VBergsøeDeForbistredeDrenge

264

Svenningsen havde en Fritime — hvad der sjeldent gik paa — og sad nu hos Houlberg i stille Nydelse a f et Stykke Smørrebrød, en Flaske Hvidtøl og en Kogn ak. Da traadte en Gardist, en bekendt Slags­ broder ind, maalte Svenningsen fra Top til Taa og tømte derpaa hans Kognak, uden at sige et Ord. Svenningsen vendte sig blot om mod Skæn­ ken og sagde: „Opvarter, giv mig en Kognak!“ Atter tog Gardisten Kognak’en, grinede ad Svenningsen og drak den. Saa vendte Svenningsen sig paa Ny og sagde uden at forandre en Mine: „Opvarter, giv mig otte og tyve Kognak’er.“ „Otte og tyve?“ udbrød den forbavsede Op­ varter. „Aa ja! Jeg tror, det turde være tilstræk­ keligt; men De kan for den Sags Skyld gerne give mig en Flaske Hvidtøl til!“ Da Opvarteren kom med denne Ladning, ordnede Svenningsen de blinkende Smaaglas til „en Vifte“ , o: en Trekant med en Kognak i Spidsen, derpaa to og saaledes videre til syv, hvorpaa han vendte sig til Gardisten og sagde: „De synes at holde overmaade meget af Kog­ nak’er?“