KøbenhavnskeSværdfegereTreAarhundreder_1957

22

K Ø B E N H A V N S K E S V Æ R D F E G E R E

H y sken stræ de, M arcu s K o p p e r i Løv stræ de, J o h a n P e te rsen i H ellig gejst­ stræde, de r g aar selvanden m e d fu ld t G evæ r, R asm us Sverd feye r i S tud ie­ stræde, d e r fo rm e n tlig er id en tisk m e d R asm us Jacob sen Staal, og endelig J o h a n W illum s e n paa K ø b m a g e rg ad e , d e r sender sin »Dreng«, H an s K oelho ff, til Vo lds. V e d In d k v a rte rin g sm a n d ta lle t i D e c em b e r betegnes P e d e r H an sen og R asm us S verd feier som fattige, M arcu s K o p p e r ang ives at væ re i K o ng e lig M ajestæ ts T jen este (de k o n g e lig e B e tjen te v a r frita g e t fo r en Ræ kk e offen tlige B y rd e r), og J o h a n W illum s e n m aa væ re d ø d , da hans E n k e nævnes paa K ø bm a g e rg a d e ; b a n k a n væ re faldet u n d e r S to r­ m e n d en i o . - i i . F eb ru a r. E t N a v n m a a savnes b la n d t disse fø rste M e stre i S væ rd fege rlauget, n em lig Jen s N ielsen , hv is re t h y p p ig e O m ta le i Sm edenes L a u g sp ro to k o l b e g ru n d e r d en F o rm o d n in g , at b a n k a n h av e væ re t en a f L augets e g e n t­ lige S tiftere. H an s Segl kendes fra B ilag til d en u d v a lg te P rin s C h ristian s K am m e rsk riv e rr egnskab e r ; dets M æ rk e er tre K a a rd e r staaende m e d Spid­ serne i en lig g e n d e H a lvm a an e , og d e t b le v o p ta g e t i Svæ rd fege rlaugets Sigill, som bæ rer A a rstallet 16 74 ; fo rm e n tlig h a r d e t væ re t et a lm in d e lig t Svæ rd feg e rsym bo l, e fte rsom d e t findes b la n d t flere P ro fe ssion sb etegn el­ ser i H e lsin g ø r Sm edelaug s Segl fra 1603.3 M arcu s K o p p e r, d e r h a v d e faaet fast L øn , 20 R ig sdaler aarlig t, fra F re d e rik I l f s T ro n b e stig e lse 1648 , nævnes ik k e i C h ristia n V ’s K am m e r- reg n sk ab e r e fter 1670 , m e n le v e r e n d n u 1683 , da h a n h a r væ re t i Slags- m a a l m e d en G u ld sm ed esvend , som h a r tilfø je t h am »B lodvide og Saar- m aal«; fo rsk e llig t i han s L evn ed sløb ty d e r paa en strid b a r K a rak te r, m e n h a n h a r væ re t en d y g tig H a a n d væ rk e r til G u ld - og Sø lvarbejde. H a n er fo rm e n tlig d ø d fø r 1689 , da hans Søn H e in K o p p e r ta g e r B o rg e rsk ab og fo rtsæ tte r V irk som h e d e n . I C h ristia n V ’s T id betales d e r a arlig t ik k e h e lt sm aa B eløb a f K ong en s Kasse til S væ rd feg e ren B e n d ix N ielsen , som er d en eneste Svæ rd feger, d e r nævnes v ed N a v n i K am m e rre g n sk a b e rn e . H a n er ik k e paa fast L ø n o g h a r fo rm e n tlig væ re t L aug sm ed lem . D esvæ rre er de r ik k e n o g e t H o ld e ­ p u n k t fo r m e d S ik k e rh ed a t tilsk riv e h v e rk e n h am eller M arcu s K o p p e r n o g e t b e s tem t a f d e v e lu d fø rte S idevaab en fra F red e rik III’s og C h ristian V ’s E je, d e r findes b e v a re t paa R o se n b o rg , m e n deres g e n n em g a a en d e