NyeDanskeBrandforsikringsSelskab_1864-1914

D E T K Ø B E N H A V N S K E K O M P A G N I S O K T R O Y

5

ven tar i Sukkerraffinaderierne og Sæ b esyd eriern e m. v .; saa længe Kom pagn iet v ild e m od tage A ssurance for b em eld te Varer i K øb en ­ havn, var det forbudt at lade a ssurere ud en land s „paa det P engene

ikk e a f Landet sk u lle ud- ga a “. H verken enk elte P er­ son er e ller noget andet S el­ skab her i Staden eller and etsted s i Riget maatte oprette nogen F oren ing for at m od tage de A ssurancer i K øbenhavn , der tilk om Kompagniet. Kun dans.ke Undersaatter kund e være E jere a f K om pagn iets A k ­ tier. 10 Aar efter, i 1798, o p ­ rettedes D et A lm ind elige Kompagni, hvis V irk som - h ed som raad e b lev hele R iget (Danm ark , Norge og H ertugdømm erne) udenfor K øbenhavn ; det fik ikke Monopol, vel næ rm est af den Grund, at der allerede

C. A. B r o b e r g Medstifter af Selskabet i 1864.

fandtes nogen privat Løsøreforsikring, der ikk e med ét kunde op ­ hæves (i H ertugdømm erne bestod bl. a. en hel Del Brandgilder), m en det fik T ilsigelse om „alle de F ord ele og Benaadinger, være sig a lm ind elig e eller lokale, som i T iden noget andet B rand -A ssu - rance-C om pagn i for Varer ogE ffekter maatte vorde tilstaaet.“ Det var oprettet ved en Regeringsakt, var nøjeknyttet til heleStats­ m ask ineriet og bevarede langt op genn em Aarene et Præg af stiv Bureaukratism e over sin h ele Forretningsgang. D isse to gam le og gamm eldags — som man i 60’ernes B egyn ­ delse maa have Lov til at kalde dem — L øsøreforsik ringsselskab er, der begge boed e som Naboer, om end ikk e altid som gode Naboer, i Børsbygn ingen , arbejdede altsaa for saa vidt under u lige Vilkaar, som det ene var et m on op o liseret Selskab, hvad det andet ikk e var.