294545468

K øbenhavns ii A ubuspw w t*

ST. S T E F A N S K I R K E OG S O G N 1 8 7 4 - 1 9 2 4

D r . R. VOLF STIFTSPROVST

KØBENHAVN J. FRIMODTS FORLAG 'S

ST. S T E F A N S K IRK E OG SO GN

ST. S T E F A N S K I R K E O G S O G N

1 8 7 4 - 1 9 2 4

VKD

D r . R. V O L F STIFTSPROVST

K Ø B E N H A V N J. F R I M O D T S F O R L A G

M C M X X I V

KØBENHAVNS KOMMUNEBIBLIOTEKER HOVEDSiEMJOTSKST

r O

Lf

7

DUPLEX“TRYKKERIET (HANSEN & SICK).

S t . STEFANS KIRKE OG SOGN 1874 — 1924 . <3> K I R K E N . F ør 1861 hørte hele Nørrebro og Østerbro til Trinitatis Sogn. Saa blev St. Johannes Kirke rejst, men da Terrænet udenfor Voldene voxede i Indbyggertal, viste det sig snart, at der behøve* des ny Sognedelinger her. Stat og Kommune tænkte ikke endnu paa denne Mulighed. Da Pastor Frimodt raadede Magistraten til i Tide at sikre sig Grunde til ny Skoler, lo man kun. Det er karakteristisk for Forholdene, at da Kom* munehospitalet blev bygget, klagede man over, at det var lagt „helt udenfor Volden*4, saa at man maatte „saa langt ud for at se til sine syge**. Men Pastor Frimodt saa, hvor uforsvarligt det var at vente, og med praktisk Sans tog han fat paa Delingen af sit uoverkommelige Sogn. Han forenede stor Nidkærhed med besindig Omtanke. 66277 5

Hvor meget han end kunde længes efter at naa et Maal, satte han dog aldrig Spaden i Jorden, for han havde overvejet i alle Enkeltheder, hvor* dan Sagen bedst kunde gribes an. Og han besad en lykkelig Evne til at finde brugbare Medarbej? dcre. Saa begyndte han med St. Stefans Kirke 1874. Vi kendte hinanden fra , Samarbejdet i den 1865 stif? tede Forening for indre Mis? sion i København. Saa mød? tes vi ved et Missionsmøde i Ballerup, hvor Frimodt kommer hen til mig og siger: „Nu bygger jeg en Kirke til dig.“ Jeg spurgte, om han ikke vilde begynde med det fjerne Østerbro, men han svarede: „Nej, de fattige i Lygtekvarteret skal have en Kirke først. Og jeg bygger ikke uden dig.“ Til Medhjælpere ved Byggeriet havde han valgt saa dygtige Mænd som Kaptain (Oberst) Keyper, Kunstmaler Restorff, Bogholder E. Bartsch, Gros? serer Hvalsøe, Vinhandler T. S. Petersen. Bygme? ster var Arkitekt (Professor) L. Knudsen, som havde en smuk Evne til at bygge baade smukt og billigt. Men Frimodt var Sjælen i det hele. Og da Kirken stod færdig, kunde han med Ret? te sige: Nu kan de fattige da ikke sige, at vi R. Frimodt.

6

har smidt en Ladebygning ud til dem“ . Der har sene? re været delte Meninger om smaa eller store Kirker, med eller uden Taarn. Frimodt har valgt det mest prakti? ske: en hensigtsmæssig Stør? relse, Taarn og smuk Ud? styrelse. Sagen slog strax an, og Bidrag strømmede ind rige?

ligt og glædeligt fra store og smaa. Baron Løven? skjold til Løvenborg skænkede den godt belig? gende Hjørnegrund ved Lygtevejen og Havre? marksvej. Ved Siden af laa der en Rejsestald, paa hvis Loft jeg engang havde holdt Bibellæs? ninger. Den hørte til Baronens Landsted. Da her var en lille Lejlighed ledig, bad jeg Baronen, om

