Kjøbenhavnske Efterretninger om lærde sager 1779_II

4 1 8

Kiø6cn^nvn|!e nye Eftcrvetningcr

fflm in parte neceffaria & perpetua clifciplinæ fcholaftlcæ collocata ettCiceronianaruin Epiftolarum , interpi eratio, qvæ in hoc genere fcribendi principatum tenent, habent- qve folæ pevfeilum exemplar, qvod ad imitandum debet efle propofitum. Et erat ipi'e fcrihendtium epiUoIarum cgregius artifex & jnagilter, qvatnqva.n magis e genere eo, qvod liberaliter ju c a tu r, venufle n a rra t, aut officio aliqvo humaniratis fung itur, qvam qvod graviora ti adat, magisqve ad Plinian;.m venuftarem, ik ad vitæ privatæ h ilaritatem , qvam ad C iceron ianan iiiinp licitatem , l'ub- tilitateni, & gravitatem , & ad ulum in lepublica, qvi o lim putabatur primus, d en ^orviéning, at inangc alle-' rebe [)avc, og flere v il lælc ncevværcnbc d rcv e , giør cn vibt: løftig Slnmclbelfe ovcrfløoig; vi labc o« berfor nøie mcb at anføre eet og anbet øtcb for at fornøie bem, fom l)ibtil l)ave ncgtct fig ben^ornøicUc at læfc drevene felv. ø . 20 jlriver ben gubelige ©cllcrt faalebc« til een af fine fe n n e r: „ J ? a r // jeg giørt dem nogen Ticncfte; f)ar jegveb min Unbervii«? „ ning eller mit E.rempcl gtort noget til een af derc« gobe „ EgcnjTabcr«^orbebrtng, nu vel, fan l>ør cn d ø n af mig, „ veb l)vié Opfylbelfe d e for£iv«tib og ucnbelig fnn forbin: bc mig. d e bcvifc anbre famme gobe Ticnc|1cr, for „ l)v ilfe d c tafler m ig, og meb fammcCprigtigl)cb, Uegen: „ nyttigl)cb og Klogflab, l}vormcb jeg bar ønjTet at bcvife „ dem fammc. Øaa cr jeg dere« Øfylbncr ligefaa vift, ,, fom d e efter dere« gobe .f^icrtc og d crc« d re v cr min. „ jjv o r d c ogfaa cr, fan d e altib l)avc unge diennejTer om: „ fring fig, altfaa jTal d e albrig mangle Seiligbeb at over: „ gaac minTicnftfærbigt)eb. Jpcle dcrbcn« d ifa lb , alSloeé ,, af £ovfangc cr intet imob øamvittigl)ebcn« jlillc S3ibne«: „ byrb, at vi l)avc bannet, eller bog oprigtig føgt at banne et cncflc imgt ipierte for Jjimmclcn. d ie tcrS E rc , beter ,, S 3 cllyft, cn uaflabelig 3 ?æring for ^ornøielfcn, naar cn „ ø ie l i ben tdfommenbc S3crbcn tilraaber o«: d u l;ar ført „ mig, opmuntret mig, til at være ucnbelig lyf felig! .^clb være big min d e n , min evige d clg iø rcr, 09 Sbefi for „ ©Ub! Og om enb intet dtenneffc paa forben fFulbc mer: „ fe vore gobcipcnfigtcr, vare vi berfor minbre bclønnebe?'' .^vor vel jfulbc iffcø ta tcv blive tient, om alle meb en © c lle rtø . 98 funbc og vilbe figc: „ 3 e g laber mig iffe af „ alle