HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

416 Tage Kaarsted bemærkes, at den hånd, hvormed hele Sophie Holsts bøn- skrivelse var skrevet - endog for underskriftens vedkom­ mende - i meget betænkelig grad lignede Hans Holsts egen håndskrift! Embedsmændene fandt tilsyneladende ikke dette forhold ejendommeligt. De har selvfølgelig været klar over, at Sophie Holst under alle omstændigheder handlede i forståelse med sin mand. Til de ledige toldbetjent-stillinger indkom der hver gang snesevis af ansøgninger, fortrinsvis fra befalings- mænd, thi disse havde få år i forvejen fået fortrinsret ved besættelse af stillinger i »etaterne«. Der var både kap­ tajner, sergenter og menige, som søgte simple undertold- betjent-stillinger, og fælles for alle deres ansøgninger var, at de i de dystreste vendinger udmalede den elendighed, som ansøgeren var nedsunket i. Men der var - i al fald ikke dette år - nogen anden, som mobiliserede konen. Men ikke nok med det, Sophie Holst opsøgte også kongen, som åbenbart var nem at få i tale, og fik hans løfte om man­ dens snarlige forflyttelse. Også Hans Holst selv pressede på. I en fornyet ansøg­ ning den 9. marts 1818 slog han stærkt på, at han »øn­ skede at samles igien med Kone og Børn i vor Fødebye Kiøbenhavn, om det var Gud og m in Konges Villie«. Det er, skrev han, »min faste Beslutning aldrig at tage dem tilbages til denne Bye (H elsingør), hvori jeg har lidt mine største Qvaler i min Leve Tid . ..« . Men besættelsen af det ledige embede trak ud, og for ikke at lade noget middel uforsøgt skrev Sophie Holst den 31. maj til kongen, og denne gang var det efter håndskriften at dømme i hvert fald ikke hendes mand, der var forfatteren. Endnu en­ gang kom hele h istorien om det skrækkelige Helsingør og den søvnløse nat. Hendes brev sluttede: »Umulig kan min elskte Konges Hjerte, som selv er Fader, være ufølsom for mine moderlige Taarer, som gierne vædede Deres Konge-