545386100

I 1896 var der 23 kirker og 365.000 indbyggere i København og på Frederiks­ berg. Til sammenligning var der i 1996: 93 kirker og 471.300 indbyggere. Masseforestillinger fik fattigfolk til at betænke sig på at henvende sig til en præst, - for havde han tid, havde de for det meste ikke råd til at betale. Kom de i kirke, kunne de risikere, at de måtte nøjes med ståpladser, da mange af kirkestolene var lejet ud til folk, der kunne betale. Kirkegængerne var for størstedelen kvinder, da mænd ikke havde søndagsfri. Der blev bygget boliger, for det kunne man tjene på. Men hvem skulle bygge kirker, for de kostede. I 1880erne optrappedes kulturradikalismens og socialdemokratiets angreb på kirke og kristendom, og en afkristning eller ligegyldighed over for kristendom­ men blev mere provokerende. Fra 1850 - 1900 skete et synligt frafald fra folkekirken. Kirkenøden skabte rådvild­ hed mellem statslige og kommunale myndigheder, gejstlige og lægmænd. De kirkelige forhold satte i 1880erne alle kirkelige kredse til at gennemtænke, hvordan der kunne bygges kirker, og hvordan vantroen mod Guds rige kunne vendes. Komitéer af borgere, kirkelige og kommunale embedsmænd, enkeltpersoner, Foreningen til Opførelse af små Kirker i København, de unge pigers forening, Kirkefondet og andre, samt en Komité tog initiativet og foreslog landsindsamling til monumentalt kirkebyggeri. Befolkningseksplosionen var begyndelsen til, hvad der er blevet kaldt Kirke­ sagen i København, spørgsmålet om, hvordan folkekirken kunne leve op til de udfordringer, den blev stillet over for, kombineret med ændringer i befolkningens hverdagsliv og tankeverden. Præsterne kom fra vækkelserne og deres organisationer. Længe dominerede den stats- og højkirkelige, mynsterske præstetype med vægt på veludarbejdede præ­ dikener, formfuldendte gudstjenester og præsten som den kulturelt dannede em­ bedsmand. På hver sin vis hørte biskopperne Mynster, Martensen og Fog til denne tradition sammen med ledende præster, som f.eks. G. Schepelern fra Trinitatis og Paulli og H. Stein fra Set. Matthæus. Karakteristisk for disse præster var, at de gik ind i vidtforgrenet kirkeligt arbejde som et væsentligt tillæg til den præstecentrerede virksomhed. Men hvor menneskene bag kirkesagen stod for et helhedssyn på et integreret menighedssyn, var det hos disse præster præstens virksomhed, der stod i cen­ trum.

16