UhrmagerlaugetKjøbenhavn_1755-1955

forandret, således at Centralforeningen fremtidig valgte fire og lauget to repræsentanter. I dette spørgsmål støtter P. Bjerring - formanden for skolebestyrelsen - Centralforeningen, og da hans saglige motiver hertil vanskeligt lader sig påvise, ligger den tanke nær, at motivet for størstedelen måtte søges i bitterhed over de tidligere lidte nederlag inden for lauget. Efter lange og drøje forhandlinger slutter mødet med, at Wiboe erklærer sig og sin bestyrelse villig til at henstille følgende ordning til en laugs- forsamling. 1) Skolens bestyrelse består af otte medlemmer, fire valgte af Central­ foreningen blandt dennes medlemmer i provinsen, og fire af lauget. 2 ) Skolebestyrelsen vælger selv sin formand, denne vælges mellem en af de fire af lauget valgte repræsentanter. 3 ) Ved stemmelighed inden for bestyrelsen er formandens stemme af­ gørende. Hermed har Wiboe igen bevist sin dygtighed og styrke i forhandlin­ gerne; thi ved Centralforeningens årsmøde 1922 vedtoges det af laugs- bestyrelsen stillede forslag. I de følgende år gennemgår Urmagerskolen og lærlingeuddannelsen en vigtig udvikling. Elevtallet stiger og medfører en udvidelse af lærerstaben - fra en til to - , og med indførelsen i 1927 af den obligatoriske svendeprøve kommer yderligere tilgang til skolen. Efter P. Bjerring blev M. Gjesager skolebestyrelsens formand - i 1922 - og med ham fik skolen en forkæmper og fortolker af format. Laugets aktion mod Erhvervsbanken i 1927 skal kun nævnes, dels fordi den illustrerer en datidig form for »fidushandel« med ure, dels, fordi dom ­ stolene klart og utvetydigt om Wiboe udtaler, at han i sin egenskab af oldermand har haft en naturlig pligt til at optræde i en situation som den foreliggende og navnlig også at henvende sig til offentligheden. Selve sagen er refereret udførligt i Wiboes jubilæumsskrift fra 1930 . Den aldrig hvilende og evigt initiativtagende oldermand havde imidler­ tid flere sager på programmet, som rakte ud over laugets og branchens rammer. Men i sin aktion mod afbetalingssystemet led han og hans tanker desværre et nederlag. Om dette system udtaler Wiboe - måske nok lidt overdrevet af hensyn til den agitatoriske virkning: » I den første halvdel af 1928 begyndte lauget en agitation mod af­ betalingssystemet. Motivet var både stands- og samfundsmæssigt. Stands­ mæssigt, fordi afbetalingssystemet altid har skadet Uhrmagerne, idet de ikke selv som sælgere har villet deltage deri, og samfundsmæssigt, fordi systemet virker økonomisk og moralsk nedbrydende på befolkningen og samtidig svækker den almindelige købeevne, da omtrent alle varer, der købes på afbetaling, må betales med dobbelt pris, og da en mand eller familie ikke tjener mere, fordi der købes på afbetaling, nedsættes faktisk

35

3 *