Klokker Dohn maatte laa? ne den, da han sad saa smaat i det. Baronen sva? rede: „Jo, men han faar ikke Brændsel.“ Holmens Kirke skænkede de to store Kandelabre. Tre Søskende, søm arvede 15.000 Rd., gav det hele til Kirken. Og saaledes kunde Kirken med den lille Præstebolig

R. Volf.

7

staa færdig til Indvielse ved Pintsetid 1874. Der ydedes et Tillæg til Præstens Løn af et dertil oprettet Legat. Kirken kan rumme 1000 Mennesker. Det smukke Kor prydes af Dorphs landskendte Ma* leri „Jesus besøger Martha og Maria“ . En Kreds af Damer forsynede Koret med et Tæppe, delt i 12 Felter med Stefans Palme i hver. Over Indgangen til Skriftestolen var der malet de 4 Keruber, som minde om Løvens Mod, Oxens Styrke, Ørnens Flugt og Menneskets Vis* dom. Inde i Skriftestolen findes et Basrelief og et Maleri. Præstestolens fire Felter blev senere smykket af Malermester Schrøder med allegoriske Figurer: Tro, Haab, Kærlighed, Retfærdighed. Kirkeklokken bærer denne Indskrift:

KLOKKE, KLING NU KALDENDE FOLKET HID TIL HERRENS HELLIGE HUS.

Senere skænkede en Ven af Kirken en Klokke til. I Vaabenhuset er indmuret en Marmortavle med denne Indskrift:

»Denne Kirkes Opførelse skyldes væsenlig Rudolf Frimodt, St. Johanneskirkens første Præst. Hans levende Tro paa Jesus, og Mes nighedens varme Tilslutning gjorde det mus ligt i saa kort Tid at fuldføre dette Værk. Paa ham opfyldtes Ordet: »Han skal være

8

som et Træ, der er plantet ved Vandbække. Alt, hvad han gør, skal han have Lykke til.« Velsignet være hans Minde.

Kirkens Økonomi. Det er altid en Vanskelig« hed for en ny Kirke, naar den ikke har enten Kapital eller Tiender at støtte sig til. Opvarm« ningen tænktes ydet ved en Ledning under Gul« vet af Jernrør, men de rustede. Saa prøvede vi med Gas; men det forslog ikke. To Magasinovne i Skibet virkede bedre og ret billigt. Støbegodset her og i Præsteboligen var en Gave af Jern« støber Pal.fMiiller. Handelsgartner Fløystrup beplantede Kirke« pladsen. Da Kirken skulde afleveres med Præste« bolig og Ligkapel, manglede der et Par 100 Kr. Dem tog Hvalsøe paa sig, og saaledes overgaves Kirken gældfri til Menigheden. Vallø Stift ydede 800 Kr. i de første to Aar, og Kirken kom igen« nem det, indtil den fik Tilskud af den fælles Kirkeligning. Til den lille Præstebolig føjede Menigheden en Tilbygning. Og i Aarenes Løb gjorde Kirkeinspektionen et trofast Arbejde for Kirken. Navne som Th. Restorff, E. Bartsch, Bang, Buchter, Peronard, Lauritzen, Waidtlev, skal mindes med Tak. Kirkens første Kordegn blev Adjunkt Dohn, som tog den lille Stilling som Tillæg til sin ringe Pension. Han afløstes af Missionær P. Andersen, 9

