294545468

være bange for, man kan jo ikke vide, i hvilken Grad en Præst derude kan drage Sjælene.“ Frimodt fik Ret, da han begyndte med en Kirke: „man ansætter jo ikke en Smed, uden at give ham en Smedie4. S O G N E M I S S I O N . Frimodt havde kaldt Kirken „St. Stefans Kirke4 for allerede ved Navnet at udtrykke det Haab, han knyttede til den Menighed, som skulde tjene Herren der, saa at levende Vandstrømme kunde strømme ud over det fattige Sogn. Og Biskop Martensen knyttede sin Indvielsestale til Navnet og talte over Stefans Ord Ap. G. 7, 56: „Jeg ser Himlen aabnet, og Menneskesønnen staaende ved Guds højre Haand4.1) At dette Syn maatte skænkes denne Menighed; og Herrens Menighed ogsaa her maatte fryde og glæde sig ved Dagen, som han har beredet, da han tændte Julelyset for vor Slægt, det var det Ønske og den Bøn, som bevægede sig i mit Hjerte, da jeg prædikede over Salm. 118,24—26: „Kære Herre, frels dog, kære Herre, lad det dog lykkes! Velsignet i Herrens Navn være den, som kommer!4 Og der samledes nu her en Menighed, som var rede til at give Jesus Rum baade i Tro og Kærlighedens Gerninger. Menigheds?Arbejdere*) *) Biskoppen har egenhændig indklammet disse Vers i Kirkens Bibel.

11

\S