merne, og d esuden synes han, at Lavet sku lde give noget
k læ kk elig t til de fattige, da h an saa kunde h jæ lp e d isse saa
godt, at de ikk e behøvede at rende rundt med forbudte Va
rer ved Dørene.
Ra smu s Jensen,
der havde været saa m yn
d ig i Lavets p riva te Sager, at han uden videre havde nægtet
at lad e væ lge „Ældste" til at b istaa sig ved Kassen, gad im id
lertid ikk e skabe nogen v irk elig Kontrol m ed d isse Mis
brug, der i han s T id florered e værre end nogensinde; det
var derfor ikk e saa underligt, at
Ra smu s Jensen
i 1708 in
gen S temm er fik , m en Urtekræmmer
Christ ian Pouls en
fik
flest og b lev godkend t a f Magistraten.
D et første, P ou lsen foretog sig, var at undersøge sin For
mands Kassebeholdn ing; den viste sig, som det oven for er
an tydet, at være gan ske forsvundet, skønt Indtægterne
netop i
Ra smu s Jensens
T id havde været gode. Da det
ikk e var
Chr is t i an Pou ls en
m u ligt at formaa sin Forgæn
ger til at gøre R egnskabet op, k lagede han til Magistraten,
og d enne fand t da, at den gode
Ra smu s Jens en
var b levet
Lavet ikk e m ind re end 116 Rdl. 5 Mrk. 13 Sk. skyld ig; da
han kund e gøre Rede for de 15 Rdl. heraf, b lev d isse ham
efterg ivet; m en R esten døm tes han til at beta le i den først
komm end e Jun i Term in, hvad han ogsaa gjorde. Iøvrigt
m aa
Chr is t ian Pou l s en
sikkert have været en dygtig Mand;
thi i han s O lderm andsperiode er der næsten ingen Vanske
ligheder, og da Kongen paa Grund af de daarlige T ider i
1710 m aa tte opfordre a lle Kræmmere og Lav samt Jøderne
til at yd e ham et
6
pCt.s Laan, tegnede Lavet sig for den
ikk e uan selige Sum af 1225 Rdl., hvoraf kun to Portioner
paa 100 og 70 Rdl. tegnedes a f Enkeltmand , m edens Re
sten indkom i Smaahidrag. Lavet vandt ogsaa i ydre An
seelse, en Isenkræmm er
S t ranye He lme r,
der havde hørt