NyeDanskeBrandforsikringsSelskab_1864-1914

591166131

"

is-

AKTIESELSKABET NYE DANSKE BRANDFORSIKRINGS-SELSKAB 1864-1914

'Ir í^r o e f

AKTIESELSKABET NYE DAN S K E BRANDFORSIKRINGS-SELSKAB AF 1864

F E S T S KR I F T T T \/.T ta S m - , ■ UUMA'A -iU V ? :’A V i / , ' , \ y, UDGIVET I ANLEDNING AF i 7.r,v\ . SELSKABETS 50-AARIGE BESTAAEN VED CAND. POL1T. JOHS. 'DALHOFF FULDMÆGTIG I DET STATISTISKE DEPARTEMENT

KØ B EN HAV N TRYKT HOS J. H. SCHULTZ A/S.

SELSKABETS HOVEDKONTORER I IvØRENHAVN.

U n d e r beskedne Forhold og lidet opsigtvækkende Former be­ gyndte Nye danske Brandforsikrings-Selskab sin Virksomhed i de Vinter- og Foraarsmaaneder i Aaret 1864, da Krigen og Ulykkerne udefra ramte vort Land og vort Folk. Men hurtigt lykkedes det Selskabet at naa frem til en betydelig Stilling paa sit Omraade. Ved paa éngang at virke til, at dansk Brandforsikring har staaet paa Højde med Udvik­ lingen og bestandig har optaget de mest fuldkomne og hensigtssvarende Former for Virksomheden og ved at erobre en Plads for dansk Fore­ tagsomhed paa det internationale Brandforsikringsmarked og hævde denne med Ære, har Selskabet været en Deltager i det fredelige Frem­ skridtsarbejde og en Faktor i den betydelige økonom iske Udvikling, der har kendetegnet den 50-aarige Periode af Danmarks Historie, der er forløbet siden 1864. Selskabets Bestyrelse har derfor ment, at der i indeværende Aar, da „Nye Danske“ har kunnet fejre sit 50-Aars Jubilæum, var Anledning til at udgive et Skrift om Selskabets Historie. Udarbejdelsen af dette Skrift, der skal tjene til Fremstilling af Hoved­ trækkene i Selskabets Udvikling og af de vigtigste Begivenheder i dets Liv, har været overdraget Fuldmægtig i Det statistiske Departement, Cand. polit. Johs. Dalhoff. Som Kilder er i det væsentligste benyttet Sel­ skabets Beretninger og Arkivalia samt en Del Optegnelser, navnlig om­ handlende de første Aar, af afdøde Gelieimeetatsraad Bramsen. Des­ uden er der hentet Oplysninger fra de foreliggende Skrifter om andre danske Brandforsikrings-Selskaber og fra forskellig anden Litteratur.

København i Oktober i91b.

KLICHEERNE FRA BERNH. M IDDELBOES' REPRODUKTIONSANSTALT

Luis B r a m s e n Selskabets Stifter og første Direktør.

2

D E N P R I V I L E G E R E D E B Y G N I N G F O R S I K R I N G

BRANDFORSIKRINGSFORHOLD I DANMARK FOR 50 AAR SIDEN.

Det er mæ rkeligt nok in g en T ilfæ ld igh ed , at Krigen 0111 H ertug­ d øm m ern e og Oprettelsen af Nye danske Brandforsikrings-Selskab ind tra f i samm e Aar. Thi ligesom F red erik YIFs D ød d en fore- gaaende 15. N ov em b er 1863 og det d era f fø lgend e T ron sk ifte var en m ed v irk en d e Om stænd ighed til Krigens Udbrud, fik d enn e B eg iv en ­ hed ogsaa sin B etydn ing for M u ligheden a f Oprettelsen a f et nyt B rand forsik ring sselskab h erh jemm e. T il næ rm ere F orstaaelse h era f og a f Brand forsikrings væ sen ets h ele T ilstand her i Landet paa den Tid vil det være n ød vend ig t - 0111 end i al Korthed — at om tale de Selskaber, der den Gang v ir­ k ed e her, og de F orho ld , de virk ed e under. I dansk B rand forsikring har L ovg ivn ingen fra gamm e l T id draget et Skel m ellem F orsik ring af L ø søre og F orsik ring af faste E jen ­ d om m e — et Skel, der den Gang var m eget skarpt, m en efterhaan - den er b levet m ere udvisket. F o r s i k r i n g a f f a s t E j e n d o m var i K øbenhavn alene h env ist til „K jøbenhavns B rand forsik rings Societet for Huse og G aarde“, der var oprettet i 1731 efter B y en s store Ild e­ brand i 1728. Kort efter Oprettelsen b lev det ikk e a len e m o n o p o li­ seret, m en det b lev endog som Tvang paalagt enh v er H u sejer at forsikre sin E jendom dér. Det maa dog ikk e lad es uom talt, at der er ov ervejend e Sand syn ligh ed for, at F orh o ld et ogsaa ud en T vangen i det væ sen tligste v ilde være b levet det samm e som E n er et paa Grund af de Privilegier, der var tillagt Societetet, af h v ilk e det v ig ­ tigste var dette, at der var givet det R ettighed til i T ilfæ ld e af m ang lend e P ræm ieb eta ling at gøre Udpantning for B eløb e t næst efter kongelige Skatter i selve den forsikrede E jendom . D en n e Ret — der senere tild eltes saavel „Købstædernes a lm in d e lig e B rand for­ sik r in g “ som „Landbygn ingernes a lm ind elig e B rand forsik rin g“ og i den nyere Tid en Del andre F oren inger under M ed lemm ern es g en ­ sid ige Ansvar og som uforandret er bestaaend e —, sæ tter n em lig saa- dann e Foren inger i Stand til ubetinget at op retho ld e d eres F o r ­ sikringer, ogsaa hvis P ræm ien ikk e betales, hvad n a tu rligvis et Selskab uden denne Rettighed ikk e er i Stand til, eftersom de kun

OPPOSITION MOD PRIVI LEGIERNE

3

har et Krav for P ræm ien hos E jeren person lig. H eraf følger saa atter, at Pan tekred itor, hvor Pan tet er brandforsikret hos en i d enn e H en seend e privilegeret F oren ing ikk e behøver at 'nære

nogen B ekym ring for at m iste sin e Penge i T ilfæ lde af Ildebrand, og af den Grund stiller F orlangende om , at Pan tet skal være brand forsikret i d isse offent­ lige B rand forsik ring sind ret­ ninger. Tvangen for de k øb en ­ havn sk e G rundejere i den gam le By til at forsikre i Københavns B ygn ing sforsik ­ ring havde a f d enn e Grund ikk e stor praktisk Betydn ing, m en d els maatte den efter- haanden komm e i Kontrast til de liberale S trøm n inger m id t i forrige Aarhundrede og dels dæm rede der haade hos Husejere og h o s Laan- tagerne en Frygt for, at det gen sid ige Ansvar ind en for

Grundejere forsikrede i Landbygn ingernes Brand forsikring — kunde b live effektivt eller med andre Ord, at M uligheden for en m eget stor Ildebrand i Staden ikk e kunde an ses for udelukket, især m ed det overm aade tarvelige Brandvæ sen, Byen raadede over, lige til det om o rdn ed es ved L oven af 1868. Tvangen og Eneretten b lev ophæ vet ved d enn e samm e Lov navn lig paa Initiativ af Redaktør Bille og Professor Steen , der i Folketinget gjorde sig til Talsmænd for, at der sku ld e være fri Konkurrence ogsaa paa dette Omraade. B land t O pposition en s Førere i den Kamp, der i 60’e in e s sidste Aar ud fægtedes inden for B rand forsikringen, var Konsul Luis Bram- sen, der i en P jece: Forslag til G eneralforsam lingen i K jøbenhavns B rand forsikring, Maj 1868, tog til Orde for helt at berøve Brandfor.1. A. B lom Medlem af Kontrolkomitéen 1864— 1900. K øbenhavns Volde — Forstædernes

