KøbenhavnskeSværdfegereTreAarhundreder_1957

S VÆRDF EGERNE FAAR EGET LAUG 19 k a n d e rfo r refereres i al K o rth e d : H y p p ig st nævnes Jens N ielsen S ue rt- feyer, P ro fessionens m a rk an teste L aug sm ed lem , m e n rig tig n o k som R e­ gel, fo rd i h a n g lim re r v e d sin Fraværelse, naar L aug sb rød re skal følges til jo r d e n . I sam m e n eg a tiv e A n ledn ing op træ de r et P a r G ange J ø rg e n Si­ m o n S u ertfeyer og J o h a n N ielsen Suertfeyer. 4 . O k t. 1647 antages J o c h um W illum s e n Sue rtfeyer, der slipper fo r M esterstykke m o d at g ive 30 R igs­ daler og en »B rodertønde« R o sto ck erø l, som leveres 3 . Ja n u a r 1648 . I J a n u a r 1649 lo v e r N iels Jensen Suertfeger a t sværge sit B o rgerskab for B o rgm e s te r og R aad , og i S ep tem b e r 1648 nævnes Jo h a n W illum s e n , om h v em d e r andetsted s fra vides, at h an v a r Svæ rdfeger. O m d e t er h am eller J o h a n N ielsen , de r er iden tisk m ed J o h a n n Suerfeir, der 1 . M arts 1653 g iv e r en »B rodertønde«, er uvist, m en dette er i h v e rt F ald den id y l­ liske A fslu tn in g paa v o re Sværdfegeres Sam arbejde m e d Sm edelauget. D e h a r v e l d en g an g i n o g e n T id væ ret o p ta g e t a f deres egen L aug sdan - nelse o g h e lt ta b t Interessen fo r d e t gam le Laug. D e t m a a j o n em lig huskes, at der ikke fandtes n o g e n egen tlig Laug s- tv ang . F o ro rd n in g e n fra 1621 u n d e rstreg e r dette u d try k k e lig t, og d et gen tages i C h ristia n IV ’s Recess 1643 ( 2 . B og, 3 . Kapitel, § 9 , 5).7 H e r siges det, a t m a n h a r sit B o rg ersk ab fo rb ru d t, hvis m an g ø r Gæ stebud eller M e ste rsty kk e i A n le d n in g af, at m a n nedsæ tter sig som H a a ndvæ rk e r; k o rt i fo rv e jen fo rbyd es d e t lig esaa b e stem t at b e n y tte L augshuset til n o ­ get Gæ stebud eller D rik k e lag , altsamm en F o rbud , der system atisk o v e r­ trædes, h v ilk e t alene de ov e n a n fø rte E k sem p ler fra Smedenes L aug sp ro - to k o l viser. D e t er m u lig t, at Svæ rdfegerne, naar deres Særinteresser al­ ligevel ik k e vareto g es a f Sm edene, heller ikke h a r h a ft Lyst til at lade disse n y d e g o d t a f deres R o stock erø l, og at de i n o g e n G rad h a r u n d d ra g e t sig L aug slivet. D e t er i denne Forbindelse bemæ rkelsesvæ rdigt, at der i den fo r A arene 1635-49 b ev a red e Læ rlingebog fo r Sm edelauget ik k e om tales en eneste Svæ rd feger, m ens do g K o n g eb rev e t i 1651 næ vner, at Spo re­ m a g e rn e fra ta g e r Svæ rd fegerne deres Svende og D re n g e ; disse er altsaa b lev e t ta g e t i Læ re u d e n A nm eldelse fo r Sm edelauget. D e n F o rm , som de g am le Laug trod s alle F o ro rd n in g e r og Recesser fo rtsa t haan dhæ vede, b liv e r altsaa det gam le p riv a te B rod erskab - m aa- ske en g av n lig H æm sk o paa de offentlige M y nd igh ed e r, der end nu i lang