S_Forskønnelsen_1937

F O R S K Ø N N E L S E N

som vi glæder os over paa andre k ø b enh a v n sk e Taarne. D enne sidste Forbedring har Forskonnelsesfor? cningen som bekendt gjort Skridt til Genn em? forelsen af, og trods det Forlob, Sagen den G an g fik, er Foreningens Onske i saa I len seende for? modentlig stadig lige brændende. Det er næppe utænkeligt, at Feststemningen omk ring den 7. .luli vil give sig Udslag i en saa mang fold ig Tilslut? ning til dette og andre Ønsker, at O p fy ld e lse n af dem maa blive en n ød ven d ig Følge. G id Runde Taarn maa faa en g o d F ødselsda g og mange lykkelige A a r frem i T iden , og gid det ikke alene maa blive bevaret i ydre Forstand, men ogsaa maa bevare sin Plads i Byens Borgeres H jæ rter som S ymb ol paa noget ægte og evigt københavnsk. Thomas ¡lavning. efter at have „erh oldt paa Christianshavn Infor? ma tion er“ . Fin Kæde af D igte fra Poul Martin Møllers Aprilvise (hvis Natu rbillede svarer til Dagen i Dag: „A fte n e n driver paa, mens de Sk jønne gaa, bare de dem ikke skal f o r k j o le “ , - selvom det i 1819 var lidt tidligere Foraar) og til Kaalunds M ind edigt og H o lg e r D ra chmann s skønne Hyldest: Paa Kristianshavn med den grønne Vold en skælvende Foraarssol skinner, paa Udsigten ud over Kallebodstrand — paa alle Barndommens Minder. Maaske De ogsaa erindrer det fje rd e Kapitel fra J. P. Jacobsens „M a rie G r u b b e “ , hvor Ulrik Frederik G y ld e n lø v e skildres: han v andrede paa V o ld e n og betragtede de hvide Maager, der „i sej? lende Flugt strøg op og ned over V o ld g r a v e n s blanke V a n d fla d e “ . En historisk V ignet, der kan afslutte dette Kapitel af V o ld e n s Historie. I 1870 blev V o ld e n e gennembrudt, og Byen for? v andlede sig fra Haand væ rk crn es K ø b enha vn til et mod e rn e Industri?København. „B ro e r n e “ blev be?

I sin nuværende Form er Opb y gn in gen ikke ældre end fra 1929. For den T id fandtes der et lille muret Taarn, som dækkede over Vindcltrap? pen i Kernen, og som afsluttedes fo ro v en med en Flagstang; det nederste Stykke af dette Taarn blev ved sidste Omb y gn in g bevaret som Underlag for en astronomisk Kikkert, og udenom denne op? fortes en cylindrisk Bygning af 1ræ, afsluttet med en Halvkugle?Kuppel, der kan drejes. Det hele er udfort ganske enkelt og sparsommeligt — for saa vidt i Samklang med den midlertidige Karakter, Opby gn ingern e hidtil har haft — men alligevel kan man god t onske fo r det gamle Taarn, at det fik en finere 1lat. Mere tiltalende og passende end ru Brædder og Tagpa p vil natur? ligvis en Kobberbeklædning af Observatoriets Væ g og Kuppel fo rek omm e os — navnlig naar Metallet ad Aare faar den lysende grønne Farve,

T a l e a f F o l k e l i i i ^ ^ i i i a a d « l u l . I f i o n i l i o l l p a a C l i r i t t U a i i t t h a v i i « V o l < l — Hi* l l e d c d a ; ; » a i l e n , d e n A p r i l 1 9 3 ? .

I V o ld e n s Historie er der store Perspektiver. For hundrede Aar siden var V o ld e n en Ramme af Poesi omkring det gamle I laandværker?Koben? havn, en Idyl med L ov og Fuglekvidder og vide Udsyn. De svære Bastioner forvandledes til et Stykke fredelig Natur, der ikke blot satte Grænse mellem By og Land, men forband t de to Ver? dener. De kender alle Hunæus’ Billede paa Kunst? museet: de vandrende Par paa V o ld e n St. Bede? dagsaften. Folk har faaet Helligdags?Pudset paa, og bag de afløvede Træer kan man se de rød? tågede Huse og en kolig blaa Himmel — just som i Aften. Der kunde samles en Bog med Billeder, Poesi og Prosa?Skildringer fra V o ld e n e og V o ld e n her. Og Billed erne vilde tilsammen tegne en Lin je i vor kulturelle Udvikling. For hundrede Aar siden, da den T id s mest frem? trædende Kunstkritiker, Forf. Johan Ludvig Hei? berg, b oed e i „S økvæsthuset“ paa Kristianshavn, var det Voldene, der gav Inspiration til Poesien — ligesom det i 90’erne var de frederiksbergske Villaveje. A d am H om o b o ed e ved V o ld e n , og i Digtets tredie Sang kan De læse om Ynglingens poetiske Vandring, naar han skulde have Luft

2 2