KøbenhavnskeSværdfegereTreAarhundreder_1957

P E R I O D E N I N D T I L C H R I S T I A N V . S D Ø D

2 7

k o n ju n k tu r skaffede sig K ap ital, a n to g Svende efter B e h o v og anlagde P ro d u k tio n e n i stø rre Stil til A fb ræ k fo r sine m in d re d riftig e og m in d re fo rm u e n d e L aug sb rød re . D e t var, g ro ft set, d e t som skete, da N æ ring s­ frih ed en b le v en v irk e lig lev end e K en d sg e rn ing i d et 19 . A a rh u n d red e , m e n fo ru d h e rfo r g ik en aarhun d red e lang U d v ik lin g , u n d e r h v ilk en In ­ du strie r, o fte m e d k ra ftig S tatsstøtte, sp irer frem og sygner hen . V aaben - in d u strie rn e m a a tte h e r n a tu rlig t ny d e et F o rtrin . M e n m edens F rem stil­ lin g e n a f S ky d ev aab en i stigend e G rad b lev fabriksmæ ssig t o rgan iseret, v ed b lev B la n k v a a b e n frem stillin g e n i D a nm a rk , h v o r der fo re løb ig ik k e tænk tes paa K lin g e p ro d u k tio n , at væ re afhængig a f den haandvæ rksmæ s- sige A rb e jd sfo rm . S om d et v il frem g aa a f de fø lgende A fsnit, er d et d e r­ fo r k u n enk elte G an g e ,5 en Svæ rdfeger søg er at hæve sig fra H a a n d væ r- k e r til n o g e t i R e tn in g a f F ab rik an t eller E n tre p re n ø r. D e n y e L aug sartik ler a f 1 4 . Maj 1685 afviger stæ rk t fra de o p rind e lig e a f 1656 . R e n t fo rm e lt m æ rk er v i den væ ld ige Forskel m e llem T id e n fø r og efter S ta tsom væ ltn ing en 1660 . I 1656 er d et Svæ rd fegerne selv, som fo rfa tte r A rtik le rn e , tilstiller d em K øbenhavns B o rgm e stre og R aad , som er d en M y n d ig h e d , de r - m e d K ongens fo rm elle G odkendelse - tildeler det ny e L aug dets R e ttig h ed e r. I 1685 er d et K o ng en , som allern aad ig st h a r fu n d e t fo r g o d t at lade ny e A rtik le r fo rfatte fo r sam tlige Laug efter at h av e g iv e t de alm in d elig e R etn ingslin ier i fo rudg aaend e F o ro rd n in g e r. I de g am le A rtik le r ov erlodes den in d re Justits i det sto re og hele til L au - g et selv, i de n y e er d e t som Regel M ag istraten , der faar S tra ffem ynd ig ­ h ed en tild elt. L au g e t skal ikke m ere væ re en selvstyrende In stitu tion , m en e t a dm in istra tiv t O rg a n , der d an n e r M ellem led m e llem d e t offent­ lige og d en e n k e lte H aandvæ rk er. K arakteristisk er en Passus i P u n k t 3 an - gaaende Samm enkaldelse a f Lauget, som ik k e sker efter M ed lemm ern es eller O ld e rm a n d e n s B eslu tn ing , m en »naar n o g e t en ten ud i Voris eller Byens Æ rin d e r fo refald er at forrette« - altsaa fo rm e lt k u n efter hø jere O r d r e ; re e lt h a r d o g de fleste Laug sam let sig til F o rhan d ling ogsaa efter egen B e slu tn ing , n a a r de fand t d et paakrævet. Paa d e t fag lige O m ra a d e er der paa den anden Side v u n d e t væ sentlige F o rd e le : D e r fastsættes R eg ler fo r M esterstykk et, Svæ rdfegerne faar L ov at b e a rb e jd e o g fo rh a n d le visse G u ld -, Sølv- og and re M etalarb ejd er paa