4

D E G A M L E K O M P A G N I E R F O R L Ø S Ø R E

sik rin g en Karakteren a f offen tligt Institu t og i a lle H en seend er lægge de -samm e P rin cip er til Grund for d en s V irk som h ed , som m an b en y tted e i de private Selskaber. At Udfaldet af d en n e Strid b lev G enn em fø relsen a f forsk ellige R eform er ind en fo r B rand forsikringen , er n ok som b ekend t. E p iso ­ den fra 60’erne an føres her som et karak teristisk Udslag at det nye Syn paa B rand forsik ring svæ sen et i det h ele taget, der da var b e ­ gynd t at gøre sig gæ ldende. Ogsaa ind en fo r K øb stædernes og L andbygn in gern es B rand forsik ­ ringer udførtes der i d isse Aar et R eform arbejd e, hv is H ov ed re su l­ tat b lev L ov en e a f h en h o ld sv is 14. Maj og 23. April 1870, hvorved de ud sk ilte s fra Ju stitsm in isteriets A dm in istra tion og om d ann ed es til selv stæ nd ig e In stitu tion er und er Ju stitsm in isteriets T ilsyn . M ono­ p o let for Købstædernes B rand forsikring bortfaldt, lig esom det k øb en ­ h avn sk e M onopol var ophævet. Men som sagt b eh o ld t de to gam le B ygn ing sforsik ringer den førom talte Sæ rrettighed som de sen ere tilk om n e g en sid ig e F o ren in g er ogsaa bar opnaaet i H. t. L oven a f 1889. Naar et A k tieselskab som „Nye d an sk e B rand fo rsik ring s-S el­ sk a b “ ikk e desto m ind re i Aarenes Løb har kunn et tegne F o r sik ­ ringer paa faste E jend om m e, er det fordi m an h o s en Ræ kke Kre­ d itforen inger bar opnaaet Sam tykk e dertil, paa B eting else af, at der sker A nm e ld e lse til dem , hvis det T ilfæ ld e sku ld e indtræ ffe, at F orsik ring stageren ik k e betaler sk y ld ig Præm ie. Gaar m an nu over Sk ellet ind paa L ø s ø r e f o r s i k r i n g e n s Om - raade, vil m an ogsaa her finde, at 1860’erne var en R eform ern es og N yd ann e lsern e s P eriod e, om end Em an c ip a tion en fra Oktrojernes og M onopolernes gamm eldag s D valetilstand a llered e er ret frem ­ sk red en ; en broget Skare a f ud en land sk e S elskab ers Agenter i B yerne og af g en sid ig e F oren inger b land t L andboern e gjord e B ille ­ det m ere samm en sa t end det, B ygn ingsb rand forsik rin gen frembød. Fra gamm el Tid fandtes der her i Landet de to L ø sø refo rsik rin g s­ selsk ab er: „Det Kongelige octro iered e K jøbenhavn ske B randassu - ran ce-C om pagn i paa Varer og E ffecter“ og „Det K ongelige o ctro i­ erede A lm ind elig e B randa ssu ran ce-C om pagn i for Varer og E ffecter“. Førstnæ vn te var oprettet ved Oktroy a f 11. Maj 1788. Der m ed ­ d eltes h eri K ompagn iet T illad else til at tegne A ssurancer for R isiko paa al Slags Køb m and sgod s, Møbler og E ffekter, Varelagre og In

D E T K Ø B E N H A V N S K E K O M P A G N I S O K T R O Y

5

ven tar i Sukkerraffinaderierne og Sæ b esyd eriern e m. v .; saa længe Kom pagn iet v ild e m od tage A ssurance for b em eld te Varer i K øb en ­ havn, var det forbudt at lade a ssurere ud en land s „paa det P engene

ikk e a f Landet sk u lle ud- ga a “. H verken enk elte P er­ son er e ller noget andet S el­ skab her i Staden eller and etsted s i Riget maatte oprette nogen F oren ing for at m od tage de A ssurancer i K øbenhavn , der tilk om Kompagniet. Kun dans.ke Undersaatter kund e være E jere a f K om pagn iets A k ­ tier. 10 Aar efter, i 1798, o p ­ rettedes D et A lm ind elige Kompagni, hvis V irk som - h ed som raad e b lev hele R iget (Danm ark , Norge og H ertugdømm erne) udenfor K øbenhavn ; det fik ikke Monopol, vel næ rm est af den Grund, at der allerede

C. A. B r o b e r g Medstifter af Selskabet i 1864.

fandtes nogen privat Løsøreforsikring, der ikk e med ét kunde op ­ hæves (i H ertugdømm erne bestod bl. a. en hel Del Brandgilder), m en det fik T ilsigelse om „alle de F ord ele og Benaadinger, være sig a lm ind elig e eller lokale, som i T iden noget andet B rand -A ssu - rance-C om pagn i for Varer ogE ffekter maatte vorde tilstaaet.“ Det var oprettet ved en Regeringsakt, var nøjeknyttet til heleStats­ m ask ineriet og bevarede langt op genn em Aarene et Præg af stiv Bureaukratism e over sin h ele Forretningsgang. D isse to gam le og gamm eldags — som man i 60’ernes B egyn ­ delse maa have Lov til at kalde dem — L øsøreforsik ringsselskab er, der begge boed e som Naboer, om end ikk e altid som gode Naboer, i Børsbygn ingen , arbejdede altsaa for saa vidt under u lige Vilkaar, som det ene var et m on op o liseret Selskab, hvad det andet ikk e var.

O K T R O Y E N S F O R N Y E L S E

6

Men som enh ver af E n ev o ld sk on g en givet Oktroy eller M onopol var et a f ham p erson lig ud sted t P riv ileg ium , ud løb det k øb en ­ havn sk e K om pagn is ved hans Død og maatte even tu elt søges for­ nyet h o s hans E fterfølger. Efter F red erik YPs Død havde der været en D el Røre angaaende det k øb enh avn sk e K om pagn is Oktroy. G ro sserer-S ocietetets K om ité havde saa led e s til K ancelliet ind g ivet et Andragende, hvori der p ro ­ testered es m od den s F o rn y e lse, m ed en s K om pagn iets D irek tion kæm p ed e derfor og ined H eld ; thi efter nog le Aars F o rh and lin g er fik K om pagn iet i 1843 en ny Oktroy, der ik k e væ sen tlig t ad sk ilte sig fra den gam le. Det B illed e, som d isse B eg iv enh ed er frem byder, er en m in iatu re det samm e som k end es fra Landets ind re p o litisk e F o r h o ld : T id en s F r ih ed srø re lse stilled e F orven tn in ger til Kristian YIIFs T ronb estigelse, som den m ed Sku ffelse maatte se halvt eller helt uop fyld te. I 1848 syn e s Sagen at være gaaet m ere upaaagtet af, id et Ok- troyen s F o rn y e lse fandt Sted, uden at der op stod n og en V an sk e­ lighed . Men F o rh o ld en e s U dvik ling var stæ rkere end O k troyen s Magt. Under F red erik VIFs R egering, da først den p o litisk e F rih ed var givet ved G rund loven og dernæ st Næ ring sfrih ed en s Ind førelse var fastslaaet ved Næ rin g sloven a f 1857, og da o v erh o v ed e t en G enn em ­ brudstid b egynd te, under h v ilk en vort Sam fund s ø k o n om isk e og so cia le F orh o ld i saa m ange H en seend er sku ld e forandres, maatte Kompagn iet fak tisk opgive at gøre sit M onopol gæ ld end e, og i 1863, efter F rederik VIFs Død, g jord e m an end ik k e Forsøg paa at faa Ok troyen fornyet; man var b levet klar over, at M onopo let nu var m ere til Skade end til Gavn, id et det næ rm est lagde K om pagn iet for Had h o s B efo lkn in g en og h ind red e dets B evæ gelsesfrih ed . Her i den k øb enh avn sk e L ø søreforsik rin g m ød e r man, som T il­ fæ ldet var i B ygn ing sforsik ringen , G eneralprokurør Algreen-Ussing, der ogsaa var M eddirektør i K ompagn iet, som Væ rneren af de b e- staaende F orhold , og Konsul Luis Bramsen vil m an ogsaa her træffe som den, der forstaar — og forstaar at benytte — den und er de nye Forho ld og de gam le Skrankers O phæ velse foreliggend e Situation. At det saa led es var Luis Bramsen, der stod bag ved , m aaske ogsaa var Forfatter af den B orgeradresse, der i Sep tem b er Maaned

