ChirurgiskAcademisHistorie_1896

14 ogsaa at blive Demonstrator og Lærer i Anatomi og Chirurgi og senere Professor medicinæ. Je g liar tidligere1) givet en udførlig Fremstilling af Heuer- manns L iv og videnskabelige Betydning og skal der­ for blot erindre om, at ban som Pliysiolog var en ivrig Tilhænger af Haller, hvis banebrydende Forsøg- ban gentog og udvidede, og at Haller lagde ganske særlig Vægt paa Heuermanns Meninger2). Da den­ nes Ansøgning blev indsendt til Erklæring af Con- sistorium, vare de to første Bind af hans Physi- ologi udkomne, og det er ikke Overdrivelse at sige, at disse to Bind i videnskabelig Henseende overgaa alle andre medicinske Værker tilsammen, der vare udkomne i Danmark i hele den forløbne Del af Aarhundredet. Der findes i disse to Bind Redegørelse for en stor Masse Forsøg og Vivisec- tioner, og dog erklærede Facultetet: „1) E r hans udgivne Physiologi ikke af den Vigtighed, at derved noget nyt af Importance er bragt for Lyset, men er mesten Samling af andre lærde Mænds physiologiske Skrifter, som vel kan have sin Nytte for Barberer Oeseller, der ikke selv forstaa det latinske Sprog, 2) I en af de nyeste Medicinalhistorier ( H irsc h : Geschichte cl. med. W issenschaften in D eutschland 1893) fremhæves Hallers Meninger om H euerm ann ved Here Citater, og han omtales som „ein als Physiologe und Chirurg sehr geschätzter Gelehrter, Yerfasser einer Operationslehre, die, reich an eigenen B e­ obachtungen, zum grossen Theil als Originalarbeit anzusehen ist und sich durch Einfachheit in der W ahl der zweckmässigsten M ittel und Methoden (der nævnes som Exempler: Thoraco- centese, Catheterisation af Tuba Eustachii, Behandling af Fissura ani, Hareskaar) besonders empfiehlt“. Desuden om­ tales han flere Steder som Øjenlæge. p Denne Ansøging kendte jeg ikke, da jeg (1891) udgav min Monograii: Georg Heuermann.