HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

190 Johannes Tholle nødne beløb hertil.29 Et prospekt af Thurah fra 1757 viser muligvis, hvordan haven har set ud efter gennemførelsen af den nævnte omlægning, og det fremgår af dette, at der i parterrets centrum er indføjet et parti med klip­ pede buske m. m .,30 dog må det tilføjes, at også den af Thurah foretagne ombygning af slottet i 1756 kan have foranlediget en omlægning af haven i den retning, som det omtalte billede antyder. I 1754 foretoges der repara­ tioner på stakitter og postamenter,31 men da en repa­ ration af orangerihuset ville koste næsten 1000 rdlr., be­ falede kongen, at det skulle sælges ved offentlig auk­ tion til nedbrydning og bortfjernelse.32 Efter at dette var sket, blev det nødvendigt at anskaffe en bilægger- ovn til opvarmning af „gevæxthuset“, for at de tilbage­ blevne træer og buske „conserveres“, og til dette øje­ med bevilligedes der 57 rdlr.33 De øvrige laurbærtræer var blevet skænket til overhofmarskal, grev Moltke. Interessen for stadig at ofre penge på slot og have var ikke stor, og det drøftedes, at hele ejendommen Sorgenfri skulle sælges, men så meldte storfyrstinden sig som bruger for livstid, — hidtil havde hun boet der som kongens gæst. Betingelserne34 herfor accepteredes af kongen og var meget fordelagtige for fyrstinden, — resultatet blev derefter bl. a., at gartneren fik tilstået en pension af kongen på 150 rdlr. om året,35 og idet han derefter fortsatte på Sorgenfri, har fyrstinden haft ham meget billigt. Han synes iøvrigt at fortsætte på lignende vilkår, da slottet efter enkefyrstindens død i 1766 skæn­ kes til arveprins Frederik. Gartner Arnet avgik forment­ lig først fra tjenesten ved salget av slottet i 1768.30 Ni år efter (25/5 1777) avgik han ved døden37 og hans enke hævede pension endnu ved slutningen af århundredet.38 Til trods for, at enkefyrstinden som nævnt ikke var ejer af Sorgenfri, men kun bruger, lod hun dog ad­ skillige ting foretage af blivende art — dog først efter