VBergsøeDeForbistredeDrenge

235

i Poul Møllers „En Students Æ ven tyr“ tog han Skrivekunsten fra Grunden af og meddelte os, at man hos „Snakkeschmidt“ fik de bedste Slibestene og hos Portneren de solideste Penne­ poser — jeg antager, at han har haft Provision begge Steder. Saa tog vi da fat paa Skæringen. Der skulde „skæres Gab“ , „sættes Split“ og “ snittes Spids“ — det var de tre Tempoer, som en Gaasefjær den Gang krævede. Jeg skar ogsaa Gab i min Tommelfinger, satte Split i min Negl og snittede Spids, ikke paa Pennen, men af min ene Finger. Saa blev jeg halet op til Katedret, fik en Klud om Haanden, men da jeg bad om at maatte gaa ned i Gaarden, fik jeg et elskværdigt Tilhold om „at slaa en Prop i“ — dette var den eneste Vittighed, Hr. Jørgensen kunde — men den var ogsaa god. Saa kom den næste Time med Regning. Vi skulde igen have Hr. Jørgensen, men da han kom ind i Klassen, kunde jeg ikke kende ham igen. Han var nu bleven en trist, alvorlig Mand, med mørkt Skæg og et helt andet Ansigt. Men da saa Jørgensen Nr. 1 viste sig i Klassen Nr. 2 , gik det op for mig, at Skolen havde Dubletter, nemlig Leopold Jørgensen eller „Leoparden“ og C. F. Jørgensen eller „Skrivejørgen“ , berømt