HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

328 O. Kølin „Fædrelandet“s redaktør Carl Ploug indledte mødet ved at sige, at ganske vist havde hans blad givet den første impuls til selskabets start ved at bringe en oversigt over det egesdorffske dampkøkkens virksomhed, men han gjorde opmærksom på, at æren for selskabets tilblivelse alene tilkom bogholder Julius Helbnann.8 Man nøjedes på mødet med at give aktieselskabet nav­ net Foreningen „Kjøbenhavns offentlige Dampkjøkken“ og at nedsætte en arbejdskomité, der blev bemyndiget til at træffe de fornødne skridt til dampkøkkenets virkelig­ gørelse og til at indkalde aktiekapitalen, når den fandt det påkrævet. Arbejdskomiteen kom til at bestå af bog­ holder Hellmann, agent H. A. Clausen9 og kommandør C. E. van Dockum.10 Arbejdskomiteen arbejdede med stor energi. „Fædre­ landet“ skriver, „at det er ikke uden Interesse at se, hvorledes en Sag kan fremmes, naar kun alvorlig Villie og Tillid til dens Fremgang leder de Mænd, der stille sig i Spidsen for samme“. Det havde været hensigten at leje lokaler til brug for køkkenet, men da man ingen egnede fandt, foreslog ko­ miteen på en generalforsam ling den 6. februar 1856 at købe bagergården Købmager Kvarter nr. 18211 i Lille Reg- negade til en pris af 23500 rdl., i hvilken købesum med­ fulgte bageriprivilegiets overtagelse. Man fik samtidig bemyndigelse til at foretage de bygningsforandringer, der måtte findes fornødne, uanset at udgifterne hertil måtte overskride den kapital, foreningen rådede over, og til at tage prioritetslån eller andet lån til at dække en eventuel overskridelse. Den 25. marts 1856 modtog bygningskomm issionen et af arkitekt I. D. Herholdt12 udarbejdet forslag til de nye bygninger, der agtedes opført til anstaltens drift. Kort tid efter forelå Bygningskomm issionens approbation, og ar