545386100

Netop det at rydde pladsen foran kirken for skrald bliver i særlig grad betragtet som en straf, og når vi som kirketjenere (vi er to) bevæger os ud på området med kost og skovl, spørger folk forsigtigt: - Er / blevet idømt samfundstjeneste? Hvem skulle tro, at afstanden mellem en kirketjener og en kriminel er så forsvin­ dende lille! Landsbykæret Mariakirken ligger på et spor, hvor der passerer mange mennesker hver dag, og for mange har stedet en funktion af et landsbykær: Der er et træ, en stor plads, og nogle duer, der går og napper pizzastykker og wienerbrød. (Vi er også tit vidner til et blomstrende handelsliv). I 1996 og første halvdel af 1997 fandt vi mange logerende på kirkens trapper. Der kunne være liere personer om én sovepose, som så sov i den på skift. Fordi det nu er udendørs, skal man ikke tro, det er gratis. Sovepladsen hører til i den absolut dyre ende af overnatningsmuligheder i området. Et ophold løber nemt op i 1200 kroner pr. dag. Med Politivedtægten for København §65 stk2, jvf.§6 stk3 kan den udøvende magt udstede bøder på 400 kroner til personer, der færdes eller tager ophold indenfor 100 m af Maria Kirkeplads. Vedtægten sørger for, at det udendørs hotel ikke er overbooket. De mænd, der som nævnt i en periode tog ophold i én sovepose, indkasserede den ene bøde efter den anden. Skønt regningen voksede dag for dag, havde de et forunderligt fravær af morgensurhed, og med de altid ømme hoveder af for megen sprit og bulnede fødder af kulde, kunne de sende de bedste smil og de kærligste hilsener til et par søvnige kirketjenere. En af dem var endog højt uddannet, men alligevel en særdeles klog og uhyre oplyst person. Jeg tænker tit på, hvilken trappe de mon sover på i dag? Fristed for løse fugle Politi og kirke behøver ikke at være inkompatible størrelser, men Mariakirken har med Mariatjenesten, med sognepræstens daglige åbne dør i træffetiden, og med Korshærsgudstjenesten søndag aften, - ud over højmessen om formiddagen, skabt et frirum for gadens mange løse fugle, som finder ind i kirken til en kop kaffe og en snak. Politiet er ikke begejstret. Disse folk er jo ikke alle så lovlydige, og kirken funge­ rer som en helle, hvor de - ligesom andre mennesker, kan opholde sig uden for­ styrrelser fra andre end dem selv.

66

Made with FlippingBook - Online catalogs