K L A G E O VE R! O K T R O Y E N

7

1860 indgaves til Ju stitsm in isteren , forsynet med 942 Underskrifter, tør vistn ok an ses for givet. I d enn e Adresse, der karak teriserer den a lm ind elig e S tem n ing

overfor det o k tro y e r ed eK om ­ pagni, m en lad er noget for uv id end e overfor den K ends­ gern ing, at Oktroyen kun b lev daarligt respek teret, hedder det m ed stor H øjtidelighed : „Undertegnede B eboere af og Borgere i København h en ­ vend er sig herved til D eres E k sc ellen c e i et An liggende, som ikk e b lot for os har sær­ lig In teresse, m en maa b e ­ tragtes som en Velfærdssag for København og derved faar stor øk on om isk B etyd ­ ning for h e le L and et“. Det, der navn lig klages over, er, at K ompagniet har En eret til at tegne A ssurance paa Varer og Effekter i Kø­ benhavn , m en ik k e sam tid ig

G. B r o c k Juridisk Konsulent 1864 —1878.

har P ligt til at tage de Forsikringer, der tilbydes. E nhver skal først gaa til K ompagn iet m ed sin F orsikring for at høre, om det er til­ sind s at tage den, og „i flere Dage maa man m aaske vente paa dets B estemm else og im id lertid selv være Assurandør. Vil man sikre sig og sikre sig straks, da er m an udsat for at betale en Mulkt af 1000 Rdlr., der endog i m ange T ilfæ lde overstiger F orsik ring s­ sum m e n “. Sam tidig kan intet andet dansk Selskab danne sig og de ud en land sk e trækker sig tilbage, „kede af at tegne A ssurancer paa en P lad s, hvor et m on op o liseret Kompagni har udsøgt 1/3 af de for­ delagtigste A ssu ran cer“. Men hvad Klagen især gik ud paa, var dog dette, at Kompagniet trods sin D evise „Rolig og T ryg“ ikk e yd ed e tilstrækkelig S ikker­ hed. A lle sin e F orsikringer havde det ind en for V oldene, i Byens

U D E N L A N D S K E S E L S K A B E R I K Ø B E N H A V N

8

tættest b ebygged e og farligste Del. En B rand skad e paa 2 Mill. Kr. v ild e gøre S elskab et in so lv en t, idet den v ild e op slu g e h ele G rund ­ fonden . Et R eservefond paa 400 000 Kr. var b lev et forbrugt sid en 1856. Ok troyen af 1843 tilsiger K om pagn iet B esk y ttelse m ed de slu ttend e Ord „forsaavidt saadant kan bestaa m ed det a lm in d e lig e V e l“, hvor­ ved jo tyd elig ud tales, at i dette A n liggend e skal det almindelige Vel være H oved sagen ; „vi tillad er os derfor at anbefale d enn e Sag, der sikk ert tør ka ld es en a lm ind elig V elfæ rd ssag“ — etc. Sam tid ig ud talte G ro sserersocietetets K om ité sig i sam m e R et­ ning, m en Oktroyen b lev altsaa ved at bestaa i 3 Aar endnu , ind til den bortfaldt ved Tronskiftet. Var d enn e B eg ivenh ed ikk e ind traadt, vild e Ok troyen dog sikkert ikk e have været op reth o ld t ret længe endnu . Thi M onopolet var faktisk ophæ vet, før det form elt bortfaldt. At M onopolet ikk e længer op fyld te sit F orm aa l: at h indre, at „Pengene gik ud af L an d e t“, viste sig deri, at det k øb enh avn sk e F o rsik ring sm ark ed i stigende Grad søgtes af ud en land sk e Selskaber, der m er eller m ind re aab en lyst oprettede Agen turer her. D en F o r­ sik ring sb estand , de forskaffede sig, besad de tild els m ed god Ret, idet det var F orsikringer, som K om pagn iet ikk e vild e e lle r kund e tage (det havde jo ingen F orp lig telse iil at overtage tilbud te R isikoer), d els m ed m indre god Ret, for saa vidt det d rejed e sig om Forsikringer, der egen tlig tilkom Kompagniet. Under d isse F or­ h old er det selvsagt um u lig t at angive noget som h elst om Om ­ fanget af de ud en land sk e Selskabers V irk som h ed , m en a len e den Om stænd ighed , at K om pagn iets F o rsik rin g ssum i B egynd e lsen af 50’erne var b etyd elig større end i B egynd e lsen a f 60’erne (n em lig 60 å 65 Mill. Kr. overfor 45 å 50 Mill. Kr.), viser, at deres V irk som ­ hed i Løbet af d isse Aar var i hvert T ilfæ lde stærkt vok send e. 1 1864, da M onopolet altsaa var bortfaldet, fand tes der ifølge Fag­ registret i K øbenhavns Vejviser 29 fremm ed e B rand forsik rin g ssel­ skaber repræ sen tered e her paa P lad sen ; b land t dem kan næ vn es de ty sk e: Magdeborger, O ldenborgske, G ladbacher og H am borg- B rem er; dette sidste, rep ræ sen teret ved F irm aet L em v igh & Co., havde Kontor i E jen d om m en S torm gade 2, hvor der altsaa har været A ssu ran cekon tor endnu længere end i de 50 Aar, Nye danske Brandforsikrings-Selskab har haft sit D om icil dér; der var bland t

9

G E N S I D I G E B R A N D K A S S E R U D E N F O R K Ø B E N H A V N ,

de m ange engelsk e en Række af de endnu her v irk end e: L iverpool and London , L ondon and Lancashire, N orth -B ritish & M ercantile, N o rw ich Union, State, Sun osv. sam t end elig N orthern, der repræ ­

sen tered es a f F irm aet Æ/mrc- sen & Blom og havde Kon­ tor i Gedalias E jendom H øjbroplads 12, dér hvor nu Det kgl. o ctro iered e B randassurance Kompag­ n is Bygn ing ligger. Uden fo r København var der som a llered e nævnt frit Land for L ø sø refo rsik rin ­ gen. Markedet her har dog næppe fristet de ud en land ­ ske S elskaber i nogen høj­ ere Grad, men navn lig i Aarene efter 1840 opstod der over hele Landet en Række lokale, gen sid ige Forsikringsforen inger. I B egynd elsen afGO’erne skal deres Antal være vokset til om k ring halvandet Hun­

C. G a m m e l t o f t Medstifter af Selskabet i 1864.

d rede; efterhaanden er Antallet atter svund et ind til nogle og firs. H alvdelen af de nu bestaaende er oprettede i T iaaret 1840—50. Der er altsaa gaaet som en „B evæ gelse“ over Landet for Oprettelsen af saadanne lok a le Brandkasser, og An ledn ingen hertil har været, dels en vok send e a lm ind elig Forstaaelse af Forsik ringen s Nytte og en stigende Trang til Forsikring, da netop i d isse Aar Landbrugets V elstand øgedes kendeligt efter en lang forudgaaende Fattigdom s P eriod e, og dels den op staaende a lm ind elige T ilbøjelighed hos Bøn ­ derne til at danne Samm en slu tn inger i F orb ind else med en ret for- staaelig Lyst ude om kring i Landet til at komm e fri af Kompagniet, der dengang ikk e ju st havde By for Im ød ek omm enh ed overfor sin e Forsikrede. D isse B rand forsikringsforen inger, B randkasser eller hvad de

