KøbenhavnskeSværdfegereTreAarhundreder_1957

P ER I ODE N I NDT I L CHR I S T I AN V. S DØD

2 1

m e n tlig ik k e h a r staaet i e g e n tlig t A fhæ ng igh ed sfo rho ld til L aug e t; fra det fø lg en d e A a rh u n d re d e kendes der i h v e rt Fald et E k sem pel paa, at T ø jh u s- svæ rd feg eren lø ser B o rg e rsk ab og derefter ikke læ ngere nævnes som fast T ø jh u sh a a n d væ rk e r; m aaske h a r h an fø rst da m e ld t sig i L a u g e t .1 E n d n u løsere, o m o v e rh o v e d e t n o g en , T ilk n y tn in g til L aug et h a r de Svæ rdfe- gere h aft, som k a n h av e væ re t k n y tte t til m ilitæ re Fo rlæ gn inger ud en fo r K ø b e n h a v n ; deres R o lle h a r næ ppe væ ret b etyd n in g sfu ld , da B lank - vaab en i s to rt T a l sendtes til T ø jh u se t til R ep aration . D e n and en G rup p e , de k o n g e lig e Svæ rd fegere, h a r i d et lange Løb ikke o rgan isation smæ ssigt ud sk ilt sig fra de b o rg e rlig e Svæ rdfegere. M arcus K o pp e r, der h av d e væ ret fast k n y tte t til d en ud v a lg te P rins C h ristian og senere til F red erik III, nævnes a ld rig i Sm edelaugets P ro to k o l, m en k an j o væ re in d tra a d t i Svæ rd feg e rlau g et, hv is A rtik lers tred ie P u n k t ik k e g ø r n o g e n U nd tagelse fra d en R egel, at en h v e r der vil arbejde som M ester, skal staa i Lauget. D e r v e d b liv e r saaledes, saalænge Svæ rd fegerhaandvæ rket b lom stred e, at væ re en G ru p p e , de r v e d V elstand og Po sition udskiller sig som en E lite. D e nævnes regelmæ ssig t i F lo fregn sk aberne og h a r h a ft R aad til at frem ­ stille de k o stb a re S idevaaben, som i stigende O m fa n g krævedes til den fo rn em m e M a n d sd ra g t; i d e t fø lgende A a rh u n d red e op naar enkelte ib la n d t d em P ræ d ik a t a f H o fsvæ rd feger. I h v o r væ sentlig t O m fa n g deres A rb ejd sk ra ft alligevel h a r væ ret b e n y tte t til b lo tte R ep aration e r, v il frem - gaa a f et fø lg end e A fsnit. D e n tred ie G rup p e er de fattige M estre, der k u n sjæ ldent h a r h a ft and e t en d R ep aration sarbejde, og som h a r k u n n e t prise sig ly kk elig e, d e rsom de h a r k u n n e t faa A ndel i de m ilitæ re B estillinger paa R e p a ra tio n og N y frem stilling a f B lankvaaben , som b lev g jo r t hos S væ rd fege rlau get siden S lu tn ing en a f d et 1 7 . A a rhund red e. D e n V id en , v i k a n e rh v e rv e om L aug sm ed lemm ernes A n tal i A arene um id d e lb a rt efte r L augets Stiftelse, er re t usikker. R u llen o v er K øbenhavns v a a b e n fø re B o rg e re u n d e r B e le jring en 1658 - 59 , der er u d g iv e t samm en m ed In d k v a rte rin g sm a n d ta lle t fra D e c em b e r 1659 , rum m e r k u n seks S væ rd fe g e rn a v n e ;2 h e rtil k a n do g tænkes at m aatte føjes enkelte, d er paa G ru n d a f A ld e r eller Svagh ed ikke k an »gaa til Volds« og enkelte and re saa fattige, at de ik k e k a n belægges m ed In dk v artering . I J a n u a r 1659 k an fø lg end e fem Svæ rd fegere deltag e i Byens Forsvar: P ed er H an sen i