VBergsøeDeForbistredeDrenge

191

Bohr smældede Vinduet i, brast i en vældig Skoggerlatter og raabte: „Afsted, I smaa Syn­ dere! — Tror I, jeg kan tærske Jer til Melodi af Nr. 3?“ *) Jeg har aldrig senere kunnet høre denne Karussell-Polka uden at tænke paa Bohrs Væ­ relse. En anden Gang saae jeg en meget morsom Exekution i Gymnastiksalen. Der havde været Klassetumult, og Syndernes Antal var saa stort, at det vilde blive ligefrem anstrængende at prygle dem alle. Saa slap Bohr dem ind i Gymnastik­ salen, lod dem stille sig op ad Væggen om­ kring „Hesten“ , og raabte saa pludselig: „Løb !“ Nu gik det i vild Flugt omkring „Hesten“ ; Bohr bag efter med opknappet Vest og i Haan­ den det hævede Spanskrør, som susede ned til højre og venstre. Endelig aabnede han Døren, raabte med Stentorstemme: „U d !“ og saa for­ svandt Alle, undtagen En, der havde skjult sig under „Hesten“ . Ham fik Bohr fat paa og høvlede ham ordentlig igennem. Men det mor­ somste var, at det netop var ham, der var Hovedmanden.

’ ) En bekendt Dansemelodi af H. C. Lumbye, spillet ferste Gang i Tivoli.