G E R T W I N T H E R S B R A N D F O R S I K R I N G S F O R E N I N G

10

nu ka ld es, havde an tagelig deres F o rb illed e i de fra æ ldre Tid b estaaend e h o lsten sk e og sønd er jyd sk e ; tekn isk set v a r d e g en n em - gaaende m eget u fu ld k om n e , særlig var m ange af d em b egræ n sed e til et altfor snæ vert Om raade, saa led es at hver enkelt større Skade kom til at sv id e stærkt til M ed lemm ern e. I K onku rren cen m ed m o d e rn e rationel B rand forsikring til faste P ræm ier har F o r sik r in g en und er d enn e m ere p rim itiv e Form efterhaanden tabt en h el D el Terræn. Naar den endnu har bevaret saa m eget, som d en har, m aa Aar- sagen hertil søges i B e fo lkn in g en s F a sth o ld en ved det engang til­ van te, In teressen for den se lv sty red e lok a le F oren ing, og d isse F or­ en ingers tilsyn e lad en d e b illig e Adm in istration . En Mangel ved flere af d isse F oren inger var, at M in im um sb eløb et for en F orsik ring var sat for højt. D ette i F o rb in d e lse m ed p o litisk e S trøm n inger og andre Forhold foran led iged e D ann e lsen a f sæ rlige F oren inger for F orsikring a f Sm aafo lk s E jend ele. D en m est kend te b landt d isse b lev hurtigt den af P o litik e r en Dr. Gert Winther i 1851 op retted e: De m indre L and e jend om sb e sid d e re s B rand forsik ring sfor­ en ing for rørlig E jend om i N ø r r e -J y lla n d , nu a lm in d e lig kaldet W isto ft-K a ssen efter Navnet paa W in th ers Efterfølger. E t Par Aar efter d ann ed e s der en Søsterforen ing til d en for B ygn ing s­ forsikringer. Den b lev kendt, baade ford i den havde h ele N ø r r e ­ jy lla n d til V irk efelt, og fordi Agitationen for den b lev drevet m ed en næ sten „m od ern e“ Ihæ rd ighed ved A fh o ld elsen a f et Utal af Møder, U dg ivelsen a fe n Avis (N ørrejydsk T id en d e ) osv. R esultatet var da ogsaa det, at i 1864 var m an naaet frem til 27 000 F o rsik rin g er m ed en F o r sik r in g ssum paa 50 Mill. Kr. — de to gam le K om pag­ n ier havd e hver isæ r ikk e m eget m ere. Hvor m eget de andre g e n ­ sid ige F oren inger om k ring i Landet tegnede, lader sig ikk e op ly se for dette T idspunkt. D en Tanke: at rette den væ sen tlig ste Fejl ved de m ange sm aa gen sid ige F oren inger, n em lig at de var sm aa, ved O prettelsen af en enk elt stor, h ele Landet om fattende F oren in g var i og for sig næ r­ liggende, og kom til Udtryk i en Indbyd else, der u d sen d te s i 1861, til „Medborgerne over det h ele L an d “ at k om m e P lan en i Møde om Oprettelsen af det gen sid ige F orsik rin g sselsk ab „Danmark“. H ovedm and en b landt Indbyderne var K on to rch ef i Ju stitsm in i­ steriet, Kancelliraad P. Bærtlietson.

DANMARK1 ST IFTES

11

Bæ rthelson var den egen tlige L eder af Købstædernes og L and ­ bygn ingern es Brand forsikring; som saadan havde han nøje Føling m ed B rand forsik ring sforho ld en e i det hele taget her i Landet, og

han var d esud en en Mand m ed In teresse for R eform er og in itia tiv til deres Gen­ n em førelse. Den Omdan­ n else, de to næ vn te Byg­ n ingsforsikringer undergik i Løbet af de følgende Aar, og L oven af 1870 havde han saa led es en væ sen tlig Andel i. A f ham og i hans „Brand­ k o n to r “ i Ju stitsm in isteriet var de om fattende F orb ere­ d elser gjort til Selskabets Start; dets første F rem træ ­ den udadtil skete — m ed R egeringen s Sam tykke — lig eled es fra dette Kontor og paa m ange Maader for­ stod m an at lade den nøje F o rb ind else m ed de to offi-

L' p*H olmblad Medstifter. Medlem af Kontrolkomitéen 1886 —1890.

c ielle Institu tioner, der jo var vel indarbejdede i alle E jendom sb esidd ern es Bevid sthed , lige­ som kaste et Skær af noget m ere fornem t over „D anm ark“, end der kunde tilk omm e et gan ske alm ind elig t privat Forsikringsselskab . At der kun løb ringe Om kostn inger paa ved Selskabets Start, og at det, ved at man tog ad sk illige af de to B ygn ingsselskab ers Brand­ d irek tører til Selskabets Agenter, let lykk ed es at faa en Organi­ sation tilvejebragt over hele Landet, var ogsaa prak tiske Fordele, som Bæ rthelson s S tilling og fine F orb ind elser skaffede Selskabet. Som dettes V irkefelt havde man i første Række tænkt paa Landet og P rov in sbyern e — den køb enhavn sk e Oktroy stod jo endnu for­ m elt ved Magt —, m en man søgte dog ogsaa straks at opnaa For­ b ind else m ed K øbenhavns Handel og Industri. Derfor b lev ikke blot Bæ rthelson Selskabets D irektør — hvad han var selvskreven

„ N Y E D A N S K E ’S “ S T I F T E R

12

til at b live — , m en m an skaffede L ed e lsen et m erkan tilt E lem en t ved tillig e at ansæ tte en k øb enh avn sk G rosserer — Jul. C. H ed e- m ann — som D irek tør. Først havde m an dog angaaend e d enn e S tilling forhand let m ed Konsul Luis Bramsen, der im id le r tid stilled e større F ordringer, end man foreløb ig turde ind lad e sig paa. Han forlangte n em lig d en en o rm e Gage af 3 0 0 0R d . I B rand forsik ring sforho ld en e h erh jemm e, der i forrige Aarhun - d red es første H alvdel havde været stillestaa end e og kun berørte a f faa B eg ivenh ed er, kom der, som den foregaaende F r em stillin g vil have givet Ind trykket af, nu om k rin g 1860 en Bæ kk e Aar med m ere Liv og B evæ gelse paa de forsk ellige Omraader. A llered e i 50’erne havde en Bæ kk e g en sid ig e L ø sø re se lsk ab er ude om k rin g i Landet sam let b etyd elig e F o rsik r in g ssumm er , og sam tid ig trængte ud en land sk e S elskab er i stigende Om fang ind i K øbenhavn. 11857 b lev den første Brèche skud t i Landbygn in gern es B rand forsikrings e n e ­ væ ld ige S tilling , i 1861 stiftes „D anm ark“, i 1863 bortfalder det k øb en ­ h avn sk e C om pagn is M onopol — kort sagt: P e riod en om k rin g 1860 er i dansk B rand forsikrings Vækst at lign e ved den Maaned April NYE DANSKE BRANDFORSIKRINGS-SELSKABS STIFTER. I det foregaaende er K onsu l Luis Bramsen allered e flere Gange nævnt. Han var den m est frem træd ende b landt L ed ern e af O ppo­ sition en m od O p retho ld elsen af de gamm eld ag s T ilstand e, der raadede ind en for den k øb enh avn sk e B ygn ing s- og Løsøreforsikring. Han b lev den , der energisk og raadsnar udny tted e d en S ituation , der kom til at foreligge, da det køb enh avn sk e K ompagnis M onopol ophørte ved F rederik VIPs Død. Om d enn e Mand og han s L evn ed sløb skal fø lgende berettes. Ludvig Ernst Bramsen var født i K øbenhavn den 30. April 1819 som yngste Søn af Justitsraad, R evisor i det slesv ig -h o lsten sk e Brand i den det gamle falder i den det ny faar Fæste.

