KøbenhavnskeSværdfegereTreAarhundreder_1957

L A U G E T S B L O M S T R IN G S T ID

29

K A P IT E L 4 L a u g e t s B l o m s t r i n g s t i d

e t S k e l , som trækkes i dan sk V aab enh isto rie v ed A ar 1700 , b ø r ses paa h e lt forskellig B a g g ru n d , alt efte r som T a le n er om Skydev aa- b e n e lle r om B lankv aab en . M edens d e t m e d R ette h a r k u n n e t fremhæves, at dansk B ø ssem ag eri paa d e tte T id sp u n k t h a r m istet e th v e rt n a tio n a lt Sæ rpræg, g ø r d e t sam m e sig aldeles ik k e gæ ldende in d en fo r Svæ rd feger- ha an dvæ rk e t. T v æ rtim o d er m an v ed A a r 1700 in d e i en U d v ik lin g , som fø rte til s tø rre In teresse fo r B lankv aaben end nogen sind e, m eden s den p riv a te B esiddelse a f Skydevaaben v a r i stæ rk A fta g e n 1. M edens saaledes A a rh u n d re d e sk ifte t og T ro n s k ifte t i 1699 k a n væ re en p rak tisk og m ed n ø d v e n d ig e F o rb e h o ld h isto risk fo rsv a rlig Skillelinie i Skyd ev aab en - fo rsk n ingen , er d en k u n rim e lig i næ rvæ rende S amm enhæ ng , fo rd i de arkivalske K ild e r tilfæ ldigvis er bed re b ev a re t fra og m e d F red erik IV ’s T id , og fo rd i v i fra samm e T id h a r danske m ilitæ re B lankv aaben , der m ed n o g e n lu n d e P aa lid eligh ed lader sig identificere. L igesom de fast re g u le re d e m ilitæ re T y p e r k u n synes at væ re in d fø rt trinvis, k an d e r heller ikke in d e n fo r de civ ile D ra g tk a a rd e r sættes faste T id sgræ nser fo r, fra h v o rn a a r saadanne, til Svæ rd fegerhaandvæ rkets N y tte og T rivsel, k an betrag tes som d e t selv fø lgelige T ilb e h ø r til K øb stadm andens, fo r slet ikke at tale om d en fo rn em m e re Kavallers, S tadsdragt. A f sto r B e ty d n in g ha r fo rm e n tlig B o rg ere s og S tudenters Indsats u n d er B elejring en 1658-59 væ­ ret. S id evaabnet er b la n d t H aandvæ rkssvende o g S tu d en ter b lev e t e t Selv­ bev id sthed en s S ym bo l. D u e lle rn e h a r b re d t sig fra M ilitæ ret til m e re b o r­ g erlig e S am fundslag , og fø rst om k rin g M id te n a f d et 18 . A a rh u n d re d c er de b e g y n d t at k om m e i a lv o rlig M isk red it. L ud v ig H o lb e rg k an i sin 86 . Epistel, de r u d k o m i II. B og 1748 , ud tale, at »for 40 A ar siden v a r en F eg tem ester ud i sam m e Anseelse som en P rofessor v ed U n iv ersitetet« og v id e r e : »B landt adskillige on d e Sædvaner og M isb rug , som i v o r T id ere afskaffede, k a n fo rn em m e lig e n regnes den fo rdæ rvelige Skik a t duellere«. D e n Væ kst a f hele d en »moderne« Tæ nkem aade, som k e n d e teg n e r d et