33 / 190
ket han g jord e m ed en smuk Tak og An erk end else for den
gode T jen este, han i saa m ange Aar h avd e yd et det. Det
b lev den fung erend e O ldermand
Johan Wa h l b om ,
der kom
til at afgøre en Sag im od Isenkræmm er
Ol e Cas pe r s en He-
gelimcl
i han s k lagend e D reng s Favør. D rengen s K lage
lyder:
„Jeg har ud i tvende Aar tjen t Sr. Ole Caspersen Hege-
lund Isenkræmm er for D reng og i samm e T id har jeg
m eget udstaaet, som forhen passeret er. E nd elig er det
arriveret den 27. Oktober sid stled es om M iddagen, da jeg
sku lde sp ise, f ik je g da først 01 og Brød, dernæst b leve
nog le tørre, haarde Skorper af Brød forelag te at æde til
noget F isk , h v ilk e Skorper fa ld t for langsom t at sp ise, saa-
som m in Husbond var altid a f den Humør, at jeg sku lde
være alart og hurtig, hvorfor je g bad P igen at give os an
det Brød, og Skorperne at give os i 01 og Brød en anden
Gang, hvorpaa hun svarede, der var in tet andet. Derpaa
gik je g ud i Boden igen , da ka ld te H egelund m ig ind, si
gendes: „Vilt du ikk e sp ise Fisk?" Jeg svarede: „Husbond,
jeg v ild e gerne sp ise F isk en , m en det var de haard e Skor
per, dem, jeg bød P igen at b løde, at de kunde sp ises en
anden Gang." Saa svarede Sr. H egelund : „Jeg skal b løde
dig", tog saa sin Krabask og slog og p ryg led e m ig dygtig,
sigende desuden: „Klæd dig af", m en end es at pryg le m ig
nøgen. Da je g svarede: „Husbond, det kan je g ikke,"
p ryg led e h an m ig saa ud fra sig og sagde, at jeg sku lde
straks pakk e m ig paa Døren, h v ilk et ikk e første Gang er
sket; jeg gik derpaa bort."
E fter at h av e ordnet denne Sag og den D ressing -sk e Mi
sere h avd e
Wa l b o hm
nok af at være O ldermand; da han
fik flest S temm er ved Valget, bad han sig fritaget, hvorfor
Magistraten i hans Sted va lg te
Ni co l a i von Hä t t en ,
og da
34