VBergsøeDeForbistredeDrenge

262

en Nat traf ham siddende ene paa en Sten­ trappe, og foreholdt ham, at han maatte ændr,e dette Liv, svarede Svenningsen: „Naar jeg ikke maa spise min sprængte And, drikke min Snaps og faa mig en Bolle Punch, bryder jeg mig ikke om at leve“ . Ingen gammel Romer, og dem kendte han til Bunds, kunde have talt med større [Døds­ foragt. Beskeden og fordringsløs, som Svenningsen var, har han aldrig siddet for nogen Kunstner, og Skolen forsømte, mens han var i Live, at faa noget Billede af ham. Kun en af Eleverne, Christian Schierbeck, der senere døde i Rom som Billedhugger, formede allerede i Skolen hans Statuette i brændt Ler, og den ligner omstaa- ende Billede saa meget, at jeg maa antage, at A. Petersen har tegnet efter den. Først da Sven­ ningsen var død, tænkte man paa at bevare et synligt Minde om ham, og Stein formede den i Bronce støbte Buste, der opstilledes i Skole- gaarden. Desværre havde Kunstneren kun Sven- ningsens Dødsmaske at holde sig til, og den sorte Bronce gør ikke Trækkene livligere. Den giver ligesom Petersens Tegning kun tilnær­ melsesvis Begreb om, hvorledes Svenningsen saae ud.