VBergsøeDeForbistredeDrenge

189

„Har Du skevet denne Stil?“ lød det noget barsk. „Jo—o,“ stammede jeg. „Hvem har hjulpet dig med den?“ „Ingen.“ „Er Du vis paa det?“ spurgte Læreren og tog til Spanskrøret. Jo, det var jeg, desværre, ganske vis paa. Men saa klaredes det strænge Ansigt pludselig op til et bredt Smil og han sagde, mens han rodede i Vestelommen: „Ordensdux! Gaa ned og køb en Jule-kage; saa kan han spise den, mens vi læser hans Stil.“ Og medens Stilen blev læst op til stor Jubel for Klassen, tærede jeg min Julekage — det var det første Brød, jeg tjente som Forfatter. Den anden Begivenhed var derimod af tra­ gisk Natur. Oppe i Skindergade, nær Dyrkøb, var der kommet en Bogbinder, i hvis Vindue de dejligste Teaterdekorationer prangede. Især var en Ridder­ borg bleven mine Ønskers Måal, og naar jeg gik der forbi om Morgenen, kneb det med at komme i Skole til rette Tid. En Dag var Ridder­ salen bleven til et helt Teater med Pager og Terner. Medens jeg stod fortabt i al denne Herlighed, lød et rungende Slag fra Frue Kirke