■

som tjente Menigheden trofast til sin Død. Hans Eftermand blev Indremissionær Mortensen. Organist blev Kapelmusikus V. Andersen og midlertidig Kantor Kapelmusikus L. Hegner; begge tjente de første Aar uden Løn. Et dygtigt Da# mekor ledede Sangen. Kirkebetjent blev Væver Mehrpahl, som snart afløstes af P. Winther, der fungerede, til h^n blev 90 Aar. — S O G N E T . Ubeskrivelig var den Fryd, der gennembævede vore Sjæle, da vi første Gang hørte Kirkeklokken kalde Menigheden til Guds Hus. Vi anede, at den ringede en Dag ind til et velsignet Arbejde i Herrens Vingaard. Sognets Grænser blev Lyngbyvej, Jagtvej og Ladegaardsaaen med Grøndalsaaen til Lygtevejen. Frimodt ønskede Utterslev Mark lagt til, da Be* boerne der følte sig mere hjemme i København end i Brønshøj. Men Ordningen af Sagen tog Tid, saa at Indvielsen trak ud V 2 Aar. Saa ned* satte Ministeriet en Kommission, som det lyk* kedes at finde ud af en Overenskomst med Kommunerne; Præsten, Schmidt*Phiseldeck, kræ* vede intet, Degnen fik en lille Erstatning. Da man var betænkelig ved det fattige Sogns Økonomi, sagde Dr. Fog: „Det skal man ikke 10

være bange for, man kan jo ikke vide, i hvilken Grad en Præst derude kan drage Sjælene.“ Frimodt fik Ret, da han begyndte med en Kirke: „man ansætter jo ikke en Smed, uden at give ham en Smedie4. S O G N E M I S S I O N . Frimodt havde kaldt Kirken „St. Stefans Kirke4 for allerede ved Navnet at udtrykke det Haab, han knyttede til den Menighed, som skulde tjene Herren der, saa at levende Vandstrømme kunde strømme ud over det fattige Sogn. Og Biskop Martensen knyttede sin Indvielsestale til Navnet og talte over Stefans Ord Ap. G. 7, 56: „Jeg ser Himlen aabnet, og Menneskesønnen staaende ved Guds højre Haand4.1) At dette Syn maatte skænkes denne Menighed; og Herrens Menighed ogsaa her maatte fryde og glæde sig ved Dagen, som han har beredet, da han tændte Julelyset for vor Slægt, det var det Ønske og den Bøn, som bevægede sig i mit Hjerte, da jeg prædikede over Salm. 118,24—26: „Kære Herre, frels dog, kære Herre, lad det dog lykkes! Velsignet i Herrens Navn være den, som kommer!4 Og der samledes nu her en Menighed, som var rede til at give Jesus Rum baade i Tro og Kærlighedens Gerninger. Menigheds?Arbejdere*) *) Biskoppen har egenhændig indklammet disse Vers i Kirkens Bibel.

11

\S

kom med Glæde „som Dug af Morgenrødens Moderskød4. En Præst i et stort Sogn kan umu? ligt overkomme Arbejdet uden Medhjælpere. Saa stiftede vi „St. Stefans Sognemission 18754. Den ældste i København. Den første Opgave, der var lagt for vor Fod, var Kirkens Fattigpleje. Vi or? ganiserede Arbejdet saadan, at vi inddelte Sognet i Kredse hver med sin Medhjælper, saa ingen Hjælp blev ydet uden omhyggelig Undersøgelse i Hjemmene. Og vi vandt vore Medmenneskers Tillid, saa at de betroede os deres Gaver, og trods vor Fattigdom var der dog altid Mel i Krukken og Olje i Kruset, saa at vi aldrig be? høvede at negte en Haandsrækning til at afhjælpe øjeblikkelig Nød. Den daværende Kronprins Fre: derik gav os 1000 Kr. aarligt, og Kongen bevil? gede alle de Ansøgninger, som vi anbefalede. Den senere Assistenshusforvalter Schønberg yde? de os megen Hjælp som vor Kasserer, og Med? hjælpere som Snedker Lindberg, Tøffelmager Hansen, Frk. O. Liitken, Frk. Fjeldsøe, Frkn. Aller, og Konsul H. Krebs holdt trofast ud i mange Aar. Paa Utterslev Mark aabnede vi en Læsestue for Arbejdere. Og der begyndte Frk. Ida Dide> richsen et Asyl med Arbejdsstue for Børn, som senere flyttede til Karlslund paa Nørrebro under Navnet „Stefans Børnely4. Vi søgte derved at modarbejde det demoraliserende Børnetiggeri. I Allersgade lejede vi en Stue, hvor vi ved at 12

