VBergsøeDeForbistredeDrenge

215

og stak s a a a f som om h an h a v d e F an d e n i Hælene. Je g aabn ed e D øren o g tittede b etæ n k elig ind. Jo , g a n sk e rigtig , dér la a S o v e sa le n i al sin simple S to rh ed for m it n o g et forund rede Blik — den h y g g e lig ste S o ld a te rk a se rn e kun d e ikke være h y g g elig ere . Med sy v store, g a rd in lø se V in d u er ud til G ad en strakte S a len sig som et en este la n g a g tig firk an tet Rum gennem hele B y g n in g e n . L a n g s V in d u essid en stod fem o g ty v e fo rd rin g slø se S erv an te r. S a a kom fem o g ty v e S e n g e , o rdn ed e i to Ræ kker — a f d isse v a r H o vm este ren s, K jø g e s, fred ly st notabene a f N avn . E n tarv e lig R ø rsto l dannede en sm agfu ld U d b y g n in g p a a hver S e n g s Læ n g d e- axe o g h arm on ered e g o d t m ed den sø rg e lig e Række a f m aled e F y rretræ sk om o d e r, der p ryd ed e den indre L a n g v æ g . F o r S a le n s ene E n d e v ar der K n ager til P en sio næ rern es T ø j, for den an d en et lille Rum til S tø v le r etc. — Intet kunde være mere raffineret — det sk u ld e d a væ re de to Loftsventiler, der som store, a a b n e S tjern e r pustede „en und erlig kold V a rm e “ ned genn em Rummet. Je g h avd e lige b e g y n d t at p ak k e, d a je g hørte en buldrende L y d fra T ra p p e n , D øren fløj op p a a vid G ab , o g ind traad te en stor,