VBergsøeDeForbistredeDrenge

263

Der har om Svenningsens natlige Liv dan­ net sig en hel Sagnkreds, hvori han er Helten og staar (sans comparaison forresten) som Bellman midt mellem sine bakkantiske Figurer. Skolen havde fra Krarups Tid arvet en Flok „gemytlige Fyre“ , der alle havde stor Lyst til et endnu større Glas, men som ikke kunde hamle op med Svenningsen, hverken i Drikke- eller Lærerdygtig­ hed. Med disse og flere Andre, ofte Skippere eller Kaptajner fra Skibene under Børsen, samledes han til de glade Lag , hvor Lystigheden ofte antog samme Former som i Fredmans 45 de Ep i­ stel. Blev det for galt, rejste Svenningsen sig ganske sindig med de O rd: „Nu skal du hjem, min venlige Bro’er“ , og blev Ordren ikke pareret, „ryddede han Bulen“ i en Haandevending og sagde saa til Værten: „Houlberg, skriv mig det Kram op til imorgen. “ Næste Aften betalte han punktlig, „hvad der var slaaet i Stykker“ . Som et Bevis paa Svenningsens Umaade- hold har man anført, at han en Formiddag havde betalt en Regning, lydende paa tredive Kognak’er, to Flasker Hvidtøl og — ét Stykke Smørrebrød; men med denne Regning forholder det sig saaledes: