545170353

3 2 forundte Laugsartikler» havde givet det «eene Ret til at ernære sig af Stolemagerprofessionen her i Staden, enhver anden derfra udelukket og fremmed Stolemageres Arbeids Indførelse aldeles forbuden«. «Man burde troe, at disse Anordninger med saamegen mere Billighed kunde over­ holdes, da det, som os derved bevilges, aleene bestaaer i Ret til at søge vores Ophold ved at forfærdige een eeneste Meubelart, nemlig Stole«. Men saaledes var det ikke. Først klages der da over, at «alle Militære ere berettigede til at fuske paa Professionen og især Holmens Tømmer- mænd profitere deraf«. Da disse underholdes af Staten, ikke svare Skat og kunne kjøbe Træet for en ringe Pris, kunne de sælge deres «Fuskeri« for en Bagatel. Dernæst var der det borgerlige Artilleri, hvis Medlemmer ogsaa kunde underbyde Stolemagerne, idet Skatterne vare mindre, og de ikke havde Svende og Drenge, som de skulde lønne og underholde selv paa de Tider, hvor der ikke fandtes Arbbjde. Endvidere var der Drejerne og Snedkerne, som ogsaa gjorde Indgreb i Stolemagernes Rettighed. Med Bitterhed vender Klagen sig navnlig mod de Sidste og be­ brejder dem, at de «nu i de senere Tider i Almindelighed have tiltaget sig den Frihed at forfærdige den Post, som Stoelemagerne aleene efter de Kongelige Anordninger ere berettigede til«. Men stærkest klages der dog over Mar­ skandiserne, der vare saa mange Lavs fælles Fjender, fordi der var forundt dem saadanne Friheder, som «snart vil gjøre disse uden at behøve at lære nogenting til Enevolds- Herrer over de fleste Haandværker her i Staden«. Og denne Klage motiveres nærmere ved følgende Udtalelse: «Hvor let kan de ikke formaa en fattig Mester ved at