HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

134 P eter Linde Mørtelen, der havde bundet stenene sammen, var ble­ vet rørt godt op med strandgrus, kunne man se. En lille avisnotits om fundet gav Steffen Linvald i by­ museet anledning til protest. Han mente ikke, at rådhu­ set nogensinde havde været placeret i Skoubogade. Da jeg i den sag jo bare har snakket Ramsing efter munden og har ment at turde stole på hans grundige undersøgelser, så er det ganske naturligt, at en endnu grundigere og en endnu lærdere udredning af forholdene let vil overbevise alle, der giver sig af med at granske hovedstadens h istorie og topografi. Og for at angrebet kan sættes direkte ind mod Ramsing hidsæ ttes her det afgørende, præcise citat, og jeg er umådelig spændt på, om bymuseet kan korrigere det, for sligt ville ikke være nogen ringe bedrift. Skoubogade nr. 6 har nu siden 1806 matrikelnum ­ mer: 27. Siden 1757 var matrikelnummeret: 29. Siden 1689 var matrikelnummeret: 37. H. U. Ramsing siger om byens rådhuse: „I Vor Frue Ki rke s gavebog om tales 15. december 1350 Pede r Eskilssøn og hustru Gertrudes gård syd for tinget, pl aci tum, og 30. oktober 1359 kanniken Wi ll elmus, kal­ det Par vus, gård øst for tinget, som begge blev skænkede til Vor Frue Kirke. I jordebogen af 1377 siges Vor Frue Ki rke s j o rd nr. 310 i Tyskemannegade, matr. nr. 36.38/1689 Fr.kv. at ligge ved rådhuset . Dette er altså bygget på tingstedets jord efter 30. oktober 1359 og utvivlsom t før lybecker­ nes angreb 2. maj 1368, og det s grund var mat r. nr. 37/1689 Fr.kv. Grunden bevarede sin fagadelængde til Skovbogade uforandret lige til branden i 1728, og deraf kan ses, at rådhus et har målt 18 alen 8 tom. eller 11,5 m til gaden. Resen og andre ældre forfattere henlægger med urette

Made with