VBergsøeDeForbistredeDrenge

261

i Karakterbøgerne, rette Stile eller matematiske Opgaver. Saa forsvandt han — Ingen vidste hvorhen, Ingen spurgte hvorfor — vi Drenge mindst. Vi levede i en lykkelig Uvidenhed, og hørte vi en Gang Et eller Andet, saa forargede det aldrig. Vi fandt det saa ganske i sin Orden, at „Gamle F a s “ , der hele Dagen sled som en Hest, slog sig løs om Natten; vi mærkede al­ drig Noget dertil — han var jo altid den Samme, med Undtagelse af, at han avancerede saavel i Skolen som i Disciplenes Kærlighed. I Slutningen af August 1832 gjorde Krarup ham til Ene-Inspektør og knyttede ham derved for bestandig til Skolen. Da denne voxede, over­ drog Hammerich ham i 1843 Klasse-Inspektionen, som han trolig forrettede i de sidste ti Aar af sit Liv. Han var i denne Periode, hvorfra jeg ene kender ham, falden betydelig af. Hans Kæmpeskikkelse begyndte at lude, hans Haand førte ikke Kridtet saa sikkert som før, og da den traditionelle blaa Kjole en Nytaarsmorgen veg for en brunlig, meget langskødet Frakke, mærkede vi, at Svenningsen begyndte at blive gammel. Selv h a n s Kæmpenatur kunde ikke udholde et Liv, hvori der saa at sige aldrig fandtes Hvile. Han blev i de senere Aar et Par Gange alvorlig syg, og da Lægen Wroblevsky