HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

9 8 Frank Jørgensen sentanterne udpegede så igen foreningens embedsmænd. Det skandinaviske Selskab havde trods sin størrelse di­ rekte valg: „Bestyrelsen vælges af Selskabets Medlemmer paa en aarlig Generalforsamling ved simpel P luralitet“.227 Haandværkerforeningen havde derimod indirekte valg, generalforsam lingen valgte 40 valgmænd, der indenfor egne rækker udpegede en bestyrelse.228 Ved en lov­ ændring i 1841 skulle 10 valgte repræsentanter sammen med oldermændene danne repræsentantskabet.229 Selv Læseforeningen havde indirekte valg med repræsentant­ forsam ling.230 I en forening som den slesvigske under­ visningsforen ing fandt der overhovedet ingen egentlig generalforsam ling sted, men den københavnske central­ komité, d. v. s. Syvstjernen, rådede, så længe foreningen eksisterede, fuldstændig egenmægtigt over foreningens økonom iske midler og deres anvendelse. Da en række nye love indførtes i Studenterforeningen i 1838, udtalte lovkomm issionen, at Studenterforeningen var det eneste selskab, hvor generalforsam lingen tog virksom del i be­ styrelsen. I de andre selskaber havde man repræsentan­ ter, der afgjorde alt, og de udgjorde den egentlige in tel­ ligens. De øvrige medlemmer kunne på grund af mang­ lende indsigt ikke varetage selskabets tarv. I Studenter­ foreningen havde man derimod garanti for, at ethvert medlem formåede at fatte de sager, der blev forelagt. Generalforsamlingen kunne på denne måde blive et dan­ nelsesm iddel og bidrage til at udvikle den rette sociale ånd.231 Denne noget nedladende karakteristik af de andre sel­ skaber er vel i hovedsagen meget rigtig. I de egentlige debatter har de menige medlemmer spillet en meget ringe rolle, mens foreningsarbejdet derimod har givet bestyrel­ sesmedlemmerne indsigt og føling med parlamentarisk arbejdsmåde.232