545386100

Vi har til Bygningskulturens dag arrangeret rundtur i kirken fra kælder til øverst i kampanilen over kirkeloftets gangbroer på jagt efter kirkerotten. Vi deltager som nogle af de få kulturinstitutioner på Vesterbro i Kulturnatten, og vi har i forbindelse med uddelingen af Det nye Testamente, været rundt til samt­ lige husstande og leveret en dåseåbner med en invitation til at komme i kirken for med vores hjælp at åbne den nye bog og lære dens muligheder at kende. Samtidig har vi et meget dygtigt personale, som ikke er socialmedhjælpere, men dygtige fagfolk på alle niveauer med et stort hjerte for deres medmennesker, som giver sig tid til enhver, der kommer. Enten ved selv at tage én i hånden og vise vej til andre eller ved at give sig tid til den søgende. Menighedsrådet prøver at deltage aktivt ved at afholde regelmæssige møder med politikere vedrørende tiltag i området, som tangerer kirkens arbejde og områdets synlige problemer. Mange arbejdstimer gives af rådets medlemmers arbejdsgivere, som hjælp til at kunne tage fri på ubekvemme tidspunkter, hvor andre altid lægger møderne. Menighedsrådets medlemmer har en stadig og tæt kontakt med det lokale politi samt afholder møder med politichefen om arbejdets form og effekt, ligesom provst og biskop bliver en del af menighedsrådets direkte reference til dette arbejde. Og så behøver vi vel ikke at nævne, at selvfølgelig afholder vi velbesøgte møder for ældre samt diskussionsaftener for alle! Jamen, det er da meget godt, at vi selv har valgt at være en kirke med plads til alle. Men ikke alle vil dele plads med os og andre, som bruger kirken. Har vi så ikke valgt disse sognebørn fra? De pæne sognebørn vælger os ofte fra til familiens kirkelige handlinger, for vi er ikke pæne nok til at kunne vises frem for familien (forresten altid den jyske del...) Man har måske ikke helt gjort op med sig selv, hvilket kvarter man har valgt at bo i, og man orker derfor ikke diskussionen med familien. Eller man bor her ikke helt selv, sådan med hjertet, men alene mens man gør uddannelsen færdig og derfor benytter sig af de billige tilbud på boligmarkedet. Det er de stærke i sognet, der vælger fra og har kræfter til at ændre sin tilværelse. Det er naturligvis ikke godt for nogen form for netværk eller institution, at de der har flest kræfter, også er de, der ikke kommer. Man mangler dem meget. De svage bliver mere synlige. Der bliver færre tilbage til at forsøge at løse områdets problemer. Men det er alligevel godt, at det er de stærke, der vælger kirken fra. Der er nok af kirker, som gerne vil have stærke, veltilpassede nye kirkegængere i menigheden, så de kommer ikke til at mangle tilbud.

41