borttage en Skillevæg skaffede os en Sal, hvor vi kunde holde Møder for store og smaa. Kom# munelærerinde Frk. A. Bruun holdt Søndagsskole her. Her stiftedes „Kristelig Sangforening4, som virker endnu. Dygtige Dirigenter som Urmager Larsen og cand. jur. (Skoleinspektør) Riitzebek har her oparbejdet et nyttigt kirkeligt Arbejde. Billige Koncerter med skiftende Tale og Sang slog godt an. S O G N E T U D V I D E S . Der kom Sporvogn ud paa Nørrebro, og Byg# geriet tog Fart. Saa kommer Frimodt en Dag ud til mig og siger: „Du maa hjælpe mig, for der er voxet et nyt Kvarter op ved Ladegaardsaaen med en Befolkning, som jeg ikke kender, og du maa overtage det.4 Det var ikke uden Betænke# lighed, jeg sagde ja, men Hensyn til hele Nør# rebro ledede mig tillige med den Fordel, at jeg derved kunde faa mine smaa Indtægter bragt saadan op, at jeg kunde ansætte en Kateket og etablere en Aftengudstjeneste. Det var 1878. Sognets ny Grænser blev nu Meinungsgade og Parcelvej (Griffenfeldtsgade) med 13000 Indbyg# gere. I 1889 var der 27000. Ny Opgaver meldte sig nu. Først bad jeg Kateketen — Raaschou var den første — om at fæste Bo i det ny Kvarter og væsentligt virke deri. Saa tog vi fat paa at

13

ly

,

KØBENHAVNS KOMMUNEBIBLIOTEKER

skaffe Nordvestkvarterets Bornevrimmel et Asyl. Fabriksejer Anker Heegaard tilbod os en Grund ved Nordvestvej, og vi dannede en Bestyrelse. Vi var enige om at bede Prinsesse Thyra om, at Asylet maatte bære hendes Navn, og Højeste? retsasessor Lilienskjold og mig blev det 1Iverv

overdraget at ansøge hende og Kongen derom, Desværre opkom der en Uenighed imellem Heegaard og os angaaende Valget af Be? styrerinde, og da vi ikke paa anden Maade kunde opnaa Enighed, valgte Par? terne Pastor Hohlenberg til Opmand, og vi sluttede saa Forlig. Ved den i Øjemedet afholdte Basar Saavel som

ved Nedlægning af Grundstenen og Asylets Ind? vielse var Kongefamilien til Stede. Enkefru Tre? sehow blev da Bestyrerinde. I Jægergade kom indre Mission os til Hjælp ved at indrette en Sal, hvor bl. a. Gaardmissionen holdt Moder, og der holdtes Søndagsskole. Men en omfangsrigere Virkekreds aabnedes ved Mar? taforeningen. I Griffenfcldtsgade boede Kammer? assessor Evers, hvis Hustru, der stammede fra en dansk Slægt i Flensborg, ydede Sygebespisning og Opklædning af Konfirmander. Samtidigt øvede 14