13

K O N S U L LU IS B R A M S E N

forsik rings Kontor under det kgl. slesv ig -h o lsten -lau en b o rg sk e Kan­ celli, Ludvig Ernst Bramsen, der fra 1813 ind til sin Død i Juli 1828 ogsaa var R ev isor i Det kgl. octr. alm . Brandassurance-Kompagni.

S lægten Bram sen har her­ efter i m ind st fire G enera­ tion er været nær knyttet til dan sk Brandforsikring. B ram sen b lev altsaa fader­ lø s i 9-aars A lderen og a llered e in d en sin Konfir­ m ation anbragt som H an ­ d elslæ rlin g uden Løn, m en mod Kost og Logi. A f sin Moder fik han i L om m e ­ penge 1 Mark om Maane- den. Sytten Aar gamm el fik han hos en island sk Køb­ m and en Kontorplads, der var lønn et m ed 150 Rdlr. aarlig foruden fri Station ; d enn e H erlighed varede dog ikk e længe, da Købm anden fallerede, og efter at have haft endnu en Stilling her­

E . J. H v id t Medlem af Kontrolkomitéen 18(54— 1882.

h jemm e hos Hambro og Søn ved Møllerne paa Bodenhoffs P lads rejste B ram sen i 1840, altsaa 21 Aar gamm el, til Havanna, hvor han ved Hjælp af In troduk tion fra København fik Ansæ ttelse hos F irm aet Mira & Co. Paa Cuba ophold t han sig i to Aar — under sit Ophold paa den spansk talende 0 forandrede han sit Fornavn til Lu is og skrev sig siden altid Luis Bram sen —, rejste derefter til N ew -Y o rk , hvor han repræ sen tered e det samm e F irma, og hvorfra han fortsatte en af ham allerede fra Cuba paabegyndt Import a f Havannacigarer til Danmark. D enne Forretning fortsatte han iøvrigt i m ange Aar, og „Bram sens Havanna-C igarer“ var vel kend te. I 1844 vend te han tilbage til København, og her aabnede der sig kort efter en Lejlighed for ham , der var i F am ilie med Fabrik-

14 K Ø B M A N D S V I R K S O M H E D OG AGE N T U R FOR „ N O R T H E R N “

ejer Chr. D r ew sen paa Strand m ø llen , til i K ompagn i m ed Ung­ d om sv en n en , G rosserer S igvard Blom at b live F orretn in g sfører for F irm aet „D rew sen & S ø n n e r “, E jeren a f vore 4 største P ap irfabrikker, og endnu den Gang, før M aglem ølle og Dalum F ab rikk ern e var k om n e til, de en este a f B etydn ing i vor h jem lige P ap irp roduk tion . Salget af deres P roduk ter var derfor ikk e b lot en m eget om fa ttend e m en sikkert ogsaa en m eget indb rin g end e Forretn ing. E fter sin U ddann else og sin U n gd om sv irk som h ed var B ram sen d ecid eret b estem t for K øbm andsban en . Det sk y ld e s næ rm est et Samm en træ f a f forsk ellige Om stænd igheder, at han k om ind paa Forsik ring svæ sen et. I sit L ivs sid ste A fsnit b lev han saa gan ske Forsik rin g sm and , at det er helt ud som saadan, at M indet om ham vil bevares for E ftertiden ; det er først og fremm est paa B rand for­ sik ringen s Om raade, at hans L ivs Arbejde satte varige Spor, m en ogsaa f. Eks. L iv sforsik ringen havde hans In teresse, hvad han ved flere L ejligh ed er lagde for Dagen. En U ngdom sven af Bram sen , Fritz Goischalck , var b lev en R ejse­ in sp ek tø r paa ov er sø isk e P lad ser for det en g e lsk e B rand - og L iv s­ fo rsik rin g s-S elsk ab „N orthern“ ; han indbød B ram sen til at deltage i en F orretn ingsrejse til L ond on og foreslog ham ved den L ejlig­ hed at søge at opnaa et Agentur i D anm ark for „N orth ern“, der da endnu ik k e var repræ sen teret her. R ejsen s F orm aa l lykk ed es, saa led es at F irm aet „Bram sen & B lom “ i 1854 kund e aabne det paatænkte Agentur. F orretn ingen s Om fang b lev hurtigt ret b e tyd e ­ ligt — den syn e s at være naaet op til en P ræm ieind tæ g t a f ca. 80 000 Kr. —, særlig naar den b ed øm m e s ud fra de F o rh o ld , et i København arbejdende ud en land sk B rand forsik ring sselskab d en ­ gang var underkastet. B rand forsikrings-A gen turet d reves sid eo rdn et m ed Forretn ingen for „D rew sen & S øn n e r“ og C igarforretn ingen, in d til F o rb in d e lsen med „D rew sen & S ø n n e r“ ophørte i 1862. F irm aet „Bram sen & B lom “ op lø stes da. B lom b eho ld t „N orthern“s Agentur, m en da det kort Tid efter ved F rederik VII’s Død b lev lovligt at oprette et i København v irk end e dansk L ø søreforsik ring sselsk ab , tog B ram sen u fortøvet fat paa F orb ered elsern e hertil, saa at P lan ern e om Opret­ telsen at et saadant a llered e kunde om ta les offentligt og o fficielt i D ecem b er 1863.

15

B R A M S E N S P E R S O N L I G H E D O G I N T E R E S S E R

B ram sen havde altsaa i 1864, da Nye danske Brandforsikrings- Selskab oprettedes, en halv Snes Aars Erfaring i praktisk Brand for­ sik rin g sv irk som h ed . At han havde erhvervet sig et nærm ere Indb lik

i, h vo rled es m an drev Brand ­ forsikring ude i den store Verden , og et m ere over­ legen t Syn paa F o rh o ld en e end det, der den Gang var a lm ind elig st raadende og g jord e sig m est gæ ldende her h jemm e, viste han i sin hypp ige D eltagelse i den of­ fen tlige Debat om vore Brand­ forsikringsforhold . Hans In ­ teresse for d em var u tvivl­ som , og hans Evne til per­ son lig at gøre sig gæ ldende og til at føre sin e P laner frem uom tvistelig. Han gjorde det vel nok und ertiden m ed for storV old - som h ed og kom til at støde an til for m ange Sider, og den S e lvb eh ersk else, der er

J. K a y s e r Medlem af Kontrolkomitéen 1864— 1893.

D ip lom a ten s fornem ste Kunst, skortede det ham ofte paa. Det er u tv iv lsom t k om m en B ram sen til Gode, ogsaa som Brand­ forsik ring sd irek tør, at han var en frem ragende K øbm and sbegavelse og et stort Sprogtalent. Tysk havde han lært som Dreng i St. Petri ty sk e Sko le, E ngelsk og Spansk var han b leven vel bevandret i und er sin U ngdom s lange Ophold h in sid es A tlanterhavet; siden lærte han Fransk , og endnu i 1860’erne tog han Undervisning i Italien sk a f H en syn til, at han i 1859 var h leven italien sk Konsul i K øbenhavn . A llered e i D ecem b er 1861 søgte han dog atter om Af­ sked som saadan, m en udnæ vn tes sam tid ig til Consul honoraire. Han in teressered e sig lig eled es for B egn skab sføring og dyrkede det dobb elte ita lien sk e B ogholderi, sam t var baade i Teori og P rak sis en Ven af Skønskrivn ing. En Dag i 1866 forbavsede han

