HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Haven og gartnerne ved Sorgenfri Slot 191 at have spurgt om lov dertil. Således borttoges et bøge- og et yperntræ (elm ), som stod i forgården og i stedet plantedes 2 valnøddetræer.39 Og så længe hun beboede slottet, betaltes de 6 arbejdsfolk i haven af kongens kasse; det var 139 rdlr. årlig foruden naturalier.40 Der findes ikke mange optegnelser om haven fra disse tider. En af dem41 siger, at haven er „af maadelig Stør­ relse, er yndig og vel anlagt, med Terrasser mod den forbi løbende Lyngbye Aae“, hvilket jo i hvert fald ikke fortæller noget nyt. Det kan anføres, at fra disse tider stammer den buste på marmorsokkel, som forestiller Frederik V og er udført 1764 af Saly, — den står stadig nær slottet på grænsen mellem skoven og den lukkede del af slotshaven. Den bærer nu navn af „Sortemand“, og den dertil knyttede plæne og spadseregang (se se­ nere) bærer ligeså navn af „Sortemand“. Ved enkefyrstindens død (1764) faldt Sorgenfri atter tilbage til kronen, og kongen skænkede det til sin halv­ broder, den senere arveprins Frederik, som da var dreng. Nogle år efter avstodes det imidlertid til grev Desmerciéres, og 1782 kom det til industrimagnaten Joh. Fr. Classen, som hævdede, at haven „regnes blandt de smukkeste i Landet“, men som dog atter avstod den til tyskeren Henrik Bolten (1783), der gik bankerot 2 år efter, — og endelig i 1789 kom Sorgenfri atter tilbage til arveprinsen og blev nu hans private eje. De mange og hyppige ejerskifter igennem en snes år kunne ikke undgå at sætte sit præg på slot og have, og hvad det sidste angår, kan overfor Classens foran cite­ rede ros af den (frem sat i salgsøjemed) anføres en an­ den udtalelse, der karakteriserer hus og have som „maa- deligt“ (1775 ),42 og dette af en personlighed (Luxdorph), som selv havde en smuk ejendom i nærheden. Desuden vidste han efter et besøg herude kun at berette, at han havde set et kirsebærtræ i skoven, 20 alen højt. Imid-