30 / 190
i h e le sit L iv havde ligget i Kiv m ed Lavet; han døde im id
lertid den 27. Februar 1719, og O ldermanden skrev til En
ken og kondo lered e og m eddelte, at Lavets Medlemmer
havd e Ret og P lig t til at bære den afdøde til Graven. Men
Madam
P o p
betakked e sig for Æ ren; hendes salig Mand
havde a ld rig kunnet fordrage sine Lavsbrødre, og han
havde bestem t ønsket, at Studenterne fra Regensen, der
jo netop havde faaet P riv ileg ier som L igbærere som Tak
for deres opo frende T jen este i Pesten s Tid, sku lde forrette
T jen esten . Hun havde ikke heller i Sinde at beværte alle
de Lavsbrødre, som v ild e troppe op ved Begravelsen .
D ette kund e Lavet dog ikke paa nogen Maade finde sig
i; det hævdede, at Studen ternes P riv ileg ium som L igbæ
rere ikk e kunde betage Lavet dets i P riv ileg iern e tilstaaede
R ettigheder til at fungere ved Medlemmernes Begravelse,
naar dette skete vederlag sfrit, kun mod den sædvansmæs
sige K endelse til Lavsbuddet. Og „Madam salig Pops" for
m an ed es derfor til, at hun sku lde lade Lavet komme til at
bære K isten; for alt T rak tem en te ved Gravøllet sku lde hun
s e lv fø lg e lig slipp e fri. Men den sørgende Enke hævdede,
at h endes Mand paa sit Yderste havde paalagt hende at
h indre Lavsbrødrene i at bære ham , og ingen kunde for
byde h ende at tage dertil, hvem hun lystede. Men nu gik
Lavet til Politiet, og det paa lagd e B edem anden at sørge
for, at Lavets P riv ileg ier b lev overholdt, og da Madam Pop
saa gik til Form anden for Studenterne, Monsieur
Ole Lind,
og bad ham sørge for, at Studenterne besørgede Ligbærin-
gen, svarede denne, at han sku lde nok dye sig for at træde
Lavets P riv ileg ier ifor nær og ogsaa h indre sine Stands
fæ ller i at gøre det, saa at Enden paa det blev, at Madam
P o p
m aa tte b ide i det sure Æ b le og lade Lavsm ed lem