HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

74 Frank Jørgensen 1844 nåede man op på 1073 medlemmer, heraf 903 i Kø­ benhavn.162 Året 1845 blev højdepunktet med i alt 1406 medlemmer, heraf 1200 i København.163 Derefter dalede medlem stallet jævnt til ca. 1000 i 1849.164 Kort tid efter dannelsen nedsatte selskabet en „literair Comité“, der i oktober 1843 afgav en beretning, hvori man foreslog, at der blev oprettet et lånebibliotek med tilhørende læsestue. Til biblioteket burde der anskaffes hovedværker fra naborigernes æstetiske, videnskabelige og folkelige litteratur.165 I 1846 havde dette bibliotek ca. 700 bind hovedsageligt svensk og norsk skønlitteratur samt en hel del småskrifter, og man kunne reklamere med et voksende udlån.166 Samtidig afholdt selskabet en række foredrag, hvoraf en del blev udgivet i 1847. Det første af d isse foredrag blev holdt den 14. september 1843 og handlede „Om Betydningen af et Folks Nationa­ litet til Opklaring af Selskabets Formaal“. Heri udtalte E. C. Tryde, at selskabets formål var at fremme en ind­ byrdes åndelig forståelse og forening, og dette lod sig ikke forene med en „indvortes politisk Forbindelse“ .167 I referatet af foredraget i Fædrelandet og Kjøbenhavns- posten fremhævedes det imidlertid, at dette ikke kunne antages at være i overensstemmelse med stifternes opfat­ telse. Tryde henvendte sig derfor straks til bestyrelsen (der bestod af H. N. Clausen, S. A. V. Stein, A. G. Som­ mer og Monrad) og anmodede den om at erklære sig enig med ham i hans grundtanker. I modsat fald kunne han for frem tiden ikke samarbejde med den.168 Dette ville bestyrelsen ikke gå med til, i det hele var man uvillig til at foretage skridt, „hvorved Stifterne betegnedes som adskilte fra Selskabets øvrige Medlemmer“. Man ville gerne fremlægge Trydes erklæring, men ikke sætte sagen under debat.169 Bestyrelsen ønskede således at holde sel­ skabet åbent for flere anskuelser ved at undlade at tage noget fast standpunkt. Lovene, der blev vedtaget på en