NyeDanskeBrandforsikringsSelskab_1864-1914

D Ø D O G E F T E R M Æ L E

67

talent, hans L ederevner, kort sagt hans A n seelse i vide Kredse som en frem ragende Borger i vort Sam fund. At d enn e Bram sen s p erson lige A n seelse og hans m angfoldige F o rb ind else r med M ennesker og In stitu tioner i Ind- og Udland i rigt Maal k om N ye dan sk e B rand forsikrings-Selskab til gode, turde være hæ vet over enhver Tvivl. I 28 Aar var Ludvig Bram sen Selskabets Leder, han naaede at op lev e dets 50-aarige Jubilæum , der fejredes den 21. April 1914 under den sm ukk este A n erk end else fra O ffentlighedens Side — Bram sen selv hæ d red es med D ann eb rog sord en en s K omm andørkors af 1. Grad — og under Hæders- og V en skab sbeviser fra m angfoldige nuvæ rende og tid ligere, dan ske og fremm ede Forretn ingsforb indelser. T ilsyn elad en d e stod han endnu ved d enn e L ejlighed i sin fulde Kraft, m en kort Tid efter b lev det mærkbart, at hans Helbred var ved at bukk e under for det um aadelige Slid, det Aar ud og Aar ind havde været udsat for. Hjærtet kunde ikk e længere fungere, og det var kun m ed ringe Haab om H elbredelse, at han ind lagdes paa sin Svigersøn , Dr. med. P e r s’ K linik i B egynd elsen af Juni Maaned. Her afgik han ved D øden den 20. Juni 1914. Faa Dage efter sam led e s Selskabets K on trolkom ité, og dens For­ m and, Konferensraad Gamm eltoft, udtalte ved denne Lejlighed føl­ g end e M indeord om den afdøde: „Anledningen til vort Møde idag er jo af den al lersørgeligste Natur, nem lig den, at Selskabet bar mistet sin udmærkede Direktør, som vi alle tillige var knyttet til ved Venskabets Baand. Da vi for ikke ret lang Tid siden samledes med Bramsen til Fest og saa hans mandige og smukke Skikkelse, var der sikkert ingen af os, der tænkte, at Døden saa kort Tid efter skulde tage ham fra os. Jeg tror, vi maa være glade for, at han oplevede denne Jubilæumsfest, hvortil han selv havde glædet sig, og hvor der bragtes ham saa mange velfortjente Lovord og saa megen Anerkendelse og Paaskøn- nelse fra forskellig Side. Overhovedet vil Ludvig Bramsens Død vække Sorg og føles som et stort Tab mange Steder og paa mange Omraader, og ikke m indst i Forsikringsverdenen og da særligt i „Nye danske“, thi det er dog her, at han fra den tidligste Ungdom har nedlagt et stort og resultatrigt Arbejde. Jeg vil ønske, at hans Efterfølgere maa faa Held med at arbejde videre paa Udviklingen af det store og smukke Foretagende, som „Nye danske“ er bleven til under hans Ledelse, og jeg vil ønske, at enhver af os maa bi­ drage sit hertil. Det vil sikkert være den bedste Maade, hvorpaa vi kan hædre Ludvig Bramsens Minde.“