nogle energiske Kvinder en Virksomhed paa Nordvestvej med Uddeling og Laan af Tøj, sær* ligt til syge. Alt dette førte til en Sammenslut* ning og Dannelse af Martaforeningen. Det var 5 Damer, der sluttede sig sammen og bad Sog* nepræsten, Overretssagfører Mygind og Maler* mester Hansen om at træde til. Der udsendtes saa et Opraab om Bidrag. De samvirkende Da* mer var Kommandørinde Jessen, Kommunelærer* inde Anna Sørensen, Frk. Marie Købke, Fru Christiane Bruun og Frk. Vilh. Sørensen. Ved deres dygtige Virksomhed havde de vundet Med* borgeres Tillid, og Gaver til en Bygning indkom rigeligt. Anker Heegaard skænkede en rummelig Byggegrund i Brohusgade, som han senere udvi* dede; og Grundstenen kunde lægges 23. Juni 1885. Bygningen indviede jeg 24. Marts 1886 i Nærværelse af Kongen og Biskoppen. Da jeg gik omkring og viste Kongen Lokalerne, siger han: „Nu skal De have 200 Kr. om Aaret.“ I Kælderen var der Køkken til Sygebespisning, med tilstødende Spisesal. Her indrettedes ogsaa en lille Sløjdstue, ledet af Frk. M. Ibsen. Største Del af 1. Sal optoges af Frk. Købkes „Haand* gerningsforening“ hvis Opgave var at skaffe Kvinder Arbejde i deres Hjem, saa at de ikke behøvede at forlade det for at søge Arbejde, Frk. Linneman blev her en virksom Medhjælper, ligeledes Fru Neergaard, Frk. Qvistgaard, Fru 15 *

Hagerup, Fru Alsing. Ved Sygebespisning Fru Wright, Fru Levinsen, m. fl. 2. Sal indrettedes til en stor Modesal, som jeg fik indre Mission til at leje, da Lokalet i Jægergade var for lille. Herved ydedes der os en økonomisk Støtte, og vi fik rigelig Plads bl. a. til en Gudstjeneste

Søndag Kl. 5.

Senere oprettede vi en Sygeklinik for Børn, som blev meget paaskønnet. Saa? ledes manglede Nordvest? kvarteret kun en Kirke. Indlemmelsen i St. Stefans Sogn kunde jo kun være en Nødhjælp, og den øv? rige Del af Sognet voxede nu stærkt, saa at vi kom op paa vel 28000 Indbyg?

H. M. Fenger.

gere. Ved Opførelsen af Helligkors Kirke blev saa hele Nordvestkvarteret udskilt, omtrent 12000 Indbyggere. Nødvendigheden heraf var indlysen? de. Det var allerede vanskeligt at skaffe en Præst til Medhjælper. Da Pastor Raaschou døde tidligt, søgte jeg forgæves i V 2 Aar en Efterfølger. Jeg maatte nøjes med Hjælp om Søndagen. Endelig gik H. M. Fenger ind paa at overtage Stillingen 1878. Han viste sig at være en ua1? mindelig Kraft, men vi kunde desværre ikke lønne ham saaledes, at han kunde blive. Saa fik

16

vi 1882 V. Ravn og efter ham 1887 Karl Petersen, som trods Svagelighed var meget arbejdsdygtig. Da Antallet af Konfirmander var overvældende, fik jeg Biskoppens Samtykke til, at ogsaa Kateketen maatte konfirmere. Og i 1887 fik jeg Kateketen gjort til Ka* pellan. Men alene Antallet

af Ministerialier var overvældende. Vi døbte hver Søndag 20 Børn, fordelte i 3 Hold. Ialt i 1888 1328. Vi kunde have en halv Snes Vielser. Ialt 348. Døde 863. Konfirmander 488. Var der Fællesvielser, ydede Kirken gratis Orgelspil, og Handlingen kunde saaledes gøres ret opbyggelig. En Søndag, da Kapellanen havde Konfirmation,

besørgede jeg 12 Begra# velser. Konfirmation maatte jeg holde paa to Søndage. Naar hertil kom det vox* ende Menighedsarbejde, vil Nødvendigheden af en Sog» nedeling være indlysende. HELLIGKORS KIRKE. En Dag mødte jeg den for Københavns Kirkesag

Karl Petersen.

