HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Højbros reparation 1693-94 421 hurtigt, og allerede fire dage senere udgik der gennem Danske Kancelli ordre til en kreds af fremragende em- bedsmænd om at træde sammen i en kommission for i forbindelse med forslagsstillerne at kulegrave det rejste problem.1Denne komm ission var en i rækken af de mange »komm issioner i rådstuen for slottet«, som i årene fra 1690 til 1705 behandlede en næsten uoverskuelig mængde statssager fra de største til de mindste. Det var en af Christian V.s yndlingsideer, at komm issioner af denne slags arbejdede hurtigere og bedre end de sædvanlige forvaltningsorganer, og det var måske heller ikke uden betydning for ham, at kommissionerne, der skulle ind­ sende deres indstillinger direkte til ham, hvorefter han normalt resolverede i sagerne i Gehejmeconseillet, til­ syneladende gjorde ham mere uafhængig af statsadm ini­ strationen. Imidlertid havde han ikke blik for, at han, ved at udtage komm issionsmedlemmerne fra en bestemt gruppe personer, i virkeligheden blot opnåede at blive afhængig af en snævrere kreds end tidligere. Denne komm ission, der altså fik sit kommissorium den 11. februar 1693, bestod af Christian V.s halvbroder Hans høje excellence, statholder i Norge, generalfeltmarskal Ulrik Frederik Gyldenløve, gehejmeråd, overjægermester grev Conrad Reventlow, den senere storkansler. End­ videre rigets »finansm inister«, gehejmeråd Christian Sieg­ fred v. P lessen og oversekretær i Danske Kancelli Mathias Moth, brodér til kongens elskerinde Sophie Amalie Moth. Endelig oversekretær i Tyske Kancelli Thomas Balthazar v. Jessen og de fire medlemmer af kanaldirektionen. Alt i alt altså en imponerende række personligheder, hvilket dog ikke må foranledige til at tro, at man tillagde det spørgsmål, der skulle debatteres, en tilsvarende stor be­ tydning, thi de nævnte høje emhedsmænd brugtes - som allerede om talt — til at behandle de mest forskellige spørgsmål;