591177354

med stor Livlighed smutte om mellem Græs og Løv, idet de bugte sig fra Side til Side, og deres spidse Kløer sætte dem ogsaa i Stand til at klatre. De leve af Insekter, som de sluge levende. At man træffer korthaledc Exemplarer hidrører fra, at Halen paa disse Dyr er meget skjør og let brækker; der voxor da rigtignok et nyt Stykke ud, men det. opnaaer ikke fuldt samme Størrelse, som det afbrækkede. Terrariet ejer flere Dyr som cre beslægtede med Skov­ firbenet. b) Markfirbenet (Lacerta agilis) er noget større og sværere bygget, har en lysere grønlig Farve, og lægger Æg, medens Skovfirbenet føder lovende Unger. Ogsaa dette Dyr er almindeligt hos os, men det opholder sig mest paa aabne Marker og Heder, c) Smaragdfirbenet (Lacerta viridis) bliver omtrent dobbelt saa stort som, Skovfirbenet og har som Nav­ net angiver, en levende grøn Farve. Det har hjemme i Syd­ europa ligesom d) Perlefirbcnet (Lacerta ocellata), der kan blive henimod en Alen langt, og udmærker sig ved sin præg­ tige Farve tegning. Det er paa Oversiden brunt, men har paa Ryggen talrige grønne bugtede Linier og paa Siderne nogle og tyve blaa Pletter kantede med sort. Det er et livligt og kraftigt Dyr, som lever af Mus, andre, mindre Firben og smaa Frøer, og som kan tilføje smertelige Rid, men at det skulde være giftigt, som man i dets Hjem ofte antager, er kun Overtro. III. Staalormcn (Anguis fragilis) hører ogsaa til Øglernes Or­ den, endskjøndt den ved sin meget langstrakte, trinde og smekre Form i høj Grad ligner en Slange. Slangclighcden bliver navnlig ogsaa saa stor derved, at Staalormen ganske og al­ deles mangler Lemmer, men foruden adskillige Forhold i den indre Bygning er den lange Hale, og Skjældragten. der er ens