17

varmt interesserede Borgmester H. N. Hansen paa Kapelvej og spørger ham, om Magistraten ikke kunde yde os Grund til en Kirke der. Han svarede, at han havde selv tænkt paa det. Der blev saa dannet en Komité, hvori bl. a. Stiftsprovst Rothe sad, med det Formaal at rejse to Kirker, en i Nordvestkvarteret og en i Voldkvarteret. Etatsraad Gamél alene gav 85000 Kr. Men ihan enedes om at begynde med den ene paa Nørre* bro og lade Voldkvarteret søge at skaffe sig den anden. Vi dannede saa en Byggekomité og valgte en Arkitekt. Det viste sig nu, at Borgmesteren havde bestemt Professor Storck til Arkitekt. Vor Komité var utilfreds hermed, men de fleste af os blev dog af Hensyn til Øjemedet, og vi var afhængige af Magistraten i økonomisk Henseende. Saaledes rejstes „Helligkors Kirke“ . Navnet skyl* des et Forslag af Etatsraad Fontenay. Den ind* viedes 1890. Dens første Præster blev la Cour og Linneman (Slotspræst). Ved denne Sognedeling, hvorved Sognet kun fik 18000 Indbyggere, stod vi overfor en økono* misk Vanskelighed. Vi haabede, at det ny Sogn, hvortil der ogsaa blev lagt en Del af Johannes Sogn, kunde bære sig selv. Men vi to i St. Ste* fans Sogn kunde umuligt ,afstaa det nødvendige uden en foreløbig Erstatning. Ved et i den An* ledning afholdt Møde foreslog Borgmesteren, at St. Johannes skulde yde os 1200 Kr. om Aaret 18

med Afdrag af 100 Kr. om Aaret i 12 Aar, i Haab om, at St. Stefans Sogn skulde voxe i dette Tids? rum, saa at Tabet kunde forvindes. St. Johannes Sognepræst Rindom gik redebon ind paa Forslaget. K A P E R N A U M S K I R K E . Da Helligkors Sogn blev oprettet, kunde vi saa

tage virksommere fat paa det tilbageblevne af Sognet. Paa Utterslev Mark havde cand. N. Jubl holdt Son? dagsskole. Han ønskede nu, at blive ordineret, og vi enedes om 1894, at han som Kateket skulde have Utterslev Mark til sit Vir? kefelt. Men nu savnede vi Midler til at naa videre. Den Kirkekommission af

1892, som havde til Opgave at ordne Københavns Kirkesag under et, havde vel gjort et grundigt Forslag, som blev tiltraadt af Kommunen og Landstinget, men trods det Formanden, Højeste? retsadvokat Liebe givne Løfte ikke indbragt i Folketinget. Vi havde foreslaaet at Kir? kens Indtægter skulde skaffes ad tre Veje: Bi? drag af Staten, af Kommunen og af hvert enkelt Sogn. Men nu tog frivillige Kræfter Opgaven op, og „Københavns Kirkefond“ dannedes. Da denne 19

tilbød at støtte Utterslev Mark, sagde jeg, at man saa burde give Juhl en Kirke at virke i. Hertil var man rede, og Kapernaums Kirke op# førtes 1895 først som Filialkirke til St. Stefan, fra 1903 som Sognekirke. Til Menighedens øvrige Virksomheder kom ogsaa Sygeplejen. En Dag kommer Konsul Krebs og giver mig 20 Kr. dertil. Da jeg svarede at den Opgave havde vi ikke endnu turdet tage op, sagde han, at jeg kunde jo midlertidig sætte dem i Sparekassen. Da der snart efter meldte sig en Sygeplejerske, som Professor Brandes vilde hjælpe os med at faa uddannet, tog vi fat, og Sygeplejen blev til stor Velsignelse i Sognet. Cand, theol. Jensen ydede os virksom Støtte. Søster Kirstine og Søster Maren mindes endnu med Tak fra mange. Gartner Georg Petersen skænkede Syge# plejen et Hus i Bjelkes Allé. Fra 1883 havde vi to uddannede Søstre. K A R M E L . Mere og mere kom vi nu til at trænge til et Menighedshjem i Lighed med Martahjemmet. Vi savnede navnlig en Mødesal. Endelig i 1894 er# hvervede vi en Byggegrund i Gentoftegade, og der indkom rigelige Gaver. Vi turde ikke bygge uden Udsigt til, at Indtægten af Lokaler kan dække Byggelaanet. Saa naaede vi at lægge Grundstenen 20

