VBergsøeDeForbistredeDrenge

260

Krarup har næppe haft nogen Idé om, hvilken Kraft han tilførte sin Skole, da han antog den fattige Svømmelærer, og denne tænkte den Gang vel næppe, at inden for disse Mure skulde hele hans Livsgerning ligge, og tæt uden for dem hans prunkløse Grav. Han havde faaet Brød, men manglede Hjem, og dette skænkedes ham, som saa mange andre flinke Studenter, paa Ole Borchs Collegium Mediceum i Kannike­ stræde. Her blev han Alumnus fra November 1824 til 1829 , da han flyttede ud til Borgerdyd­ skolen paa Christianshavn. Her havde man hurtigt faaet øjet op for denne mærkelige Lærers Dyder og — Svagheder. For de sidste lukkede Krarup ø jet i; thi Sven- ningsen læste sine tredive ugentlige Timer uden at forsømme et Minut, kom aldrig for sent, men hyppig for tidlig, paatog sig villig al Slags udenoms Arbejde, og udførte det med en Orden og Punktlighed, der maatte kaldes ligefrem ma­ tematisk. Aldrig sporedes hans natlige Liv i Livet paa Skolen. Paa Pletten om Morgenen før nogen Anden, var han stedse den sidste, der forlod Klasserne. Ofte kom han igen om Efter­ middagen, sad i en af de kolde, øde Stuer ved en lille Tællepraas, som han pudsede med Fin­ grene, beskæftiget med at føre Protokoller, skrive