16

O P R E T T E L S E N A F „ N Y E D A N S K E “

_____________________

sin F am ilie m ed den M eddelelse, at han havde engageret en frem ­ ragende Skrivelæ rer, som sku ld e k om m e to Gange om Ugen for at uddann e a lle 8 Børn i den æd le Kunst. S elv var han fu ld k om m en deri. O verhovedet lagde han som en god og fo rud seend e Fader m egen Vægt paa at skaffe sin e Børn den h ed ste U dd ann e lse og et god t Hjem. I 1858 havde han ladet bygge den store og h e rsk ab e­ lige, efter T id en s F orh o ld pragtfulde V illa „Tharand“ paa Kastanievej. G rundene d erom kring, der dengang endnu var Marker, havde han Aaret før erhvervet samm en m ed tre andre Mænd og her anlagt Veje (L indevej og Kastanievej) ud til B u low sv ej og GI. K ongevej, hvor efterhaanden et helt V illakvarter vok sed e op. At H jemm et paa „Tharand“ foruden at rumm e sin egen ik k e saa faatallige B e­ folkn ing b lev et Sam lingssted for m egen S elsk ab eligh ed , trod s sin fra S taden „fjærne“ B eliggenh ed — nu tager Turen m ed Sporvogn derud 10 M inutter —, har H jemm ets næ stæ ld ste Søn g ivet en S k il­ dring a f i Bogen „Mit H jem “ Aargang 1911- OPRETTELSEN AF NYE DANSKE BRAND­ FORSIKRINGS-SELSKAB. . Den 7. D ecem b er 1863 ind eh o ld t B erling sk e T id end e fø lgend e Inserat: Da det med Sikkerhed tør forudsættes, at den Eneret til at mod­ tage Assurancer paa Varer og Effecter i Kjøbenliavn, hvoraf „det kongelige octroierede kjøbenhavnske Brandassurance-Gompagni for Varer og Effekter“ ifølge Octroi 24. Maj 1843 § 18, jfr. kgl. Resolu­ tion 20. Novbr. 1848, for Tiden er i Besiddelse, ikke vil b live opret­ holdt ved den i Anledning af Tronskiftet nødvendige Allerliøieste Stadfæstelse af Octroien, ere Undertegnede sammentraadte i det Øiemed at stifte et nyt Brandassurance-Compagni under Navn af: „Nye danske Brandforsikrings-Selskab“, som snarest mulig vil træde i Virksomhed. Idet vi foreløbig bringe dette til alm indelig Kundskab, forbeholde vi os nærmere Bekjendtgjørelse om Compagniets Statuter og om

I N D B Y D E L S E TIL A K TIET E G N I N G

yj

Tegningen af de Actier i samme,som maatte blive til Disposition udenfor de af os selv overtagne Andele.

Kj ø ben hav n , den 5te December 1863. J. A. Blom, Tømmermester, Vice-Brandmajor.

L. Bramsen, Grosserer. C. A. Broberg, Grosserer, Etatsraad. L. I3. Holmblad.

G. Brock ,

Høiesteretsadvokat. C. Gammeltoft , Borgermester. Ed. J. Hvidt, Assurance-Mægler. S. Linnemann,

Fabrikejer. II. Kayser, Tømmermester.

Rudolph Puggaard ,

Etatsraad. A. Steen , Professor.

Grosserer.

Ferd. Tutein,

Grosserer.

Under 20. Januar 1864 foreligger den egentlige Indbydelse til Ak tietegn ing. Det m o tiveres heri næ rm ere, at der „under de forhaanden - væ rend e Om stæ nd igheder er tilstrækkelig Opfordring til at stifte et nyt B rand forsikringsselskab . Den herved fremkaldte Konkurrence kund e ikk e andet end b live til det forsikrende Pub likum s Fordel og det turde haabes, at A ssuranceforretningen under de friere For­ ho ld v ild e kunn e hæve sig til samm e betydn ingsfu lde Standpunkt som i andre H oved - og H andelsstæder og saaledes ikk e blot gøre K jøbenhavn ua fhæ ng ig af fremm ede Selskaber, m en ogsaa lade Lan ­ det tilflyd e et rigeligt Overskud. — I hvert T ilfæ ld e“, hedder det videre, „vil det nye Selskab form ind ske de Vanskeligheder, Han­ d e lsstand en har haft ved let og hurtigt at forsikre store V arebehold ­ ninger, isæ r naar der knyttes F o rb ind elser m ed andre so lid e S el­ skaber her og i U d land et“. Det var overhovedet H ensigten „saavel ved G en forsikring hos andre so lid e Selskaber, som ved en vid territorial Udstrækning at sprede R isik oen saa meget som m u lig t“. „Hvis ikk e al Erfaring slaar fejl“, slutter Indbydelsen , „vil Fore­ tagendet kunn e give Aktionæ rerne et godt U dbytte“. D en 29. Januar ud sted tes en fornyet M eddelelse, hvori Underskri­ verne „da der, efter hvad der forelaa for O ffentligheden, var Grund til at antage, at Compagniets M onopol v ilde ophøre d. 1. A p ril“, under

18

S E L S K A B E T S F Ø R S T E S T A T U T E R

H env isn ing til den ud førligere Ind b yd e lse og de ved tagne Statuter, h vo ra f E k sem p la re r kund e e rh o ld e s ho s enh ver af de und ertegn ed e, op ly ste, at A k tietegn ingen vild e staa aaben til den 15. F ebruar hos L. B ram sen (H otel R oya l Nr. 8 fra Kl. 11—2) og Ed. J. Hvidt (Bag B ørsen Nr. 12). A v e rtissem en tet tager sig m eget b e sk ed en t ud; det staar paa samm e S ide som en m ere frem træd end e M edd elelse fra det kgl. octr. k øb enh a vn sk e K om pagn i om „væ sen tlige Forandringer og N ed sæ ttelse r i dets P ræ m ie sy stem “ ; i samm e Nr. a f B ladet fin ­ des en M eddelelse fra H am b o rg -B rem er-B rand a ssu ran ce-K om p agn i, om at, „da m an maa frygte, at en Krig m e llem D anm ark og T y sk ­ land forestaar“, udnæ vn te C om pagn iet D ’Hrr. Fr. og Ed. G otschalck til som befu ldm æ g tiged e at opgøre a lle Skader etc. paa dets Vegne. Nu om Dage kund e m an van sk elig t tænke sig et A k tieselskab , af et b lot n og en lun d e resp ek tab elt Omfang, startet ud en M ellem ­ k om sten af en eller flere Banker, uden P ræparering af P u b lik um ved F o rh aand sn o titser i B lad en e, uden store iø jn e fa ld en d e A nn on ­ cer i alle b etyd elige P resseorgan er — det var der dengang slet ikke Tale om . B ram sen lejed e et Værelse paa H otel R oya l, hvor de, der efter Opfordringen i B erlin g sk e T id end e v ild e tegne Aktier, kund e træffe ham og Hvidt. Der tegn ed es i alt 1 278 Aktier å 1 000 Rdl., fordelte paa om tren t 170 Aktionæ rer, der i gan sk e ov ervejend e Grad tilhørte k ø b en ­ havn sk e Em b ed s- og K øbm and skred se. De Statuter, som der i det foran om ta lte A vertissem en t h en v ises til, er u nd ersk revn e af S elskab ets Stiftere den 11. Januar 1864. Ifølge dem gjaldt der i H oved træ kk en e fø lgend e B e stem m else r om S el­ skabets F orm aa l, dets F und ering og dets B estyrelse. S elskab ets Formaal var at tegne F orsik ring til b estem t P ræm ie mod Skade og Tab ved Ild svaade paa faste og rørlige E jen d om m e, dog derfra und taget rede P enge o. 1. Skader som F ølge af Krig, Oprør eller Jord skæ lv erstattedes ikke. Ved de „bestemte P ræm ie r1 stilled e S elskab et sig i M odsæ tning til „D anm ark“ og alle de andre g en sid ig e Selskaber, derund er ogsaa B ygn ing sforsik ringern e. Ved at tegne F orsik ringer baade paa faste E jend om m e og Løsøre stilled e S elskab et sig faktisk i Modsæ tning til de andre her arbejdende Selskaber, der alle hold t sig hver paa sin S ide a f Skellet. Paa K øbenhavn s og K øbstædernes B randforsik-