2. Maj 1895, og Allehelgens Dag 1896 indviede vi den smukke Bygning med stor Glæde. Arkitekt var Pro? fessor L. Knudsen, Entre? prenør Tømmermester Kon nerup Koch. I Kælderen blev der Lokale til Bespis? ning og Portnerbolig. I Stuen den rummelige Mø? desal, samt en mindre Sal,

Bestyrelsens Værelse og Køkken. 1. Sal lejede Frk. Købkes Maandgernings Forening. Her blev ogsaa Bolig for to Sygeplejersker, ' 2. Sal med Kirkekontor var til Leje og til Lokale for K. F. U. M. Vi havde saa Husrum til alt Menigheds Arbejde. Karmel havde vi kaldt Huset i Haab om, at en Elias?Gerniug maatte gøres her i Ti?

dens Løb. Alt Menigheds Arbejde fik her ny Frem? gang, baade Søndagsskolen, ledet af H. G. Krebs, Keith m. fl., begge Ungdomsfore? ninger, Bladuddeling m. m. Indremissionærer som Aug. Steenberg, Matzen, hjalp os trofast. Ligeledes Snedker? mester Lindberg, Lærer Christiansen, m. fl.

Waidtløv.

21

Da jeg blev forflyttet i 1899, blev /. P. Dall min Eftermand, lian fortsatte med de begyndte Arbejder, og han fik nu en vanskelig Opgave med at faa det overordenlig stærk voxende Sogn delt igen. Under* 13. December 1900 udnævntes Kateketen i St. Johannes Kirke F. Frandsen til res.

F. Frandsen.

Kapellan. Som ordineret Medhjælper fungerede /. Waidtløv, allerede virkende som Kandidat. Sog? net talte nu 24000 Indb. 1. April 1902 blev Pa? stor Frandsen Sognepræst, og Pastor Schjørring Kapellan for Simeons Sogn. E. Eriksen blev 3. Præst ved St. Stefans Kirke. Sognet talte nu 18000 Indbyggere, men i 1906 atter 27000. Saa

udskilles Aldersros Sogn 1908, Kingos Sogn 1910, og Annas Sogn 1912 med Pastor Waidtløv som Præst. Foreløbig laante dette Sogn St. Stefans Kirke, til det fik en Grund i Bjelkes Allé og kunde begynde at bygge en Kirke der. I 1914 udnævn? tes Pastor Rosendal til res. Kapellan, og da Sognepræst

E. Eriksen.

22

Dall tog sin Afsked 1923, blev A. Rosendal hans ET termand 3. Januar 1924, og N. C. Petersen res. Kpl. 3. April 1924. Det gamle Sogn tæller saa endnu mindst 15000 Indbyggere. Saaledes staar nu efter 50 Aar For# lob St. Stefans Kirke som Moderkirke med en stor Børneflok om sig. Det gamle

Sogn er nu delt i 8 Sogne *) med 2 Distrikter. Overfor al Tale om Hovedstadens „Afkristn ning“ er denne Udvikling et Vidnesbyrd om, at den danske Kirkes tusindaarige Træ endnu kan skyde friske Skud, og Herren har endnu meget Folk i den store Stad. Kirken staar som et skønt Vidne om den Slægts Kærlighed til Guds Ord, som rejste den, og som et Vidnesbyrd om, at Menighedens Arbejde i Herren ikke er forgæves.

J) Brorsons Kirke er udskilt fra Helligkors Sogn.

23

KØBENHAVNS KOMMUNEBIBLIOTEKER HOVEDBIBLIOTEKET