Kjøbenhavnske Efterretninger om lærde sager 1779_II

Kiøbøwhavnffc nye Eftcrtetningec

^

614

Sbev funbe giøreé mange Anmoerfningcr: men vt vW ^ S 3 ?an j „ vilbe bog iftejnb e ubevægelige eller ueftcrtryffelige Tan? 1 „ fer i hPi poeffe?,, (gorcrinb. @. i 2 . ) giver bet i . og a . d . langt fvagere, enb man havBc bem tilforn. Ævor- for og i i . d . bet utybcligcrc O rb, 5retiimebc, i Øtebet for igctiningerne ? deb fmøgc i 3. d . tænfte vi ffrar paa Tobaf. ----- Orbet cr, om vi iffe tage geil, øiæ llanbff, ©g alt fdr færffilt provincialff til at faae Øteb i cn dibel- Overfættelfe, naar ber cr ct anbct mcerc brugeligt veb Æaan- ben, for E r. ffcysc. S 3 ?an maatte nof gorfatteren« @runbe, hvorfor han i 4. d . overfætter: m in ^ crre . Øaalebe«, fom han har ovctfat bet 8. og 9. d . , ffulbc ntan iffe tænfc, at bet var hebraiff Pocfic. — Og naar man nu har læff bcnne nye Overfættelfe, cr bet fnart ube- gribcligt, hvorlebc« gorfatteren fan have bc Tanfer, at „ benne pfalmc inbeholber tvenbe T a ler, nemlig be fer „ førffe der« ©Ub« gabcren«, fom bc fer fibffe 3 ®fn CÆfifit Øønncn«.,, (gorer. 0 . 6 .) den 104. pfalme. W aif. S ib . d ra b . 1 3 . „Æ an vanbcr diergc- „Æ an vanbcr dicrge af „ n c of ffnchøicØaler; gan- „ fineø ah lc; mcb binc© icr- „bet mætte«afbine@icrnin- „ningcr« grugt mætte« et- „ ger« grugt. „ hvert ganb! Æan frcmbrin- 14. „Æonlober©ræ«groe „ ger ©ræ« for gæe, Urter „fo rgæ e, og Urter tilS 3 ?en- „ t il SDJenneffet« Tiencffc, „ueffen« Tiencffc; foc at „ ja ubførcrdrøb af forben; „ fremføre d rø b af forben. „ Enb d i i n , ot glæbe SDionb« 15* „ O g d iin glæber ct „ Jjic rte ; fornøier golf« Jjo- „ tOlcnneffc« Æ icttr, at han« „ veber meb O lie ; d rø b un- „A n fig t bliver frybcfulbt af „ bcrfføtter fun antegne nogle faa. Æ^‘ fom cUcrk figer;

„ O lie ; og drøbet vcbcrqvæ- „ ger ct S 3 ?cnncffc« Æ icrtc." .

Ævab er vel vunbct vcb en nye ffiverc Overfættelfe? — Og man fan iffe fporc, at gorfafteren fienber noget til iT lichaelio eller

d e n