ø re n d e S idevaaben , u d e n at m a n h a r g jo rt sig k la rt, at de V aaben, h v o rp a a N a v ­ n e t hæ ftedes, aldeles ik k e v a r østeuropæ iske. H ele U d v ik lin g e n er saale- des et g o d t E k sem p el paa d en Løshed, d e r o fte k e n d e teg n e r B lankv a ab - nenes T e rm in o lo g i. Selve O rd e n e er o p ta g e t og a tte r gaaet a f B ru g m e d en fo rb av sen d e L eth ed , ud en at d et altid k an konstateres, om de forskel­ lige N a v n e rep ræ sen tere r V aaben a f væ sensforskellig K arak te r. D e kæ­ reste B ø rn h a r h a ft de fleste N av n e , og da især jæ v n e V aaben træffes u n ­ der de fo rskellig ste B etegnelser, er d et vel o fte e t Spø rg sm aa l om , h v il­ k en J a rg o n d en paagæ ldende Sk river h a r lært. E t F in g e rp e g til Forstaaelse af, hv ilke de tre H o v e d ty p e r a f B lan k - v aab en v a r, som ifø lge de gam le B estemm elser fo r M e ste rsty kk e r skulde fo rfæ rd ige s a f Svæ rd fegerne, k an søges i den Side 3 g en g ivn e A fb ild ­ n ing fra O lau s M a g n u s ,12 h v o r en Ræ kke V aaben fra M id te n a f d e t 1 6 . A a rh u n d re d e afbildes. Y d e rst tilhø jre ses e t Sværd, to lange D o lk e og et le t k r um m e t, e n eg g e t V aaben a f en T yp e , som er v e lk e n d t fra d et 1 5 .- 16 . A a rhu nd red e s europæ iske B illedkun st, b aa ret a f lavere M ilitæ rpersoner. Svarer de m o n o m tre n t til »Passholter Sværd«, »Rytting« og »Korde« ( = Tesach = Sabel)? L ig e som K rav en e om F rem stilling a f flere forskellige V a a b en typ e r som M e ste rsty k k e r afspejler d en æ ldre T ids strenge F o rd rin g e r til Svæ rd- fegerens K u n n e n , k an enkelte bev arede æ ld re V a a b eng a rn itu re r vise, h v o r v id t de d y g tig ste ib la n d t d em d re v det i K un stfæ rd ighed . N æ p p e n o g e n a f de dan ske Svæ rd fegere fra om k rin g 1500 h a r vel k u n n e t m aale sig m e d Kejser M ax im ilian I ’s »Messerschmied« H ans S um ersp erg er fra H a l i T y ro l, de r 1496 fo rfæ rd igede tre P rag tsvæ rd til Kejseren, et T o -