545386100

Dåseåbner

Menighedsrådsarbejde eller lobbyisme a fformand for menighedsrådet, Bente Juhl-Thomsen

Der er reception på Rådhuset, først afskedsreceptioner for afgående borgmestre og siden receptioner for nye, som skal prøve at fylde pladsen ud i den næste 4- årige periode. Menighedsrådet for Mariakirken er naturligvis synligt tilstede. Mange vil vel tro, at det er fordi sognepræsten i Mariakirken nu har været skole- og kulturborgmester i omkring 3 år. Men det er det ikke. Menighedsrådet i kirken er lige så politiske som sognepræsten og bevæger sig, om ikke lige så hjemmevant som han, så dog alligevel temmelig vante rundt på de bonede gulve og kender personligt de forskellige borgmestre, både nye og gamle. Menighedsrådsmedlemmer underskriver ved deres tiltræden i rådet en erklæring på, at de vil virke til menighedens liv og vækst. Denne erklæring giver anledning til megen fortolkning og tillægges derfor også megen forskellig betydning rundt omkring i sogne og landsdele. Det giver igen problemer, fordi de, der har fundet den rigtige fortolkning, laster andre ikke at efterkomme den afgivne erklæring. Mange menighedsråd består derfor af stressede og utilfredse mennesker som føler, at alt for megen tid går med tilrettelæggelse af fysiske arbejder med kirke og kirkegårde og ikke så meget med det indre liv i menigheden, som de kunne ønske. Menighedsrådet i Mariakirken har også et dilemma omkring vægtningen af ar­ bejdet med sten kontra menighedens liv, men vi har også et yderligere problem, eller, som vi ønsker at definere det, et tredje arbejde, som er væsentligt. Vi er også talsmænd/kvinder for en gruppe mennesker, som er overset (ønsket over­ set), hvorfor andre med flere ressourcer må råbe højt og virke som lobbyister overfor beslutningstagerne, på både provsti-, by- og landsplanniveau. Derfor den stadige gang til Rådhuset og diverse borgmestre/udvalgsformænd, samt turene til Christiansborgs politikere. Et menighedsarbejde, som det defineres i Mariakirken, er altså foruden at skulle varetage kirkens fysiske tilstand, også menighedens liv og desuden at være tals­ mænd for minoriteter, for på den måde at være kirke for alle, og derved varetage kirkens liv og vækst!

39