VBergsøeDeForbistredeDrenge

190

— det var et Kvarter til ti, og jeg skulde være i Skole Kl. ni. A f bare Forskrækkelse satte jeg mig paa Bogbinderens Trappe og græd; men da det ikke fremmede Farten, kom jeg en halv Time for sent, fik Anmerkning og senere Tilhold om at møde paa „Bohrs Værelse“ — det var den elendigste Dag i mit L iv; jeg skulde jo have Prygl for Romantikens Skyld. Brødebetynget som en Forbryder krøb jeg op ad Trappen til det Værelse, hvor Spansk­ røret groede. Ved min Indtræden fandt jeg to andre Syndere, der brølede omkap, og jeg stak da i med til en Trio. Saa hørte vi Bohrs hur­ tige Spring op ad Trappen, Døren blev reven op, og i næste Nu var Døren aabnet til det lille, flade Skab, hvor Spanskrørene stod paa Række, ordnede efter Tykkelsen som Queuer paa et Billard. Bohr kastede et prøvende Blik først paa os, saa paa Spanskrørene, greb et og lod det svippe gennem Luften saa det peb. Dette gav Signalet til en ualmindelig jamrende Tuden; Bohr vilde lukke Vinduet, men da klang:

Tschum da! Schum da! Tschumdadadadera! Tschum ! Tschum ! Tschum ! Dadadi daderadara!

det var Fodgarden, som med fuld Janitschar- musik trak op ad Nørregade.