AKT IONÆRERNES STILLING

19

rings Om raade kund e der dog endnu ikk e tegnes Forsikring paa faste E jend om m e. S elskab et var et Aktieselskab — „A ctieforen ing“ kaldes det i de

op r ind e lig e Statuter —, hvis Ak tiekap ital var fastsat til 2 000 Aktier å 1000 R igs­ daler; dog sku ld e S e lsk a ­ bet træde i V irk som h ed , saasnart een M illion R igs­ daler var tegnet. A k tionæ ­ rerne var forp ligted e til om fornød en t at in d sk y d e det fu lde Reløb i Selskabets Kasse, m en der fordredes kun af d em en Indbetaling paa 50 R igsdaler og et D e­ p o situm som haandfaaet Pant for 200 R igsdaler, der stilled e s i Statspapirer eller andre Værdipapirer, som a f K on tro lkom itéen sk øn n ed e s at give tilstræk ­ k elig S ikkerhed . Ingen

Medl. af Kontrolkomitéen 1864 — 95. Formand 1866— 95. maatte eje flere end 50 Aktier, og den Ak tionæ rerne tilk omm end e Stemm eret paa Gene­ ra lforsam lingen var saaledes begrænset, at 1—4 Aktier gav 1 S temm e, 5—9 Aktier 2, 10—24 Aktier 3 og 25—50 Aktier 4 Stemmer. T ilsted evæ rend e stemm eb erettiged e Aktionærer kunde stemm e for fravæ rende, m en i alt kun afgive 6 Stemmer. D isse Begrænsninger i S temm eretten s Udøvelse er iøvrigt endnu bestandig gæ ldende i S elskab ets Love. F orm aalet derm ed er naturligvis det meget prisvæ rd ige, at sikre Selskabet im od , at en enkelt eller et Flertal af A k tionæ rern e sku ld e kunn e dom inere en Generalforsam ling. B e stem m e lsen syn es ikk e at have haft noget nærliggende Forb illede h erh jemm e eller and etsted s; den har h eller ikke fundet mange E fterlign inger i de u tallige senere frem kom ne Aktieselskaber, i al Fald ikk e i en saa strikte Form .

„N Y E D A N S K E

“ S O M A K T I E S E L S K A B

20

At S elskab et fund e red es paa Ak tier og ik k e paa de F o r sik red e s g en sid ig e Ansvar, var for saa vidt naturligt nok , som baade det k øb en h a vn sk e og det a lm in d e lig e K om pagn i saavel som de her rep ræ sen tered e fr emm ed e S elskab er a lle var A k tieselskab er. Hos d isse s K lien tel, og det var jo væ sen tlig t det, som det nye Selskab h en v end te sig til, var G en sid igh ed en dengang n epp e b lev en vel m od taget. Som i saa H en seend e karak teristisk skal an føres en Ud­ ta lelse a f Algreen~Ussing paa det k øb en h a vn sk e K om pagn is G ene­ ralforsam ling i 1864. Han ud v ik led e de ved M onopolets Ophør og de nye S elskab ers T ilk om st foreliggend e forandrede F orho ld , m en m ed en s han saa ret v elv illig t paa „det nye dan sk e B rand forsik ring s- S e ls k a b “, som en D el an sete Mænd her i S taden har paatænk t at stifte, idet K om pagn iet v ild e kun n e d e le større F o rsik ring er med det, tegne G en forsikring ho s det, og faa dets B istand til at fordrive de frem m ed e S elskab er, saa „maatte det an ses for en ligefrem P ligt at gøre F a rligh ed en af at ind træ d e i dette indb y rd e s Selskab („Dan­ m a rk “) k lar og tyd elig for H oved stad en s Ind v a an er e“. Men iøvrigt var A k tieselskab er endnu dengang noget ret sjæ lden t her i L andet; de tilh ø rer egen tlig først T iden fra 70’ern es B egyn ­ delse. Man k end te endnu kun en D el Banker, Jæ rnbane- og D am p ­ sk ib sselsk ab er og enk e lte andre af forsk ellig Art, sam t som sagt de to K om pagn ier for L ø søreforsik rin g og det kgl. octr. Søa ssu ran ce-K om - pagni, der var oprettet 1746 og var A ld ersp ræ sid en ten ib land t dem . D rager m an en S amm en lign ing m e llem de to K ompagn ier og det nye Selskab som A k tieselskab er b e tr a g te d e , er der en iø jn efa ld end e F o rsk el, id et baade det k øb en h avn sk e og det a lm in d e ­ lige K ompagni havd e fuldt indb eta lte G rundkapitaler; ved deres Oprettelse var der gan sk e vist kun indb etalt h en h o ld sv is en F em ted el (af 300000 B ig sda ler Courant) og H a lvdelen (af 1 Mill. B ig sd a ler Courant), m en ved H en læ ggelsen a f hvert Aars O verskud var det m ang lend e .blevet tilvejebragt. Men paa Ak tierne i Nye danske Brand ­ forsikrings-Selskab var der kun indb eta lt 5 pCt.; thi de 200 Bbd., der stilled e s som D epo situm , var jo in gen Indbetaling til Selskabet, m en kun£ en Slags S ikk e rh ed sstille lse for „B ev ersern e“ eller Gæ ldsfordringen for de 95 pCt. — en Garanti, S elskab et havde for, at hver enk elt Ak tionæ r v irk elig var „god“ for det ikk e indbeta lte Ak tiebeløb .

21

S Ø F O R S I K R I N G S S E L S K A B E R N E S O M F O R B I L L E D E R

Det har langt sn arere været tre af de h jem lige Søforsikrings­ selsk ab er, hvis Fund ering sreg ler man har haft som F orb illed e ved U darb ejd elsen al dette Punk t i Statuterne, og ikk e de hestaaende

egen tlige A k tieselskab ers. Dette ligger ogsaa nær at an ­ tage a f den Grund, at Ed.. J. H v id t , der var F orretn in g s­ fører for „De private A ssu ­ ran d ø re r“, sikk ert har haft en væ sen tlig A nd el i Statu- tern es Udarbejdelse. 1 dette S elskab (opr. 1786) havde m an — op rind elig for at om - gaa det kgl. octr. S øa ssu - ran cekom pagn is M onopol — ind rettet sig saa led es, at Sel­ skabets M ed lemm er hæ ftede for en b estem t Sum , „hver for sig og hver for den An ­ del, som find es anført i A s- su rand eu rern es B ø g er“. Den samm e O rdning ind førte man i det i 1852 stiftede „Kjøben- h avn sk e S ø -A ssu r a n c e -F o r ­

R. PlJGGAARD Medlem af Kontrolkomitéen 1864— 84.

e n in g “ og i det i 1863 oprettede „4de S ø forsik ring s-S elskab“. I d isse S elskab er havde der altsaa kun fundet en ganske m in im a l Ind­ betaling Sted, m en hvert Medlem hæ ftede for en bestem t Sum og havde stillet et D epo situm . Ved den „K jøbenhavnske Sø-A ssurance- F o r en in g s“ Oprettelse var m an endnu uklar over, om ikke Aktie­ se lsk ab sfo rm en m ed førte solidarisk Hæftelse for Aktionærerne — hvad der dengang var T ilfæ ldet i England —, og det vilde man undgaa ved den Form for Selskabet, man valgte. I 1864 var man klar over dette P unk t og kunde roligt gøre „Nye danske Brandfor­ sikrings-Selskab “ til et Ak tieselskab , m en Indbetalingen lagde man kun lille Vægt paa; det var Hæ ftelsen, det kom an paa. Selskabets Bestyrelse b lev endelig efter Statuterne lagt i Hænderne paa en G en eralforsam ling, en K on trolkom ité og en D irektør.

