HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

En forflyttelse i 1818 415 samme med min Bøn, men i Haab om ved samme at finde ædle deeltagende Hierter med sand menneskelig Følelse, vover jeg samme«, skrev hun indledningsvis. Hun skild­ rede derpå fam iliens sørgelige forhold i Helsingør og fort­ satte: »I en søvnløs Nat, som vi begge tilbragte med mang­ foldige Tusinde Vemods Taarer, eftertænkte vi vor slette Stilling, og ønskede, at Gud havde begravet os alle samlet under en Ruine i di rædselsfulde Øyeblikke i Aaret 1807, da Kugler og Bomber svevede over vore Hoveder, men selv disse græsselige Dage skulde Skæbnen lade os blive sam­ let, for at lide inu støre Qvaler, som er at mangle Livets Udkomme, saagar det nødvændige Brød kunde ikke tilveie bringes uden Borg og Gieid«. - Ved denne lejlighed var de da blevet enige om at skilles, og siden havde Holst søgt forflyttelse flere gange, en forflyttelse, han efter Sophie Holsts mening afgjort fortjente, kollegieherrerne behø­ vede kun at læse en vedlagt anbefaling fra hans foresatte! - Hun sluttede: »Ædle og høybaarne Herrer, jeg er over­ bevist om, Di meeste selv er Fader, men skiøndt Skaberen har forlenet Dem med blidere Kaar end mine, saa tilsiger min Fornuft mig dog, at Mænd med høye Sielegaver og store Kundskaber om det menneskelige Livs Med- og Mod­ gangsdage, kan forestille sig, hvad Modgangsdage virkelig betyde. - Med det beklemteste Hierte anraaber og beder jeg, gaae i Forbøn for min Mand hos Hans Majestæt Kon­ gen, da vil han blive forfløttet fra Ilelsingøer til Kiøben- havn som T o ldb etien t. . . mine og 4 Børns Modgangsdage, vi daglig maa lide, kunde denne ædle Naade formilde til blidere Kaar og Dage, lad mine moderlige Taarer giøre Deres Hierter bløde til Følsomhed, jeg anraaber, beder og haaber om Naade, til mit Hierte brister af Smerte«.4 Efter denne hjertegribende appel må det have været meget svært for kollegieherrerne at undlade at indstille Holst til et embede i København, så han kunde blive for­ enet med sine børn og sin trofaste hustru. Men det må