545386100

Mange fo rsk e llig e tiltag I tilslutning til menighedsplejen arbejde syforeningen, der ved juletid uddelte 126 stk tøj. Fem børn fik konfirmandhjælp. Blomstermissionen bragte buketter fra private haver til syge. Fem havde været på rekreation og ca. 20 børn fra Søn­ dagsskolen var sendt på landophold. Menighedssamfundet tog mange forskellige opgaver op. Den årlige skovtur kom også straks igang. Den 9. april 1898 tog børn og voksne til Villa Monte i Hørsholm. Den 26. oktober 1903 blev KFUK dannet med ca. 40 piger. Ledere var frk. M. Haudrup, organist P. Andersen og H. Schjellerup og i 1905 kom KFUM, ledet af Grev E. Holstein, L. Knudsen og P. Johannesen. I 1906 blev den en del af Vester- bro-KFUM med pastor Zeuthen som formand. Drengeforbundet begyndte i 1905 og blev optaget i FDF i januar 1907 under navn af FDFs Vesterbros første kreds V.I., som var oprettet den 6. januar 1906, hvoraf K. 10 var en direkte videreførelse. Under kredsfører Valdemar Hansens ledelse blev den bydelens største FDF. Kirkefondet betalte Kirkesalens drift, men målet var, at menighederne ved deres kirker skulle blive selvunderholdende, så Kirkefondet kunne bruge sine midler til at bygge nye kirker for. I 1901 havde Kirkefondet fået oparbejdet et underskud på 17.000 bl.a. på grund af Valkyriekøbet, som modstanderne allerede dengang havde advaret mod. De gode græd, og de onde lo, men stormen blev reddet af, da løsningen bl.a. kom i form af selvunderholdende kirker. Dårlig økonomi indadtil At det var småt med midlerne kunne E. Nielsens Mekaniske Stenhuggeri tale med om. I to år havde stenhuggermesteren bedt om penge for den døbefont, han havde udlånt til Salen. Til sidst blev han og hustruen enige om at lade døbefonten blivestående, som en gave til Salen og et ringe bevis på deres sympati for sagen. Det var en stor dag, da de den 22. oktober 1902 blev anerkendt som to selv­ underholdende menigheder under Kirkefondet. I alt indkom der i de to menighe­ der efter 1902 ca. 16.000 kr. årligt i frivillige gaver. Dengang som i dag havde østre distrikt færre kirkelige handlinger, indtægter og en mindre menighed, selv om de var ca. 500 liere end i vestre distrikt. Uanset antallet var det en trofast og offervillig kreds, der sluttede op om østre distrikt; et kendetegn som fortsatte i Mariakirken. I 10 år levede to menighedskredse bro­ derligt side om side, til de fik hver sin kirke.

64