22

S E L S K A B E T S F O R F A T N I N G

_________________

G enera lforsam lingen tillæ gges der „den hø jeste Magt i S elskab ets A n liggend er ind en for de ved S tatuterne fastsatte G ræ n ser“, m en bort­ set fra de foran om ta lte R egler om B egræ n sn ing af S temm eretten frem byd er de h e rh en h ø r end e B e stem m else r in tet a f sæ rlig In teresse. K on tro lk om itéen , b estaa end e af 6 for 3 Aar valgte, i elle r ved K øbenhavn b o sid d en d e Aktionæ rer, er der i de op r in d e lig e Statuter tillagt en ikk e ringe M yndighed. D en approberer de af D irek tøren foreslaaed e Maksima for Forsikringer, F o rsik rin g sb etin g elser, P ræm ie- tariffer og G en forsik ringskon trak ter; den fastsæ tter D irek tø ren s V il- kaar og k on tro llerer a lle Erstatn inger, udnæ vn er Agen ter og Med­ h jæ lpere og træ iler B estem m e lser om A nb ringelser af K a sseb eh o ld ­ ning og R e s e r v e fo n d ; den fører T ilsyn m ed D irek tøren , kan op sige ham , ja endog su sp en d e r e eller a fsk ed ige h a m ; til dette sid ste kræves dog G en era lforsam lingen s Sanktion. Jo m ere der paa Pap iret tillagd es K on tro lk om itéen , des m ind re b lev der dengang til D irek tøren . Han er dog den, der rep ræ sen terer Selskabet, alen e har den ud ø v en d e Magt og selvstæ nd igt, paa sit eget Ansvar bestyrer a lle løb en d e F orretn inger v ed k om m en d e S e l­ skabets V irk som h ed . Ser m an bag S tatuternes Ordlyd ind til de v irk elig e F o rh o ld , maa m an aabenbart h ellere næ vne S elskab ets E lem en te r i den m o d ­ satte Orden; først og fremm est var der én Mand, h vem S elskab ets T ilb liv e lse sky ld tes, og af hvis L ed else dets Væren e ller Ikk e-Væ ren afhang; dernæ st var der en lille Kreds af ham næ rstaaend e Mænd, der m ed deres an sete N avn e gik i Borgen for ham , og m ed h v em han kund e raadføre sig om S elskab ets vigtigere A n liggend er; end elig var der en større Kreds ude i P eriferien , fra h v em m an havde faaet den nød vend ige D riftskapital og en effektiv Garanti for, at S elskab et kund e søge T ilflugt, hvis det sku ld e k om m e i p ek u ­ n iæ re V an sk eligh ed er; m en kun ved sjæ ldne L ejligh ed er lod d enn e større Kreds iøvrigt høre fra sig.

Statuterne var und ersk revn e a f de samm e, der havde u nd er sk r e ­ vet Indb yd elsen til Ak tietegn ingen . Som S elskab ets Stiftere er de med N avn s Næ vn else op tagne i de sen ere Udgaver af S elskab ets Love.

SELSKABETS ST IFTERE

23

A lle tilh ørte d isse 12 Mænd Kredsen af Københavns m est ansete Borgere, og K on su l B ram sen kunde kun m ed T ilfredshed se sit Navn om g iv e t a f dem i S elskabets første H envendelser til Offent­

ligh ed en . At det var ly k k e ­ des ham at sam le d isse Mænd om sit Foretagende, er et god t B ev is paa, at der baade var T illid til dette og til ham p e rson lig ind en fo r de ton ean g iv end e k øb en ­ h avn sk e Kredse, særlig in ­ den for den i ov ervejend e Grad n a tion a llib era lt farvede In telligen s, der talte de N av­ ne, der b etød m est i Da­ tid en s P o litik , A dm in istra ­ tion og F o rretn ing sliv . Em b ed sk la ssen var bland t Indbyderne repræ sen teret af N avn en e L inn em ann , Steen og G amm eltoft. Etatsraad Stephan Linne- mann (1824—96) var Aaret for b lev en udnæ vn t til Chef

A . S t e e n Medl. af Kontrolkomitéen 1864-—8G. Form. 18G4— GG.

for Ind en rig sm in ister ie ts første Departem ent. Som ung ju rid isk Kan­ didat var han k om m en ind i Justitsm inisteriet, der i et Par Aar lod ham gøre T jen este som P o litia ssisten t i Odder, fordi Retstilstanden i Aarhus Am t ska l h av e ladet adsk illigt tilbage at øn ske; sam tidig bevarede han sin Stilling i M inisteriet, hvor han i 1856 blev Kontorchef. Aaret efter kon stitu ered es han som Borgmester i Kø­ benhavn , og herved tilfaldt der ham de vanskelige og betydnings­ fu lde Opgaver d els at føre Loven af 1857 om Stadens Styrelse ud i L ivet, d els at b istaa Næ ringsvæ senet under den bratte Overgang fra det land sfad erlige Tvangsregim en te til en næsten ubunden Frikon ­ kurrence, som Næ rin g sloven af 1857 medførte. Efter at have løst d isse Opgaver m ed det adm in istrative Talent og den elskværdige F o rh and lin g sevn e, der var ham egen, kom han som nævnt i 1863

24

L I N N E M A N N

— S T E E N — G A M M E L T O F T

_________

tilbage til C en tra ladm in istra tion en som D ep a rtem en tsd irek tø r i In ­ d en rig sm in isteriet, hvor han dog kun forb lev til 1869, da han gik over i S tillin g en som N a tiona lbankd irek tør. L inn em ann b lev i 1867 F orm and i Nye danske Brandforsikrings- Selskabs K on tro lkom ité og b ek læ d te d enn e S tilling til sin Død i Januar 1896. Baade han s S tilling i Sam fund et og den R esp ek t, han s P erson ligh ed afvandt a lle, der k om i B erøring m ed ham , hans en o rm e P erson a lk end sk ab og dyb tgaaende Indb lik i F o rretn in g sliv et g jorde ham ypp erlig egnet til at b ek læ d e dette Hverv. P ro fessor, Dr. phil. Adolph Steen (1816—86) var, efter i en Del Aar at have været Lærer i Matematik ved p o ly tekn isk Læ reanstalt, i 1861 b levet P ro fessor ved U n iversitetet og Aaret efter M edlem af V id en sk ab ern es Selskab . Men foruden sin v id en sk ab e lig e V irk som ­ hed og det om fattende og fortjen stfu lde Arbejde, han n ed lagd e i M a tem atikundervisn ingen s T jeneste og til d en s F remm e, havde han ogsaa p o litisk e Hverv at p a sse; i 1864—69 var han M edlem af F o lk e ­ tinget, hvad han iøvrigt havde været i en k elte tid ligere V algperioder, lig esom han i 1858—61 havd e været B orgerrepræ sen tan t i Køben ­ havn. Han var ov e rh ov ed e t en stærkt optaget Mand, m en paa sin e ilsom m e Ture fra Frue P lad s til K ristiansborg fik han dog Tid til­ overs til at k om m e op i „Nye dan sk e B ran d fo r sik rin g s-S elsk ab “ og varetage sin e Opgaver som Medlem af K on tro lkom itéen . S in m a te­ m a tisk e Indsigt, der var parret m ed prak tisk Sans og F o rretn in g s- dygtighed , forstod han paa m ange Maader at nyttiggøre i det a l­ m en e V els T jeneste, og lians p e rson lig e V ederhæ ftighed maatte enhver respek tere. D erim od var E lskvæ rd igh ed ik k e han s stæ rke S id e ; han fik sin e E k sam in and e r til at ryste a fS k ræ k , naar de sad ved det grønne Bord, og P o lem ik og Debat i skarp m en klar og logisk F orm dyrk ed e ban m ed, hvad m an nu om Dage vild e kalde sportsm æ ssig Iver. Paa den and en S ide kund e han ogsaa være den hyggeligste S elskab sm and , fuld af fornøjelige Indfald, jæ vn og ligetil. Han var fra 1864—66 K on tro lk om itéen s Form and . Justitsraad Chr. Gammeltoft (1818—73) var lig e led e s en Em b ed s­ m and i en frem ragende Stilling, id et han sid en 1860 havde været B orgm ester for Magistratens 2. A fdeling. A f U ddann else var han T eo log — havde endog Universitetets G u ldm edalje for en teo log isk Prisopgave —, kom som saadan ind paa Læ rergern ing og b lev i en