KnudBokkenheuserNørrebro_1917

60 bro fik sin St. Johannes Kirke, som opførtes nøj­ agtig 200 Aar efter, at den første Nørrebros Kirke, der laa paa den første Nørrebros Assistens-Kirke- gaard, forsvandt. Der var imidlertid ikke Tvivl om, at alle de in­ denbys Kirkegaarde med tilhørende Assistens-Kirke- gaarde, hvoraf man efterhaanden havde faaet hele otte, maatte nedlægges; foruden de to omtalte 1 Landemærket og Fiolstræde kan nævnes: Nicolaj Kirkes mellem Borgergade og St. Kongensgade, Hel- liggeistes paa Gammelmønt, St. Petris i Larslej- stræde, Vartovs og Vajsenhusets paa Halmtorvet, Frelserens Kirkes og Børnehusets, begge i St. Annæ- gade paa Christianshavn. Som man vil se, laa de alle i Byens elendigste og fattigste Ivvarterer. Det var ogsaa de »billige Lig«, der blev jordsatte her, og det blev til at begynde med ogsaa Assistens Kirke- gaards Ulykke, da man i 1760 samlede alle disse Reservekirkegaarde paa eet Sted, udenfor Nørreport, hvor den ligger den Dag i Dag, at det var og blev betragtet som de Fattiges Kirkegaard, hvor ordent­ lige Folk ikke kunde lade sig begrave. Der var Masser af Vanskeligheder at overvinde, først og fremmest fra Kirkebestyrelserne selv. De opdagede nemlig, at de mistede Indtægter ved, at Ligene ikke førtes til deres egne Kirkegaarde eller deres private Assistens, men til den fælles uden Nørreport, og derfor holdt de fast ved den »papi­ stiske« Slendrian med at jorde Folk i eller ved Kirken. Det slap man dog i Aarenes Løb over derved, at Assistens Kirkegaard maatte yde et vist Afdrag til de forskellige Kirkebestyrelser for Lig, der i Følge de gamle Regler burde have tilfaldet den ene eller den anden Kirke; med andre Ord, det var et Slags »Sognebaand«, Liget løste for at komme »paa Assi­ stens «.